Populært lige nu

Læs anmeldelser af forestillinger, du kan opleve på KLAP Festival i Esbjerg

KLAP - Teaterfestival for små og store, der før hed Aprilfestival, afholdes i år i Esbjerg. Festivalen afvikles 14.-21. april. Årets program byder på...

De glemte kroppe i moderne dans

Foreningen for integreret moderne dans har 10-års-jubilæum og inviterer i den anledning til Festivalen PÅ TVÆRS den 12.-14. april. Kunstnerisk leder Janne Weidinger Kristensen...

★★★★★☆ Aarhus Revyen 2024 – ung, blæret musikalsk revy har karakter

Aarhus Revyen, Hermans, Tivoli Friheden
Annoncespot_imgspot_img

Teater under åben himmel – hvad er det helt særlige, det kan?

Den udendørs scenekunst blomstrer og boltrer sig i mange formater. Fra opera i Hedeland til Shakespeare på Kronborg og sagn-komedie i Holbæk. Men hvad er det, der gør den så unik? ISCENE tog en snak med tre af udendørs-teatrets aktuelle aktører.

Det danske sommervejr er lunefuldt, men flere og flere scener byder på udendørs scenekunst. Så hvad er mon attraktionskraften ved scenekunst under åben himmel? Vi spurgte tre aktuelle aktører.

”Det særlige ved udendørs teater er den der uforpligtende stemning, der opstår, når alle – både publikum og de optrædende – er underlagt naturens luner. Alle er bare nødt til at få det bedste ud af situationen, om det regner, blæser eller sner – det skaber et særligt sammenhold”, siger instruktør Joy-Maria Frederiksen, der i år er aktuel med Flemming Jensens Prins Valiant på Holbæk Teater.

Prins Valiant
Fra kostumeprøverne på Prins Valiant, Holbæk Teater 2019. Foto: Mie Neel

Teaterdirektør og kunstnerisk leder for HamletScenen ved Kronborg, Lars Romann Engel, ser heller ikke det omskiftelige vejr som negativt: ”For 10 år siden var der megen bekymring om vejrets indflydelse, men nu er det der bare. Vi er gode venner med vejret”. Kunstnerisk og administrativ leder for Opera Hedeland, Claus Lynge, fremhæver den unikke kombination af natur og kultur: ”Formatet i Hedeland tillader dels en generøs, uformel stemning med spisning og selskabelighed – Skånska Dagbladet kalder det for en ”dansk folkefest”. Kombinationen af en naturoplevelse, en social og kulinarisk oplevelse og så naturligvis en operaoplevelse er en totaloplevelse – en slags Roskilde Festival for voksne – og i et mere fokuseret tidsrum”.

Skrumring på amfiscenen, Opera Hedeland. Foto: Mikal Schlosser

Store armbevægelser

De tre er enige om, at udendørs rammer kræver store armbevægelser, men også forærer meget til opsætningerne: ”Himlen. Lyset. Større formater giver mulighed for større universer og skyenes formationer og solnedgangen giver jo nye udtryk hver aften”, siger Lars Romann Engel, mens Claus Lynge fortæller, at Opera Hedeland faktisk forstærker naturoplevelsen ved at lukke luftrummet over amfiteatret og spærre den offentlige vej, der er i publikums synsfelt. ”Der er således både stille – og vi er samtidig så tilpas langt væk fra bymæssig bebyggelse til, at det faktisk også bliver rigtig mørkt”, siger han. Joy-Maria Frederiksen arbejder med store linjer og klare tydelige arrangementer, når hun opfordrer spillerne til at fyre op under karaktererne. ”Der skal bruges mange kræfter på at lave et stort fysisk udtryk, samtidig med at troværdigheden skal bevares så det ikke bliver overfladisk”, pointerer hun.

