I morgen er der premiere på Uskyldig? Den autofiktive musical har afsæt i virkelige begivenheder. Den er skabt af et hold, der ikke har megen teatererfaring, men som med stor åbenhed sætter samtidens sex-forståelser i et kunstnerisk perspektiv på tværs af generationer
”Det er fandme længe siden, kirken har gjort noget godt for den kvindelige sexlyst”, sagde præsten i uKirke på Vesterbro i København, da Mille Justinussen og Jonatan Magnussen henvendte sig med drømmen om at spille deres forestilling Uskyldig?
Ukirke henvender sig til unge mellem 16 og 30 år, der søger en alternativ kirkeform, og Mille Justinussen og Jonatan Magnussen fik aftalen i hus. Vi mødes derfor i kirkens hyggelige sofaarrangement en uges tid før premieren på forestillingen, der tager afsæt i Mille Justinussens eget sexliv.
Hjertet, Hjernen og Kroppen
Forestillingen er en skoleopgave under deres studier på Rytmisk Musikkonservatorium, der skulle være samfundsrelevant og inddrage en ekstern partner. De to musikere havde ikke erfaring med at lave teater, men er gået til opgaven med DIY-mentalitet under ledelse af Rasmus Jon som teaterprocesleder.
Vi er et godt par, for jeg er en doer og du er en tænker
”Vi er Hjertet, Hjernen og Kroppen,” siger Mille Justinussen om samarbejdskonstellationen. Selv er hun hjertet, mens Jonatan Magnussen og Rasmus Jon udgør de to andre positioner. ”Vi er et godt par, for jeg er en doer, og du er en tænker,” fortsætter hun deres livlige ping-pong. Ordvekslingen viser stor respekt for det, de hver især bringer til bordet, og det, de sammen har fået til at vokse langt ud over en skoleopgave.
Hård sex bliver glamouriseret på skærmen
Historien udspringer af en sexoplevelse, Mille Justinussen havde, og som hun kom i tvivl om. ”Der var samtykke, men jeg havde det alligevel dårligt. Mine grænser var overskredet,” fortæller hun. I første omgang bearbejdede hun både den og andre, mere ekstreme oplevelser, som hun efterfølgende opsøgte, i en sang. Mille Justinussen vandt tv-talentshowet X-factor i 2018 som del af trioen Place on Earth.
Det gav en stærk respons, da hun postede sangen på sine sociale kanaler, og siden blev interviewet i TV2 om den. ”Mange kunne genkende oplevelsen af ikke at kunne mærke sin krop. Nogle mente, at mine oplevelser var den direkte vej til prostitution – og det er det for nogen – og en forsker kontaktede mig, fordi hun mente, der var tale om seksualiseret selvskade, som hun forsker i.”
Men er det empowerment? Jeg føler, jeg er blevet snydt af samfundet
Forskeren har hjulpet Mille Justinussen med at fokusere historien, og hun og hendes kollegaer fra Syddansk Universitet har også givet respons undervejs i processen med forestillingen. Deres input har blandt andet fået hende til at reflektere over, hvordan det har formet hende at vokse op i en tid med lettilgængelig hård sex på nettet.
”Hård sex bliver glamouriseret på skærmen, og hos min generations kvinder har det været set som empowerment at have sex som en mand. Men er det empowerment? Jeg føler, jeg er blevet snydt af samfundet,” siger Mille Justinussen med fast stemme. Men hun glæder sig samtidig over at have udviklet sig i processen med forestillingen, der har været præget af åbenhed og givet mange perspektiver på temaet.
HØR sangen Det blev for meget her
En broget aldersbuket
Det kunstneriske hold og de medvirkende er rekrutteret fra sociale meder, og det har givet en meget blandet gruppe, der overskrider generationskløften. ”Vi har taget revl og krat ind, som tilbød sig på de sociale medier, så vi har et aldersspænd fra 19-61. Vi bruger den brogede flok til at lave noget, man ikke nødvendigvis vil se i en professionel forestilling,” forklarer Jonatan Magnussen, mens Mille Justinussen præciserer:
”Jeg var ret vag med målet i starten, men vi vidste, at det skulle være en invitation til at tale mere åbent om sex. Den nuancerede, åbne tilgang har givet en nysgerrighed på sex, der også rummer vores egne normer og blinde punkter.” Jonatan Magnussen er blevet mere bevidst om sine maskuline normer, mens Mille Justinussen er blevet mere bevidst om, hvor hendes grænser går.
Det er hyklerisk, at man ikke kan opfattes som loyal, hvis man har mange partnere
”Det er svært at navigere i de modsatrettede strømninger mellem, på den ene side, det bornerte i tiden, på den anden side, attituden ‘sex er bare sex’. Det er hyklerisk, at man ikke kan opfattes som loyal, hvis man har mange partnere. Samtidig er køn ikke givet længere, det er noget, man performer, men det kan også blive ret monomant,” siger hun om nogle af de overvejelser, holdet har haft undervejs.
En syret collage i et smukt community
Jonatan Magnussen var fascineret af Mille Justinussens måde at tale om sex på og gik undersøgende til at skabe en forestilling ud af hendes historie: ”Som præsten sagde, er det en generøs handling at dele ud af sig selv. Vi har haft det sjovt. Det har været en skør, fantasifuld og kreativ legeplads, og jeg håber, det er blevet til kunst, for vi vil ikke stå med en moralsk eller didaktisk stok og pege på folk. Vi prøver at ramme noget ærligt og autentisk, der bare er,” forklarer han om sit blik på forestillingen.
Uskyldig? er struktureret i tolv kronologiske snit i Mille Justinussens liv. Hver scene har sin egen æstetik og sit eget miniplot. Jonatan Magnussen kalder dramaturgien: ”En syret collage”. Måske fanger publikum pointerne, men forestillingen kan også være en ren æstetisk oplevelse.
Det er et skoleprojekt, der er vokset til community-building på tværs af generationer. Det er smukt
De håber begge, at publikum vil få en sanselig oplevelse og blive rørt. ”Da forskerne fra SDU var her, var vi nervøse for deres reaktion, for de så den nonverbale scene, der foregår i et dark room. Men de blev rørte,” smiler Mille Justinussen.
Selv er hun særligt glad for, at det er lykkedes at tage historien fra de sociale medier og ud i et fysisk fællesskab i den analoge virkelighed, og Jonatan Magnussen priser også fællesskabet: ”Det er et skoleprojekt, der er vokset til community-building på tværs af generationer. Det er smukt, og jeg håber, at andre bliver inspirerede til at kaste sig ud i at lave kunst, selvom de ikke har en uddannelse i det,” siger han afslutningsvist.
