Populært lige nu

Annonce

Bornholm revy tager livtag med lokalmiljøet – hvad betyder det for publikum?

De fleste af sommerens revyer tager fat i almengyldige emner – men Bornholm adskiller sig. Solskinsøens nye sommerrevy er nemlig skabt til øens beboere.

Annonce

Onsdag den 26. juni 2019 var en særlig dag på Solskinsøen. Da kunne man nemlig for første gang i en årrække opleve Bornholms Sommerrevy.

Rønne Theater var tidligere rammen om den bornholmske revy, som i sin nye form finder sted i skoven Almindingen, nærmere bestemt forsamlingshuset Kyllingemoderen fra 1929.

Bornholm revy
Foto: Anders Beier

På rollelisten er blandt andet skuespiller Søren Hauch-Fausbøll, der fra 1998 til 2005 var en fast del af Bornholms Sommerrevy på Rønne Theater, og i år igen står på scenen. Der er godt i gang i revyer over hele landet, der tager livtag med den politiske dagsorden, men Bornholm revyen griber det ganske anderledes an, og adskiller sig ved i høj grad at have fokus på lokale forhold.

Så hvem er revyen lavet til?  

Annonce

”Turister er selvfølgelig hjerteligt velkomne, men den er lavet til øens beboere. Derfor er der også en del lokale indslag, og der bliver talt en del bornholmsk,” fortæller Søren Hauch-Fausbøll.

”Tidligere er revyen gået fra at være forholdsvist lokal til mere og mere almen, og det betød, at bornholmerne begyndte at svige den – der kom simpelthen færre og færre tilskuere. Derfor er revyen nu for bornholmerne. Vi har udsolgt, og jeg tror, det har noget at gøre med, at den er så lokal.”

Ikke uden udfordringer

Også for Søren Hauch-Fausbøll personligt er det lokale vigtigt.

”Det betyder meget for mig, at det er en revy for bornholmerne. Jeg er jo selv bornholmer, jeg er født og opvokset her, så Bornholm betyder alt for mig. Det er måske derfor, det er så vigtigt for mig. Men revyen er også for turisterne, for den tager også fat i mere dagsaktuelle ting,” siger Søren Hauch-Fausbøll.

Bornholm revy genskabt

Bag idéen til Bornholms Sommerrevy 2019 står Søren Hauch-Fausbøll og skuespiller Gunvor Reynberg, som med støtte fra en række sponsorer har genskabt Solskinsøens revy.

”Gunvor ringede til mig for halvandet år siden og spurgte, om jeg ikke ville være med til at lave revy på Bornholm igen. Bornholmerne havde sukket efter at få deres revy igen. De savnede den!” forklarer Søren Hausch-Fausbøll.

LÆS OGSÅ: Velspillet Bornholmsk krøllebølle-revy med lidt for meget genbrug

Genskabelsen af Bornholms Sommerrevy har dog ikke været uden udfordringer. Revyens tilhørssted, Kyllingemoderen, bliver også brugt til bryllupper og fester hen over sommeren, så holdet bag revyen har måtte bygge scenen op fra bunden – flere gange.

Så hvorfor ikke bare spille på Rønne Theater som tidligere?

”Kyllingemoderen er en gammel pavillon fra 1926 og et meget smukt og traditionsrigt sted, der betyder meget for mange bornholmere. Jeg tror på, det er en af årsagerne til, at der er kommet så mange for at se revyen,” siger Søren Hauch-Fausbøll.

Det er endnu uvist, om Bornholms Sommerrevy vender tilbage igen næste år.

Se mere her

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Niels Erling: ”Hvis vi havde løst kampen mellem fornuft og følelse, så var der ikke mere suppe at koge på den pind”

Dramatiker Marie Bjørns Lov mig aldrig at glemme handler om en...

Tre scenekunstnere udvalgt til Den Unge Kunstneriske Elite

Statens Kunstfond har netop udvalgt 13 kunstnere til det...

Borgen bliver til musical på Slagelse Teater 

I samarbejde med Lion Musicals forvandler Sjællands Teater DR’s prisbelønnede...
Louise Højmark
Louise Højmark
Louise Højmark er cand.public. i analytisk journalistik og arbejder blandt andet som freelancejournalist med særligt fokus på kultur.
Annonce

Niels Erling: ”Hvis vi havde løst kampen mellem fornuft og følelse, så var der ikke mere suppe at koge på den pind”

Dramatiker Marie Bjørns Lov mig aldrig at glemme handler om en umage kærlighedshistorie, om længslen efter at kunne leve autentisk sammen med den, man elsker, samtidig...