Tabuiserede sexfantasier og forbudt begær  

Aarhus Teater sparker Fædra ind i en moderne kontekst der sætter fokus på frisættelsen af begæret og mødet med magtens vold. Her fortæller skuespiller Nanna Bøttcher og Nathalie Mellbye om kvinden og et opgør med det patriarkalske system.  

Aarhus Teaters moderne gendigtning af Fædra er en undersøgelse af forbudt begær, magt og voldens væsen. Det er en fortælling, som har været gendigtet utallige gange gennem århundrederne.

I spillefilmen Dronningen (2019) var Fædra en succesfulde advokat, i skikkelse af Trine Dyrholm, der forførte sin stedsøn med magt, begær og manipulation. På Husets Teater (2022), kæmpede Marina Bouras Fædra mod en altfortærende jalousi. Og i Nathalie Mellbyes brutale begærfortolkning, er Nanna Bøttcher en Fædra, der splittes mellem begær, moderlig omsorg og barsk magtudøvelse.  

Pikvold og opgør med et patriarkalsk system 

Jeg møder Nanna Bøttcher og Nathalie Mellbye for at høre hvad de vil med fortællingen om Fædre og hvad karakteren siger os i dag?   

”Vores version af Fædra handler om frisættelsen af begæret, det tabuiserede og udøvelsen af magt. Da ”Kongen falder” (Fædras mand Teodor kollapser, red.), kan Fædra endelig efterleve sin egen lyst. Kongen repræsenterer det patriarkalske system, eller det som Bjørn Rasmussen ville kalde Pikvolden.

Den patriarkalske vold, som hviler på århundredes systematiserede magtstrukturer og brutalitet. En repetitiv voldsspiral, hvor det er svært at skabe nye magtbalancer uden om eksisterende strukturer. Da kongen falder, kan Fædra selv indtræde i rollen som både begærende kvinde og som konge. På den måde reproducerer hun en vold, hun selv har været offer for,” forklarer Nathalie Mellbye. 

Hun har tidlige undersøgt voldens væsen og individets frihedssøgen, da hun sammen med dramatiker Bjørn Rasmussen, gendigtede A Clocwork Orange. Dengang var det en dysfunktionel teenager som stod i front, nu er det en kvinde midt i livet.  

Et poetisk oprør  

Bjørn Rasmussen har også gendigtet teksten til Fædra – frit efter Racines Phédre og Euripes Hippolytos. I hans modernisering understøtter sproget fortællingens oprør og der arbejdes på flere fortællelag. Et poetisk højsangssprog og et psykologisk lag, der både giver fortællingen og karaktererne genkendelighed, og med en poetisk magisk-realisme som forløses med musik og berammes af en ladet sproglighed. Der tales fx om, at den unge søn/stedsøn Hippolytos har “gul sorg i sine trusser”.

”Vi studsede på holdet, fordi trusser, normalt er til kvinder,” fortæller Nanna Bøtcher og fortsætter: ”Men Bjørn holdt fast. For sproget og måden, vi kommunikerer på, er med til at fastholde folk i kasser. Det gik op for mig, hvordan vi kreative kunstnere, som føler os frisat, måske langt fra altid er bevidste om, hvad vi reproducerer. Vi er lige så styret af bias, som de fleste andre,” lyder det fra Nanna Bøttcher.

Et menneske drevet af begær 

Nathalie Mellbyes Fædra er et splittet individ, der lader sig forføre af friheden, magtbeføjelserne og sit begær. Hun går i seng med sin stedsøn, bliver besidderisk og gentager eksisterende magtstrukturer.

”Fædra lever i et ægteskab, som er domineret af seksualiseret vold. Hun har ikke ejerskab over sin krop og sit begær. Hun er en, som manden (vold)tager, når han vil. Nu er manden væk. Gudinden Afrodite giver Fædra fri fra sin lænker til manden Teo, ved at sende ham i koma. Derefter får hun muligheden for at forfølge sit begær og søge kærlighedens væsen. Hvilke regler skal der spilles efter, når familie- og magtstrukturerne forandres? Hvilken rolle skal hun spille overfor et barn, som hun altid har vist omsorg, men ikke er hendes biologiske. Og hvad er tilladt, når man pludselig er sat fri,” spørger Nathalie Mellbye retorisk.  

Det seksuelle møde mellem mor og stedsøn eller mellem en ung mand og moden kvinde er en af de mest tabuiserede fantasier, som findes. Og alligevel en af de mest søgte indenfor onlinepornografi. ”Det vi undersøger i forestillingen, er derfor også, om der kun findes beskidt- og ren kærlighed, eller om der er noget mere midt imellem. Det har været vigtigt for mig, at der i stykket var en reel kærlighed og omsorg i kontrast til volden. At Fædras kærlighed både rummer moderlig omsorg og begær,” fortæller Mellbye.    

Hvad nu, hvis man kunne heppe på disse mennesker?  

Nanna Bøttcher lægger ikke skjul på at rollens ageren er moralsk udfordrende. ”Fædra er bonusmor for drengen og bliver derfor en omsorgsperson, som går i seng med et barn. Det er så forbudt, og dét er vi fuldstændig enige om. Men bag den forbudte drift er handlingen mere kompleks end som så. Måske findes der også en seksualitet hos den unge, som vågner. Hvad nu, hvis man kunne heppe på, at disse mennesker kunne gøre hinanden stærkere? Og hvad hvis der er noget healende i deres møde,” spørger hun og fortsætter:

”Hvis vi valgte kun at spille tragedien, ville man se overgrebet hele vejen igennem. Det er ikke interessant. Det interessante er at se mennesket i følelserne, også selvom de er forkerte og forbudte. Vi skal finde sprækkerne i karakteren, så vi ikke kun spiller overgrebene. Derfor skal vi alligevel finde ind til en måde, hvor vi kan holde af hende,” afrunder Nanna Bøttcher. 

LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af Fædra