Casper Crump og Rikke Lylloff i Richard III på HamletScenen, 2019. Foto: Bo Nymann

Blæst, regn og vildfarne flyvere og droner kan forstyrre forestillingernes flow, og de lyse danske aftener kræver også særlige greb, når publikums fokus skal holdes. ”På en black box-scene kan man styre fokus med lys, men den kan man jo ikke udenfor”, siger Lars Romann Engel og fortsætter: ”Derfor bruger vi lyd, og komponisterne er glade for udfordringen, hvor de også får nye muligheder forærende. Indenfor er meget bas fx ubehageligt, mens det fungerer virkelig godt udenfor”. I Holbæk bruger Joy-Maria Frederiksen også lyd i form af et folkekor til at afgrænse rummet. ”Det er en stor luksus at kunne befolke scenen med mange mennesker, der kan etablere den stemning, man gerne vil have i en scene, og skabe miljøer, der hurtigt kan forandres. Og så kan det jo være en fantastisk oplevelse at høre mange mennesker synge sammen!”

LÆS OGSÅ: Richard III kæmper for at vise os mennesket bag ondskaben

Klassikere, internationalt format og mangfoldighed har plads under åben himmel

”Det siger næsten sig selv, at komediegenren lever et rigtig godt liv under åben himmel”, siger Joy-Maria Frederiksen, der også peger på de store klassiske dramaer og musicals som oplagte genrer at spille udenfor, mens ”det er utrolig svært at skabe den intimitet og koncentrerede energi, et lille psykologisk kammerspil kræver, når loftet er himlen”. Lars Romann Engel er helt enig og fremhæver den natur, der findes i alle Shakespeares tekster: ”Hans sprog, replikkerne, og den udendørs ramme arbejder sammen om at formidle dramaernes universelle storhed”. 

Richard III på HamletScenen, 2019. Foto: Bo Nymann

Både Opera Hedeland og HamletScenen har internationale profiler. Lars Romann Engel fortæller: Vi fungerer som en platform for den internationale branche, og vores internationale netværk har derfor ikke kun betydning for vores scene, men også for den danske scene generelt. Vores kongstanke er, at vi ikke lukker os om os selv, men åbner os for andre måder at se og tænke på. Derfor arbejder vi også med internationale cast i vores egne forestillinger”. Claus Lynge fremhæver, at Opera Hedeland bl.a. kan tiltrække de udenlandske kunstnere ved at producere som et filmset on location med mobile faciliteter og kort produktionstid. ”Sangerne og de kunstneriske teams er glade for det uforbeholdne fokus der er på årets produktion – der er ikke dage, hvor man må undvære koret eller nogle af solisterne, fordi de skal deltage et andet sted”.

Mens Holbæk Teater i år sætter en nyskreven komedieversion af myten om Ridderne af Det Runde Bord op, spiller Opera Hedeland Carmen og HamletScenen Richard III. Jeg spurgte, hvorfor vi netop skal se disse to klassikere.

LÆS OGSÅ: Underholdende Carmen på Hedeland

”Vores udendørs facilitet er egnet til denne opera”, slår Claus Lynge fast. Hedeland satte da også Carmen op allerede i 2007, men siden da ”er der sket meget: finanskrise, #Metoo, migrantkrise – mange af disse internationale hændelser er jo spejlet i det intime format i Carmen-fortællingen: Kvindelig frihed i en såkaldt ”æreskultur” i en patriarkalsk kultur – men også en kamp hos Don José. Kvindelig frihed mod ordenssamfundets militaristiske strukturer. Og så er Carmen en så fortættet og dramatisk fortælling, at det er som at sidde og se en gyser – pakket ind i en love-story. Med næsten 150 år på bagen lige så aktuel i dag som ved premieren i Paris”.

Fra Opera Hedelands opsætning af Carmen i 2007. Pressefoto.

Lars Romann Engel sætter Richard III op, fordi ”den er en anden vej til Shakespeares alment gyldige tema ’To be or not – at være et menneske’. Hamlet er et ungt menneske, og jeg havde lyst til at arbejde med et voksent menneske, som er i verden på en anden måde, men som Hamlet også er underlagt et magtunivers. Det er en måde at føre Hamlet videre, at udvikle kunsten. Vi taler meget om at publikumsudvikle, men jeg tror, vi skal udvikle kunsten, så den henvender sig til andre grupper end de traditionelle, så den henvender sig til dem, der ikke føler sig repræsenteret på scenen i dag. I Richard III har vi to skuespillere med et handicap på scenen, hvilket taler ind i det handicaptema, som ofte har været centralt i opsætninger af forestillingen, hvor Richard undskylder sine gerninger med sin anderledeshed”, forklarer Lars Romann Engel og fortsætter: ”Men det er en reduktion at iscenesætte stykket ud fra den præmis, for det centrale tema er magtkorruption. Richard er et menneske, der tilfældigvis har et handicap, men det er ikke det, der definerer hans identitet, ligesom det heller ikke definerer de to medvirkende skuespillere, der har et handicap. I den engelsktalende verden er det helt OUT at definere personer ud fra et handicap og den opfattelse breder sig glædeligvis også herhjemme. Jeg synes, vi som teater skal tale den dagsorden op ved at vise mangfoldighed på scenen, og det gør vi så bl.a. på denne måde i år”.

