Populært lige nu

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6. - 8. maj. Her stimler indkøbere fra 16 forskellige nationer sammen i Aarhus for at...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...
Annoncespot_imgspot_img

Christian Lollike skal instruere Kagefabrikken som film

Instruktør Christian Lollike tager springet fra de skrå brædder over i filmens verden med komedien Kagefabrikken. Filmen har Nicolas Bro i hovedrollen samt Tina Gylling Mortensen, Emma Sehested Høeg, Andreas Jebro, Ena Spottag, Zaki Youssef, Bahar Pars, Lotte Andersen, Louise Mieritz og mange flere på rollelisten. Filmen har forventet biografpremiere i september 2022.

Én af dansk teaters mest kontroversielle skikkelser gennem de sidste 20 år går nu til filmen. Teaterinstruktør og dramatiker Christian Lollike får til næste år sin spillefilmsdebut med filmatiseringen af sin egen prisbelønnede komedie Kagefabrikken.

Annonce

Han både instruerer og har sammen med Sigrid Johannesen skrevet manuskriptet til filmen, som produceres af det nystartede selskab Tales Inc. og distribueres af Scandinavian Film Distribution. Kagefabrikken går i optagelse på Sydfyn i og omkring Svendborg i første uge af august og får forventet biografpremiere til september 2022.

PODCAST: Christian Lollike: “Den nordiske tone har jeg altid haft lyst til at eksplodere”

Kager i metervis

Kagefabrikken Borgsø er på randen af konkurs. Derfor vil ejeren Niels Agger begå selvmord. Det slipper han desværre levende fra og ender i en større depression. Samtidig forsøger hans kone Else at redde fabrikken ved at hjemkalde datteren June og hendes mand Jonny. De har begge gået på business school og foreslår en omfattende modernisering, der har fokus på produktion af sunde kager. Niels kan ikke overskue denne moderniseringsproces og forelsker sig i stedet hovedkulds i fabrikkens nye rengøringsdame, Zeinab, som er fra Irak.

Kagefabrikken er en tankevækkende og morsom dansk komedie, der vil prikke til danskernes fremmedangst og den fremadstormende sundhedsfanatisme. Det er en ny danmarksfortælling med kærligheden i centrum, en bevægende, vild og barok fortælling om en søgende, kriseramt mand og en familie, der skal finde sig selv midt i en brydningstid.

LÆS OGSÅ: Christian Lollike: Det anæmiske og velpolerede teater keder mig

Stærkt hold

Christian Lollike har samlet et hold af rutinerede og stærke skuespillernavne til det store persongalleri i Kagefabrikken. Efter kæmpesuccesen Retfærdighedens Ryttere af Anders Thomas Jensen og senest en mindre rolle i Christoffer Boes Smagen af sult er Nicolas Bro som Niels Agger tilbage i sin første hovedrolle siden Ole Bornedals Dræberne fra Nibe fra 2017.

kagefabrikken film christian Lollike
Første still fra Kagefabrikken. Foto: Rolf Konow

Han får stærkt med- og modspil af erfarne Tina Gylling Mortensen som hans kone Else, og i rollen som den handlekraftige rengøringsdame Zeinab har holdet bag filmen sikret sig svenske Bahar Pars, som spillede en stor rolle i den Oscar-nominerede komedie En mand der hedder Ove fra 2015.

Som datteren June og den fitness-fikserede svigersøn Jonny ses Emma Sehested Høeg og Andreas Jebro, og i andre roller kan bl.a. Ena Spottag, Zaki Youssef, Henrik Noel, Lotte Andersen, Louise Mieritz, Olaf Højgaard, Madame Nielsen og mange flere opleves.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Open call: Gæstespil til Teater FÅR302

Ansøgningsfrist: 17. maj 2024

Den Jyske Opera stiller skarpt på flygtningekriser gennem nyt samarbejde 

I forbindelse med den kommende iscenesættelse af tjekkiske Bohuslav...

DANISH+ – kurateret showcase er en del af dansk scenekunsts eksportsucces

Den internationale, kuraterede showcase DANISH+ løber af stablen 6....
Annonce
Annonce