Wallmans Dinnershow er et overflødighedshorn af musikalske hits, glitrende showdanse, artisteri, delikat mad og et umanérligt venligt og imødekommende personale.
Siden 2013 har Wallmans lavet shows i den gamle cirkusbygning i København. Mere end 1 million publikummer har gæstet cirkusbygningen og man forstår succesen – for her er show i særklasse.
Du bliver budt velkommen som var du lige den gæst, de glædede sig til kom – tjenerne er overbevisende venlige og allerede før, du sidder bænket ved dit bord, er stemning lagt. ”Julen er hjerternes fest”, og vi er her for at få en god aften, og det skaber vi sammen.
Der er pyntet op med dansk julehygge og ”gran-guirlander” og fyret op med amerikansk show-tradition, hvor der for fuld skrue blændes op for guld, glimmer og masser af feel good stemning. Det er drøn-underholdende, medrivende og ganske ufarligt på den fede måde, og der er noget for enhver smag. Her er stærke mænd med muskuløse arme der ”slår tonerne an” på neon-blinkende el-guitarer, slanke kvinder, der slår på tromme, balletdans, diskorytmer og en musikalsk tribute til nyligt afdøde ikoner som Cohen, Bowie, Prince og George Michael. Her er uddrag fra Madonnas tidlige album og fra filmen Moulin Rouge – alt sammen sunget med et bragende musikalsk overskud. Der er tallerkenjonglør Benny Schumann som, med fængende komik, får publikum i salen til at balancere med hans kongelige porcelæn.
Og der er tre gigantiske LED-skærme, der blænder op for de mange magiske universer, bl.a. et digitalt snefald over København til en potpourri af H.C. Andersen eventyr, med tonerne fra Dizzy Mizz Lizzys første album – og hold op, hvor det fungerer, her er genkendelsens glæde i genhøret med de mange hits og medrivende optrin.
Maden er umanérlig god og både suppe, kød, fisk og vegetarretterne havde kant og smag. Hvert bord havde sin egen tjener, der var på dupperne for at give os en god aften, og få os til at føle os som en del af festen. ”See you on stage” lød det fx et par gange fra vores tjener, før hun forlod bordet for at skulle på scenen og danse, hvorefter hun kom tilbage og serverede lidt i kostumet. Afstanden mellem sal og scenen blev nedbrud og det virkede – fællesskabsfølelsen blev intakt, og aftenen blev, med hele pakken af show, servering og fællesskabsånd til en uforglemmelig god aften.
