Populært lige nu

★★★★☆☆ Hydra – Venter på krisen. En tidsaktuel ungdomsforestilling med ørehængere

Teatergrads kunstneriske leder, Pelle Nordhøj Kann, sender kropsdygtige skuespillere ind i preppeland, mens vi venter på krig og katastrofe. Hydra - Venter på krisen...
Annonce

Waves Festival inviterer til dialog om annoncer

Waves Festival, der starter i morgen inviterer de redaktionelle medier til debat om annoncering, efter en række medier selv har opfordret kunder til at placere deres annoncer på danske medier fremfor internationale tech-giganter, skriver organisationen bag Waves i en pressemeddelelse.

Annonce

Egnsteatret i Vordingborg, der står bag Waves Festival inviterer JFM, Sjællandske Tidende, Folketidende, Ekstra Bladet, Berlingske Media, Mediehuset Midtjylland, Bornholms Tidende, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten, Politiken og Det Nordjyske Mediehus til at dække festivalen og tage en dialog om annoncering.

Medierne byder selv op til dans

Henvendelsen udspringer af de samme mediers fælles annonce med budskabet: “Brug dine annoncekroner hos vores konkurrenter”, der appellerer annoncører til at støtte danske medier frem for internationale tech-giganter.

Egnsteatret og WAVES Festival i Vordingborg forklarer i henvendelsen, at de selv har fravalgt betalt annoncering på sociale medier.

“Vi erkender, at vi risikerer at miste det publikum, som hovedsageligt orienterer sig dér, noget som vi ikke tager let på og som bekymrer os, men vi kan heller ikke bare blive ved med at bidrage til at nogle få mennesker får så meget magt over medierne. Vi har derfor valgt at være på de sociale medier, men uden at annoncere,” udtaler leder af Egnsteatret i Vordingborg, Gitte Nielsen.

Annonce

Teatret deler altså mediernes bekymring og vil derfor gerne gå i dialog med dem om, hvordan kulturen, og her specifikt scenekunsten, kan genvinde en plads i de redaktionelle medier, ved sammen at finde nye veje til at styrke samspillet mellem medier og kulturliv.

LÆS mere om Waves Festival her

Annonce


Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.