★★★★☆☆ Vil du være med i min DRØM?

Hvor har du været i nat og hvad drømte du? Tiny Dancer og Dansk Danseteaters DRØM for 3-8-årige undersøger det sted, vi alle besøger hver nat, men glemmer at tale om.

I prologen er børnepublikummet med på at mime, hvad der sker, inden vi drømmer: børste tænder, tage nattøj på og læse historie. Så kan vi kravle ind til forestillingen ad drømmetunneler, store oppustede rør af let hvidt stof.

Nærvær og præcision

Inde på scenegulvet ligger to dansere og sover i en bunke af store faldskærme og oppustelige dyner. Scenografien af Sigrid Astrup er lys og enkel i hvide og pastelfarvede stoffer, og sammen med drømmende klavermusik af Caleb Fawcett udstråler hele setuppet en tryghed, der kan få de 3-8-årige til at drømme med.

De to dansere, Karin Bergman og Maria Pearl Weise, i pyjamasser i lyst patchwork vågner til grinende barnestemmer, der sammen med det elektroniske instrument theremin ledsager musikken. De to drømmevenner lægger sig ovenpå hinanden, laver spejløvelser, skøjter og danser piruetter. De samler imaginært sand op og klasker myg, der lander på børnepublikummernes hoveder.  

Begge dansere er vidunderligt kropslige. De fungerer ind imellem som én skulptur, der bliver til et dyr eller et drømmevæsen, de klumper sig og laver kluddermor og har hele tiden en imponerende øjenkontakt med børnene. Koreografien af Mette Møller Overgaard er præcis; selvom danserne er voksne, har de et autentisk umiddelbart barnligt nærvær. Det gør det hele til en fin oplevelse.

Mørket er også med

Men alt er ikke søde, legende drømme.  Musikken skifter til mol og uhygge, og danserne bliver viklet ind i kæmpe, orange og lyseblå båndsalat, og barnestemmerne fortæller: ”Der var en uhyggelig mand med en stor farlig mund efter mig”, netop som et mareridt kan forme sig.

Eller at man bliver spist, er helt alene eller befinder sig i et uendeligt mørke. Mareridtene er kortvarige og opløses af nye lege. Den trygge stemning og dansernes nærvær betyder, at de mørke drømme og skyggesider ikke bliver skræmmende, men noget man efterfølgende kan tale om.

Udviklingen af DRØM er blevet til i huskunstnerprojekt, hvor Mette Møller Overgaard, der står for den koreografiske idé, gennem workshops, prøvevisninger og møder med publikum har lyttet sig til børns tanker om drømme. Det er der kommet en stærk og sanselig forestilling ud af, hvor koreografien er så tæt på børns egne måder at bevæge sig på, at man får lyst til at danse sine egne drømme.