Børn af ufaglærte industriarbejdere gider ikke teatret. Det var en af teserne, da Aalborg Teater startede et nyt publikumsprojekt med midler fra Applaus. Men teatret måtte senere sande, at den tese ikke er helt så simpel i Nordjylland, og muligvis holder den slet ikke stik. Publikumsundersøgelser handler også om at turde tage fejl, vurderer økonomi- og administrationschef HC Gimbel.
Der var stor glæde hos modtagerne, da Applaus i februar 2019 offentliggjorde hvilke fem projekter, der kunne gennemføre nytænkende publikumsundersøgelser i hele landet for en million kroner til sammen.
Et af de projekter, som fik stor opmærksomhed, havde til huse på Aalborg Teater, for her ville man tiltrække en helt ny målgruppe i teatret:
“På Aalborg Teater vil man have industriarbejderes efterkommere i teateret – dem, der vælger en håndværksmæssig- eller teknisk uddannelse. De vil skabe konkrete handleplaner, både eksternt gennem kommunikation og internt ved at skabe tiltrækningskraft overfor målgruppen,” lød det i projektbeskrivelsen.
Men da arbejdet først startede på det nordjyske teater, viste det sig overraskende, at målgruppen faktisk slet ikke virkede så uinteresserede i teatret. Hvordan det hænger sammen, vender vi tilbage til. For først skal vi lige forstå Aalborgs udvikling fra industri- til kulturby, da netop denne demografiske forandring danner baggrund for projektet.
Aalborg i udvikling
I de sidste 15–20 år har Aalborg været igennem en kæmpe ændring. Hvor man tidligere fandt store fabrikker langs havnen inde i byen, er de nu flyttet udenfor. Gamle kraftværker som Nordkraft er lukkede og omdannet til kulturhuse, mens industri er revet ned og erstattet af ungdomsboliger, afdelinger af Aalborg Universitet og et Utzon Center. Antallet af indbyggere og studerende vokser i hurtigt tempo og optaget på Aalborg Universitet er mere end fordoblet de sidste fem år. Men det betyder også noget for byens demografi. Der er nemlig en stor gruppe unge mennesker på byens videregående uddannelser, der er børn af de tidligere, typisk ufaglærte industriarbejdere, vurderer HC Gimbel.
Teatret havde den tese, som mange publikumsundersøgelser tidligere har vist, at netop disse unge mennesker kendte meget lidt til teater. Det ville man gerne gøre noget ved:
”I projektet tog vi netop udgangspunkt i skiftet fra industri- til vidensby. Når vi kigger på vores samlede publikumstal, så kunne vi se, at de unge mellem 18–25 år var lidt fraværende. Vi tænkte, at det havde noget at gøre med den store koncentration af unge med ufaglærte forældre i byen og Nordjylland, og det ville vi undersøge,” forklarer HC Gimbel.
Det viste sig dog, at selve antagelsen ikke helt stemte overens med virkeligheden. Der var noget, som strittede og ikke hang rigtigt sammen:
”Vi tog jo fat i den her gængse opfattelse af, at gruppen af unge med ufaglærte forældre nok ikke var interesserede i teater, og vi havde en antagelse om, at de slet ikke brugte os. Med det udgangspunkt fik vi lavet en publikumsundersøgelse af Jysk Analyse. I første omgang bekræftede den sådan set bare vores antagelser og mange andre publikumsundersøgelser. Men vi skulle blive klogere,” griner HC Gimbel.
Overrasket af virkeligheden
Undersøgelsen fra Jysk Analyse, som Aalborg Teater fik lavet i foråret 2019, viste måske ikke overraskende at flere med lang og mellemlang uddannelse var interesseret i kunst og kultur, og meget tydede desuden på, at dette også var gældende for unge. I den unge målgruppe havde alle desuden besøgt teateret, men ca. 50% af de unge havde ikke været der i flere år.
Det som desuden var slående her, var, at der var et meget lille sammenfald mellem dem, som gik på byens store kunstmuseum, ”Kunsten”, og dem, som kom på Aalborg Teater. At man var interesseret i kunst, betød derfor ikke nødvendigvis, at man var interesseret i kunst generelt set, forklarer HC Gimbel.