Richard III på HamletScenen 2019. Foto: Bo Nymann

De udendørs rammer appellerer tydeligvis – og med forskellige genrer og virkemidler – til store ambitioner om at præsentere klassikere i nytænkende og udfordrende formater, der lader os mærke den universelle storhed, men også taler ind i samtidens diskurser.

Hvad bliver I selv inspireret af?

Joy-Maria Frederiksen ”har altid haft et blødt punkt for Grønnegårds Teatret, jeg elsker at se teater inde i Designmuseum Danmarks gård”. Men i år vil hun også pege på sin egen Prins Valiant: ”Jeg tror, det blive en sjov, skæv forestilling. Rammerne i Holbæk Teaters gård er fuldstændig fortryllende, det er som at træde lige ind i Holbergs tid – selvom det ikke er Holberg vi laver men (Flemming, red.) Jensen”.

Fra kostumeprøverne på Prins Valiant, Holbæk Teater 2019. Foto: Mie Neel

Lars Roman Engel fortæller, at han ”har været rigtig glad for de tyske forestillinger, vi har vist på HamletScenen, fordi tyskerne er så gode til at vride armen rundt på teksterne. Skal jeg fremhæve en, bliver det Staatsschauspiel Dresdens udgave af Købmanden fra Venedig, som blev opført her i 2013”.

Claus Lynge påpeger, at det ikke er ”pænt at gøre opmærksom på ens egne produktioner”, før han fortæller, at han med sin bestyrelse hvert andet år tager på studietur til andre udendørs operabegivenheder i Europa – ”Og vi kommer altid hjem og er glade for det unikke koncept, der kendetegner Opera Hedeland, der omfavner dagslys, skumring, udsigt, den intense atmosfære, når der sidder mellem 2500 og 3000 mennesker per aften – og så de kunstneriske tolkninger, der altid arbejder med omgivelserne og situationen og behændigt undgår at mime, at vi i vores udendørs situation mimer, at vi er indendørs”.

HamletScenen: ‘Richard III’ spiller fra 1-23. august ved Kronborg. Der er Shakespeareintroduktion før forestillingen. 

Holbæk Teater: ‘Prins Valiant’ spiller fra 8. august-1. september i Museumsgården. Kan ses af alle over 7 år. 

Opera Hedeland: ‘Carmen’ spiller 7. august (generalprøve), 9 + 16 + 17. august.

Seneste

★★★★☆☆ Bone Whispers og Urbane Saints – Dansehviskere på himmelfart

Lene Boel og det internationale kompagni, Next Zone, havde...

Silas Holst stopper som professionel danser

Silas Holst har snart danset for sidste gang på...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Bone Whispers og Urbane Saints – Dansehviskere på himmelfart

Lene Boel og det internationale kompagni, Next Zone, havde...

Silas Holst stopper som professionel danser

Silas Holst har snart danset for sidste gang på...

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i...

Flere unge går i Det Kongelige Teater – interview med Kasper Holten

Den seneste årsrapport fra Det Kongelige Teater viser både...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

★★★★☆☆ Bone Whispers og Urbane Saints – Dansehviskere på himmelfart

Lene Boel og det internationale kompagni, Next Zone, havde torsdag aften premiere på Bone Whispers og Urbane Saints på Aveny-T. Syv forskellige dansere hvirvler,...

Silas Holst stopper som professionel danser

Silas Holst har snart danset for sidste gang på de skrå brædder, hvor han ikke længere skal have de store danseroller i musicals. Det...