★★★★★☆ Mary vs. Elisabeth I er magt og hatecrime, som var vi live på digitale medier

Betty Nansen Teateret har skabt endnu en knitrende sprød forestilling fuld af intriger, kærlighed og frem for alt magt. Genfortolkningen af historien om to kvinder, Elisabeth I og Mary Stuart, der kæmper om tronen, popper som knaldperler i dansede og talte udtryk og poetiske rænkespil. Det nye år kommer flyvende fra start med dette festfyrværkeri af en veleksekvereret forestilling.

Det er næsten rituel dans, når fem mandlige dansere som Elisabeth I’s hof excellerer i hårdtslående dans til pulserende musik. Inspireret af kampsport og street dance kaster de sig kraftfuldt ud i store energiske udladninger og kølige attituder. De er måske ikke hovedpersonerne, men det er dem, der støber kuglerne og manipulerer slagets gang med stor teknisk elegance.

Mary vs. Elisabeth I er efterfølgeren til succeserne Bonnie & Clyde (2020) og I Am Gold (2022), der er skabt under initiativet Betty Udvikler. Iscenesætter og koreograf Signe Fabricius og danserne har skabt endnu en forførende koreografi, især – men ikke udelukkende – til et ungt publikum. Her får vi et hæsblæsende ridt på ryggen af både ballet, moderne dans, kampsport og skuespil svøbt i renæssance og popkultur.

Mekanismerne bag magten

Historien om dronning Mary Stuart af Skotland og dronning Elizabeth I af England, der kæmper om tronen i slutningen af 1500-tallet lader så tilpas meget være usagt, at vi selv bliver trukket rundt i manegen. “Det er ikke først og fremmest historien, der er i centrum, men mekanismerne bag spillet om magten,” skriver teatret om forestillingen, der kaster så meget hatecrime af sig, som var vi live på digitale medier.

Elisabeth I danses af tidligere solodanser ved Den Norske Nasjonalballet, Camilla Spidsøe, og Mary af solodanser ved Dan Kongelige Danske Ballet, Astrid Elbo. Deres unikke personligheder indrammes af Ida Grarups medfortolkende kostumer. Elisabeth og hendes hof er formelt garderede i klæder med referencer til kampsport hos hoffet og et metallisk udtryk til dronningen i en elegant fortolkning af Elisabetansk mode.

Dronning Mary Stuart af Skotland søger ly hos sin kusine i England og viser sig i en overdrevent pudderfarvet, draperet buks, der fuldstændig overshiner kusinen. Hun forfører hoffet med sin udadvendte og larmende personlighed. Slottet matcher dronningens kølige arrogance med et ottekantet Mixed Martial Arts univers draperet med lyse forhæng overhængt med en gigantisk metallisk lysekrone omkranset af monitorer.

Se vider om kostumerne her.

Et spil om folket sympati

Når Elisabeth knipser, parerer hoffet ordre. Ellers fortrækker de som iskolde beskuere af deres rænkespil bag gardinerne eller oppe i stativerne. Tobias Praetorius, solist på Den Kongelige Ballet, fremstår som den primære hjerne bag de mange plottwists. Hans fascinerende ansigtsmimik og flydende bevægelser mellem klassisk og street er essensen af, hvor subtilt dødbringende hoffet opererer i kulisserne.

Der er en fin vekselvirkning mellem scener, hvor dramaet italesættes eller danses i højt tempo med store arm- og ben-bevægelser – og en effektfuld konspiratorisk hvisken i krogene. Danser og musicalstjerne Luc Boris André Kouadio er fx forrygende som utæmmet talkshowvært. Han sætter ord på dramaet iført solbriller med referencer til mediernes massehysteri. Súni Joensens lysdesign og monitorer i loftet kanaliserer stemningerne ud med alt fra røde blink til sort/grå prikker.

I den poetiske afdeling drysser Mads Gronemanns kærlighedsduet med Elbo lidt tryllestøv i dronning Elisabeths jernslot med sødme og harmoni. Deres eventyrligt legende teknik foregiver håb – selvom vi i samme moment genkender det som et forvarsel om adskillelse. Også de forskellige battles mellem de to dronninger fremstår nuancerede. Ikke kun som primitiv kamp, men som et spil om folkets sympati og egen værdighed vist i ballettens lange linjer og skuespil i mange forskelligt gear – det sidste især fra Elbos side.

Vor tids digitale kampsportsarenaer

Jeanett Albecks lydunivers lokker ur-følelser frem med lyde som fra de yderste galakser til de dybeste drybstenshuler. Med knitren, dryppen og skæren siver frygt, begær, kamp og konspiration ud af alle porer. Stemninger etableres og flænses igen af populære hits, der ofte falder humoristisk i sammenhængen og straks sender strakte balletfødder og ekvilibristiske kraftspring ud over scenekanten.

Energiniveauet er medrivende, og forestillingen underholder i en fin balance mellem at se vores egen tids politiske magtkampe i et historisk lys. Derved skabes en humoristisk distance, der ironiserer over de aktuelle kampe på vores egen tids (digitale) kampsportsarenaer. “Modstanden er ikke kun den anden, men også et system,” står der i programmet.

Magt er ikke uden grund et tema, der rammer scenerne hårdt for tiden, som vi fx også så det for nylig med Uppercut Danseteaters SHAH MAT, hvor de også slås om kroner. Så selvom vi efterhånden kender formatet, så er Mary vs. Elisabeth I endnu et forfriskende bud på en relevant forestilling – (mest) til de unge på et forrygende højt teknisk niveau – hver og en og som et hold.

Se trailer for forestillingen her.