★★★★☆☆ Speech/less – sanseligt inddragende samhørighed gennem dans

Dansehallerne præsenterer Speech/less fra AVIAJA Dance, der oprindeligt er skabt til turné til skolernes mellemtrin i Danmark og Grønland. I en revideret udgave har også voksne og familier fået mulighed for at opleve værket om at være splittet mellem to kulturer, og hvad der skal til for at føle sig som del af et fællesskab. Det er kærligt, smukt og hyper relevant.

Inden vi inviteres ind i scenerummet, får vi et spørgsmål: Hvilket ord får os til at føle samhørighed? Vi skribler ned hver især, krøller papiret sammen og lægger det i lommen. Nu er vi allerede en del af forestillingen og kan genkende papiret i en stor version, der tårner sig op midt på gulvet. Et krøllet tæppe som et bjerg, et hjem, et sindbillede – måske del af et landskab.

Vi sidder langs væggen på gulvet hele vejen rundt – den til alle tider klassiske opstilling til følelsen af fællesskab. Der skabes lyd i form af små bank på kroppene med mikrofon. Og bevægelse i form af kroppe, der kan snurre, kaste sig i gulvet og flippe rundt så let som ingenting. Scenen er sat.

Enkel lækkerhed

Grønlandsk-danske Sarah Aviaja Hammeken har skabt koreografien og medvirker selv på scenen sammen med Alexander Montgomery-Andersen, der er dansk-amerikansk-grønlandsk danser. Mathilde Rosengren Bruun har komponeret den elektroniske musik, der afspilles live og ofte bygges op i lag og med sang fra alle tre kunstnere.

Melodierne trækker på en urkraft på tværs af grænser, der uden ord binder mennesker sammen og synes at fortælle om levet liv, savn og længsler. Kunstnerne skaber en smuk atmosfære af tidens gang og den melankoli, der ligger i både tab og tilhørsforhold. Smukke, flerstemmige fraser svøber sig om os, ligesom tæppet snart gør om Sarah Aviaja, der kryber i ly i den snehvide hule iført hvidt tøj.

Kostumedesigner og skrædder Parnuuna Kristiane Thornwood spiller en nøglerolle i forestillingen med sine transformerbare kostumer. De kan både være hvide og røde. Bomuldsbukser og T-shirts, veste og jakker, der afslører rødt på indersiden og røde mønstre, snore og slidser i ærmerne. Elegant og poetisk medfortællende om de kulturer, kunstnerne står midt imellem.

Kunsten at høre til

På samme måde kan det hvide tæppe vendes. Som ved magi blotlægges Sarah Aviaja helt i rødt fra sit skjul, da tæppet vendes til den røde side. Måske er hun kommet til et nyt sted og en ny kultur. Hun mistrives, er trist og kan dårligt stå på benene. Hun støttes, løftes og reddes gang på gang fra fald af Alexander. Omsorgsfuldt dansende holder han hende under nakken, tager imod kroppen i fald og løfter hende op på skuldrene.

Gennem Sarah Aviajas eminente nærvær inddrages vi elegant i, hvordan mangel på samhørighed ser ud, når man ikke føler sig hjemme. Vi inviteres én efter én på benene for at kaste vores sammenkrøllede ord ind på tæppet. Alexander samler dem i sin T-shirt, læser nogle og taber nogle i en dans med en hel kærlighedsstorm af samhørighedsord. Vores ord er værdsatte og anerkendes.

Ikke kun dansen men også kostumerne fortæller ordløst om en udvikling. En rød snor ud af hvide bukser, et rødt tegn på en hvid bluse. Kunstnerne skifter tøj, mærker efter og skifter igen, indtil det føles som den helt rigtige balance. Speech/less undersøger tilhørsforhold gennem tydelige symboler, der også tilbyder at gå på opdagelse i andre lag af tilhørsforhold, der ikke nødvendigvis handler om den åbenlyse diaspora.

Smuk dans og inddragelse

I en scene understreger kunstnerne deres forskellige kulturer ved at tale i mikrofonerne på forskellige sprog. De hører sammen, men er også forskellige. Alexander er lettet over endelig – med lidt hjælp fra vennerne – at have fundet sin rette farvekombination. Han folder sine vinger ud med stort teknisk overskud. Der er alt fra snurrende flips på gulvet til flyvende vendinger i luften og smidige, smeltende rygfald.

Med et nyt, krøllet, denne gang rødt, papir i hånden modtager vi en andens ord og inviteres med i afslutningen på scenen. De fine greb for inddragelse af både børn og voksne er elegant og kunstnerisk gennemtænkt til målgruppen – og langt udover – i sparring med Laura Navndrup Black, leder og lektor på Dans og Participation på Den Danske Scenekunstskole.

Speech/less er en hjertevarm pakke af sang, dans, musik og scenografi, hvor fællesskabs- og empatimusklerne trænes på fineste vis. Børn og voksne træder sanseligt ind i et kunstnerisk univers med hver deres konkrete udgangspunkt som en vigtig brik i fællesskabet.

Se forestillingstrailer her.