Populært lige nu

Hvad nu, hvis Romeo og Julie ikke døde? Ny forestilling giver svaret

I den kommende uge har Københavns Shakespeare Kompagni verdenspremiere på en fortsættelse af William Shakespeares Romeo og Julie, der udspiller sig i en alternativ...
Annoncespot_imgspot_img

Karoline Michelsen bliver ny administrativ chef for Sort/Hvid

Sort/Hvid får ny administrativ chef i 2024. Den 1. februar tiltræder Karoline Michelsen, som sammen med den kunstneriske direktør Nathalie Mellbye skal være med til at udvikle Sort/Hvid i den Københavnske Kødby. Michelsen kommer med en bred erfaring med økonomistyring og personaleledelse fra blandt andet Applaus og Fix+Foxy.

“Vi er så glade for at kunne byde Karoline Michelsen velkommen på Sort/Hvid. Karoline er en 360 graders-person med årelang erfaring som producent, økonomiansvarlig, fundraiser, personaleleder og strategisk sparringspartner. Hun har været producent på formeksperimenterende scenekunst gennem mange år, og man kan mærke, at hendes hjerte banker for at være med til at udfordre og udvikle scenekunsten. Derfor er hun den helt rigtige til at være med til at udvikle Sort/Hvid i fremtiden. Jeg glæder mig til, at vi skal danne makkerpar,” udtaler Nathalie Mellbye, der tiltrådte som kunstnerisk direktør for Sort/Hvid i september 2023.

Annonce

Om Karoline Michelsen

Karoline Michelsen kommer fra en stilling som administrator hos Applaus. Herfra medbringer hun foruden erfaring med økonomi, administration og strategi også god indsigt i publikumsudviklingstiltag. Tidligere har Karoline Michelsen været administrativ leder og producent ved Fix+Foxy (2017-2022), som er kendt for deres udfordrende scenekunstformater.

Fra Fix+Foxy har hun indgående kendskab til at drive og udvikle et teater både økonomisk, strategisk og personalemæssigt. Ligeledes har hun derfra stor erfaring med internationale samarbejder, som passer godt ind i Nathalie Mellbyes ønske om at styrke Sort/Hvids internationale profil.

Michelsen har også arbejdet som producent og projektleder for en række uafhængige scenekunstaktører som teatret Mærkværk, gruppen Cheer Extreme og kunstnerkollektivet Vontrapp samt CPH Opera Festival. Hun har været med til at producere scenekunstformater i mange forskellige afskygninger og i samarbejde med scener på tværs af Danmark og udenlands. Karoline Michelsen overtager stillingen som administrativ chef på Sort/Hvid fra Mette Bryndum.

Seneste

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Vi skal tale håbet op gennem kunsten

SWOP festivalens seminar for professionelle blev i år afholdt under overskriften The Regenerative Power of Art. Med en dyster keynote af Mikkel Krause Frantzen...