Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Bora Boras nye kommercielle chef er fundet

Bora Bora ansætter den erfarne Karin Buhl Slæggerup i en nyoprettet stilling som kommerciel chef. Hun får ansvaret for udvikling af en ny kommerciel strategi, herunder publikumsstrategi og erhvervssamarbejder. Det er et vigtigt skridt i strategien om at styrke Bora Boras position som internationalt teater for dans og scenekunst og forløse teatrets store kunstneriske ambitioner for dansen og det visuelle teater.

”Jeg er stolt af, at vi har haft held med at tiltrække en så erfaren profil som Karin Buhl Slæggerup til vores nyoprettede stilling som kommerciel chef. I det spændende ansøgerfelt udmærkede Karin sig med særdeles stærke resultater inden for salg, partnerskaber og fundraising. Med Karin på holdet er Bora Bora et vigtigt skridt videre i arbejdet for, at dansen skal gøre en forskel i flere menneskers liv,” siger teaterchef Lotte Kofod Ludvigsen.

Annonce

Fra Fregatten Jylland til Bora Bora

Karin Buhl Slæggerup kommer med stor erfaring i forretningsudvikling og fundraising, bl.a. fra Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, hvor hun var partnerskabs- og udviklingschef. Senest stod hun i spidsen for Fregatten Jylland, hvor hun bl.a. tidligere på året var med til at sikre en fireårig finanslovsbevilling på 13,6 mio. kr. til fregattens vedligehold. Karin, der har en mastergrad i tværmedial kommunikation, har gennem årene opbygget et stort netværk og skabt markante resultater gennem partnerskaber med fonde og virksomheder.

”Jeg glæder mig meget til at blive en del af teamet hos Bora Bora og være med til at udvikle og styrke en meget unik og internationalt anerkendt kulturinstitution med et stort potentiale. Min erhvervserfaring og kompetencer indenfor marketing, kommunikation og fundraising vil understøtte de øvrige kompetencer i huset, så vi sammen kan nå de ambitiøse mål. Det er også en kæmpe gevinst for mig personligt at blive en del af Bora Boras kreative og inspirerende miljø med dans i verdensklasse,” siger Karin Buhl Slæggerup.

Karin Buhl Slæggerup starter i det nye job den 1. november 2023.

Den nye strategi

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater præsenterer dans og scenekunst fra ind- og udland, arrangerer lokale, nationale og internationale festivaler og er et produktionscenter for det lokale dansemiljø i Aarhus. Den nye strategi sætter fokus på fem områder:

Kunstnerisk profil
Bora Bora vil styrke sin profil som internationalt center for dans, der præsenterer det bedste inden for dans og visuelt teater fra Danmark og resten af verden.

Publikum
Bora Bora vil arbejde for, at dansen gør en forskel i flere menneskers liv gennem en ambitiøs publikumsstrategi.

Forretningsudvikling
Bora Bora vil styrke forretningsmodellerne i sine fire eksisterende aktivitetsområder: Scene, produktionshus, residency center og festivalarrangør.

Organisationsudvikling
Bora Bora skal have en effektiv organisation med en god trivsel og et stærkt fællesskab.

Talent, Fællesskaber og Sundhed
Bora Bora vil igangsætte et nyt programområde med særlige indsatser omkring talenter og professionelle inden for dansen, samt udvikle kultur- og sundhedstilbud inden for dans.

Bikubenfonden og Nordisk Kulturfond har støttet Bora Bora i arbejdet med den nye strategiproces.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

SWOP hylder styrken i nærværet

Swop festival i Roskilde gik ikke ubemærket for sig, da Aaben Dans slap farvestrålende enhjørninger løs i gaderne og ophævede reglerne for bevægelse i...