Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Alexandra Moltke Johansen om Svinenes sang

Under Klimafolkemødet i Middelfart den 1. – 3. september opfører Kunstnere ser Grønt og Forfattere ser Grønt performancen Svinenes sang. I den anledning har dramatiker og forfatter Alexandra Moltke Johansen skrevet en helt særlig kommentar til ISCENE.

Den anden september smører vi vores halse, vores arme, vores bryst ind i hvidt ler.
Vi lader leret tørre ind og trække og sprække og flække som udtørret land.
Den anden september ifører vi os sort sørgeslør.
Vi lader det usynlige blive synligt. Vores sorte sorg, der hviler over vores blik.
Den anden september forvandler vi os til et kor og fra scenen synger vi.

Annonce

Dét der gør mig bange
Er havet som stiger
Og vinden der bliver vild
Og vælter alle cykler

Dét der gør mig bange
Er somre der bli’r varmere
At alle bier dør

Den anden september opfører vi Svinenes sang. Når vi har sunget trækker vi slørene af.
Og så hyler vi og vi hviner som svinene i hallerne.
Blandt publikum dukker flere af os frem, vi bliver flere og flere og alle er vi smurt ind i ler. 
Og vi hviner endnu.

I armene, i vores favne bærer vi hjerter af ler. Og tilfældige heldige mennesker vil modtage sådan et hjerte. Et hjerte som de kan lægge i tasken og tage med sig hjem. Et hjerte som deres eget levende hjerte, et hjerte som svinets døde.

Og sådan en tekst, svinenes sang, vil rulle henover skærmen:

Menneske. Askens konge.

Jeres forskere taler om et slutspil. En ende for jer og jeres tid.
Vi er svinene i hallerne. Vi lever i skakterne, i båsene, i lastbilerne med jernet, med gassen og knivene.
Vores lort mudrer vandene, vores sult sulter menneskene.
Jeres forskere taler om et slutspil, men denne tid er endnu ikke.
Der er stadig tid til at nyde, til at sætte fri. Noget står stadig til at redde.
Lad det blive den vilde naturs tid.
Lad det blive de rene søer, de vilde haves tid.
Lad vores tid ende, lad det blive vores slutspil. Lad os blive de sidste svin.

Kom til Middelfart og få dit eget hjerte.
Kom til Klimafolkemødet.
Kom til os i Forfattere ser Grønt, i Kunstnere ser Grønt.
Ifør dig et slør af sorg og kom med os ud.

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...