Sort samvittighed slår med sprudlende overskuds-forestilling om parforholdet deres suveræne position i dansk musikteater fuldstændig fast.
Deres øjenvipper blafrer forelsket. Og det gør de helt bogstaveligt, så vi næsten kan mærke vingefanget nede på publikumsrækkerne på Betty Nansen Teatret. De fem kvinder på den næsten tomme scene er alle udstyret med kæmpemæssige farvestrålende kunstige øjenvipper, der vipper som sommerfuglevinger hele forestillingen igennem. Øjnene, sjælens spejl er i fokus. Det hele er så dejligt for meget og lidt skævt i musikteaterforestillingen I et forhold.
De seks kvindelige kunstnere i gruppen Sort Samvittighed har nemlig kastet sig over temaet om parforholdets glæder og sorger i deres seneste forestilling I et forhold. De trutter i blæseinstrumenter, river i elguitaren og hamrer i stortrommen – og synger selvfølgelig om parforholdets lyksaligheder og trængsler.
Efter Sort Samvittigheds to tidligere succesfulde musikteateropsætninger Hvid magi og Tove! Tove! Tove! med tekster af to centrale stemmer i dansk kulturhistorie:, nemlig Anne Linnet og Tove Ditlevsen, går gruppen nu altså rent tematisk til værks. De har derfor plukket behændigt og velvalgt gennem 100 års kvindelige forfattere og lyrikeres kærlighedsdigte. Der er både velkendte klassikere og sjældne tekster imellem heriblandt af fx Pia Tafdrup, Mette Moestrup, Lone Hørslev, Karen Blixen og Suzanne Brøgger. Jeanette Albeck har igen skrevet musikken, som mest lyder som pop-ørehængere, men også tæller en række smukke ballader og et par kradse rasende opråb. Kærlighedens og parforholdets op- og nedture, sære krinkelkroge og allermest genkendelige følsomme og skamfulde latterlighed bliver humoristisk, bevægende og sikkert iscenesat i instruktør Elisa Kragerups karakteristiske fysisk-musikalske stil. Så sang, musik og scenernes stemninger flyder sammen. Der bliver blæst forelsket falsk i trompeterne og guitaren bliver drejet rasende vredt.
For de mest frydefulde og mest smertelige oplevelser og erfaringer i de fleste menneskers liv sker i erotiske kærlighedsrelationer, hvad enten de nu er langvarige eller blot korte møder.
På tværs af køn, seksualiteter og aldre
Vi kommer derfor i I et forhold selvfølgelig igennem fortællingen om den første spæde forelskelses blafrende blikke, hvor alt handler om HAM. ”Han er den eneste, der kan gøre mig fuldstændig lykkelig”. Herefter følger så en vist rimelig klassisk udvikling af et traditionelt parforhold med indledende 24/7 knepperi, børnene kommer til, så familielivets nedsunkne kedsomhed, pludseligt jalousien mod den anden kvinde, så det fortvivlende brud og til sidst den nye kærlighedshistorie, hvor: ”Han ikke har øje for andre end mig” og det hele måske begynder forfra.
Men selvom I et forhold er skrevet og opført af kvinder og mest iscenesætter det traditionelle heteronormative parforhold, så iscenesættes parforholdet også drypvis med to kvinder. I et forhold lykkes netop med at på tværs af køn, seksualiteter og aldre. Scenarierne og følelserne er så vidunderligt genkendelige for de fleste. I et forhold rammer både bredt og skævt.
Forestillingen er således ikke blot en hyldest til parforholdet, kærligheden og den erotiske relation, men også en herlig befriende hyldest til det, der er lidt for meget – til det ikke-perfekte.