På den baggrund lavede teatret, sammen med en samarbejdspartner, en fokusgruppe med unge studerende fra byens universitet og produktionsskoler:
”Vi sammensatte en gruppe, der ramte bredt socialt, så vi på den måde var dækket godt ind. I den gruppe kom der mange interessante ting frem. Flere ting som faktisk kom helt bag på os, for at sige det, som det er. Det viste sig, at de unge havde en udpræget opfattelse af, at teater kan bruges til noget, men at det nok var for ældre og mere voksne mennesker. Vi havde jo en antagelse om, at det overhovedet ikke var en del af deres verdensbillede. Men teatret er inde på deres lystavle som en mulighed på samme måde som andre kulturtilbud,” forklarer han.
Med det blik kiggede teatret tilbage på Jysk Analyses undersøgelse og kunne nu få øje på et andet interessant aspekt: nemlig at teaterets gæster både bestod af mennesker med lang og kort uddannelse. Men det var først senere i livet, at de valgte teateret til, som de fleste kendte fra deres skoletid. Ikke som unge.
På den baggrund måtte teatret gå tilbage til deres første undersøgelsesdesign og tænke nyt.
”Det viste sig jo, at vi tog fejl, og det er da på mange måder positivt. Vi havde med vores antagelser måske ligefrem været blinde. De unge er mere interesserede i teater, end vi troede. Og det oven i købet på et generelt plan og ikke kun blandt særlige grupper fra højt uddannede familier. Der er bare andre ting, som står i vejen for, at de bruger teateret. Helt afgørende er blandt andet den kontekst, vi går ind i, når vi går ind i teateret. De oplever den ikke som ung og noget, der tilhører dem, fortæller HC Gimbel.
Skoleteater kan have en betydning
Men hvorfor var teater en del af bevidstheden hos de unge nordjyder med ufaglærte forældre? At Aalborg Teater har lavet skoleforestillinger i de sidste 50 år er muligvis en del af svaret, hvilket kom frem under fokusgruppeinterviewet. Oplevelser, som for langt de fleste har gjort positivt indtryk, vurderer HC Gimbel.
”I Nordjylland er det unikt, at vi har fat i alle skoler fra 1.–5. klasse, og det har Aalborg Teater haft gennem de sidste 50 år. Det betyder, at 80 procent af børnene i Nordjylland er i teatret hvert år, og mange af dem altså flere gange i løbet af deres skoletid. Når man kommer så ofte i teatret gennem ens skolegang, så bliver man bekendt med scenekunsten, og teatret virker ikke som et fremmed sted,” understreger han.
“Den nye viden betyder, at vi skal gentænke projektet, og gå tilbage for at redesigne en ny og bredere undersøgelse, som trækker spørgsmål ud af vores nye viden og nye antagelser fra fokusgruppeinterviewet,” påpeger han.
På Aalborg Teater er det derfor tid til at tænke nyt. De første antagelser til publikumsprojektet var måske forkerte, men derfor er undersøgelsen langt fra en fiasko, vurderer HC Gimbel:
”Det er jo netop det interessante ved publikumsundersøgelser. Man kan undersøge noget og opdage, at man tog fejl. Kun på den måde bliver vi klogere. Vi havde allerede fra starten en ide om, at vores region var særlig på grund af byens forandring. Nu sidder vi med en anden tanke om, at Nordjylland også er en særlig region, fordi så mange børn på tværs af sociale og kulturelle skel har været i teateret flere gange. Det er et nyt udgangspunkt. Sådan er det jo altid med den kontekst, som man lever, ånder og skaber i,” understreger han og fortsætter:
”Det vi lige nu vil have undersøgt er derfor, om vores projekt i virkeligheden skal handle mere om indholdet og det rum, man træder ind i, end det skal handle om kommunikation og kommunikationskanaler,” opsummere HC Gimbel på status lige nu.
Du kan følge det videre arbejde på applaus.dk.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Publikumsudviklingsprojektet
Applaus.
