Populært lige nu

Her er de otte nominerede skuespillere til Teaterflisen 2024

Nu kan hele landet igen være med til at afgøre, hvilken kendt skuespiller, der i år skal have sin bronzekarikatur støbt ned i en...

Bud på ny scenekunstreform: Seks indsatsområder skal bringe scenekunsten ind i fremtiden 

Dansk Teater fremlagde mandag deres forslag til en eventuelt kommende scenekunstreform, da Scenekunstens Årsmøde løb af stablen i Skuespilhuset under CPH STAGE.  Dansk Teater har...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ The BeatRoots – Country med kant og hjerte

Countrybandet The BeatRoots var i opløsning i 5-6 timer. Heldigvis for os fandt de sammen igen og trykker alle genrens banaliteter af i en helstøbt forestilling om fælleskaber og individualitet.

Teatergrad har begået en beskidt lille perle med musikforestillingen The BeatRoots, der handler om familie-countrybandet af samme navn, men allermest om individualismens udfordring af fællesskaberne.  

Et band er jo essensen af et fælleskab, men utallige myter knytter sig også til dramatiske opgør, hvor eneren går sologang eller gemytterne bare ikke kan forenes om den fælles idé længere.

Således også i bandet BeatRoots, hvis centrum Mama Nellie er død. Hendes sønner Rolf (Hansen) og Jacob (Teglgaard) forsøger sammen med deres udkårne Søs (Marie Louise von Bülow) og Chris (Christine Worre Kann) at ære morens minde på en turné i forsamlingshuse, for det er jo der, fællesskaber opstår, som de siger.

Men det er ikke nemt, når Rolf er gået på vandvognen og krammer træer for at finde sig selv, og Jacob har et umådeligt og ganske patroniserende behov for at dirigere både scene og sal i folkelighedens navn. Søs og Chris holder skansen, men ender også som del af stridighederne, fordi de som ægte country-kvinder Stand by Your Man, som Søs allerede tidligt i forestillingen synger med sødme og pondus.

The BeatRoots er en lille forestilling, men en perfekt perle. Foto: Per Morten Abrahamsen

Line Mørkebys tekst og Pelle Nordhøj Kanns instruktion bruger alle countrygenrens koder og finder hinanden i en sejt skåret forestilling, hvor musiknumre og dialog spiller sammen med publikumsinddragelse og slowmotionscener, hvor vi hører de fires tanker – og de er ikke altid stuerene.

Countrygenrens banalitet og ligefremhed bobler også op i replikkerne, men hele tiden i en perfekt balance mellem ironisk kant og genrens indbyggede inderlighed. Teksten nærmer sig det didaktiske i sin udpegning af individualitetens bagsider, men glemmer heller ikke at stille spørgsmålstegn ved, om man kan have patent på fællesskabet. Banalitet og didaktik virker, når den leveres med charme og autenticitet.

Det leverer holdet fra Teatergrad, der er eminente til den nænsomme publikumsinddragelse. Her bliver vi både taget med bukserne nede, når linedans pludselig får fascistiske undertoner, men bringes også i havn på slutningens blide sang, der langsomt forplanter sig fra scene til sal. Så har man altså publikum i sin hule hånd.

The BeatRoots er en rigtig god idé, som lykkes. Foto: Per Morten Abrahamsen

Afsindigt dygtige Marie Louise von Bülow har arrangeret de traditionelle sange og selv komponeret et par stykker. Christine Worre Kann giver sammen med hende en solid udgave af Dolly Parton-klassikeren 9 to 5, men brager særligt igennem med Me and Bobby McGee, som hun gør frisk og sjælerivende på ny. Der er en smule knas med harmonierne i en enkelt sang mod slut, men ellers er vi sejt swingende med de fire bandmedlemmer hele vejen, hvad enten hjerte rimer på smerte eller sukkerfoden skal vrikkes.

The BeatRoots er en rigtig god idé, som lykkes. Min unge ledsager var bjertaget, ligesom de grånende linedansere på første række. Genren er måske en anelse forkætret, men vi kan jo sangene og sammen med de fires skønne sam- og modspil lirker de os op til et øjebliks åbenhed og refleksion.

Det er en lille forestilling, men en perfekt perle, der hiver den femte stjerne hjem for atter at tænke teaterrummet nyt og ramme plet med et kunstnerisk spørgsmål til samtiden.

Læs også: Line Mørkeby i Reumertsalon

Seneste

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Dukkeværkstedets magiske univers

Interview med dukkemager Amanda Axelsen Sigaard

Cikaros i Tid i rum – interview med Signe Løve Anderskov

Der mangler ikke kun scener, men også prøvelokaler til...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag aften uddelt i ODEON i Odense. Uden hensyntagen til køn blev årets stærkeste scenekunstpræstationer hyldet. Det...

To scenekunstnere blandt de nominerede til Kulturministeriets ligestillingspris- og diversitetspris

Der er i alt 12 nominerede til årets Bodil Koch pris, som er Kulturministeriets ligestillings- og diversitetspris. Blandt årets nominerede er skuespiller Marie-Lydie Nokouda og...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde og samarbejde med lokale kunstnere, inddragelse af lokale unge og en meget stor mængde hjemstavnspoesi...