Somme tider er det formen og ideen mere end resultatet, der gør en teateroplevelse interessant. Det er tilfældet med Teater Nordkrafts Dit lort mit show, der genfortæller personlige, lokale historier hentet via Den Blå Avis.
Godthåb forsamlingshus ligger i den lille landsby Godthåb nær Svenstrup syd for Aalborg. Bag forsamlingshuset svinger et vandløb sig gennem landskabet, og foran forsamlingshuset er der pyntet med balloner. Det er her, Teater Nordkraft har premiere på deres nyeste forestilling Dit lort mit show.
Der er opstillet store, runde borde i den ene halvdel af salen. Her kan publikum sidde med deres øl, kaffe og kage, købt i forsamlingshusets bar. På den anden halvdel af gulvet lige foran salens sceneåbning, der er skjult af et stort landskabsmaleri med vand og svaner, ikke ulig området bag forsamlingshuset, står store flyttekasser stablet op tre-fire oven på hinanden i en række. »Div. køkken«, »Brudekjole« og »Hawaiiskjorter + Sherry«. Med sort tusch er indholdet markeret på kasserne. Og det er mildest talt godt og blandet.
Forklaring af konceptet er essentielt
Før forestillingen kan begynde, træder skuespiller Jela Natius Abildgaard frem og forklarer konceptet. Og med god grund. For det er temmelig essentielt, at publikum forstår, hvad de skal opleve.
Skuespillerne fra Teater Nordkraft har søgt efter annoncer på Den Blå Avis fra Aalborg-området. Og for hver ting, de har købt – fra en brudekjole til gamle fliser – har de fået lov at interviewe sælgeren med udgangspunkt i netop denne solgte ting.
Det er der kommet meget blandede historier ud af. Historier som de tre skuespillere Petrine Agger, Jela Natius Abildgaard og Jakob Hannibal giver liv på scenen, mens de ordret genfortæller dem. Og det ordrette er i fokus.
»Når vi tager den her i øret,« forklarer Jela Natius Abildgaard og viser de hvide høretelefoner, som hver af skuespillerne bærer ved et mavebælte. Når de tager høretelefonerne i, får de ordlyden fra det pågældende interview afspillet i øret, mens de fremfører det. Og den forklaring er væsentlig. For det vi de kommende 90 minutter oplever, minder på ingen måde om en gennemarbejdet dramatisk tekst. Tværtimod er det fuldstændig som at høre et helt almindeligt menneske formulere sig. Det er her Teater Nordkrafts formeksperiment for alvor bliver interessant, men også af samme årsag, det indimellem bliver lidt langtrukkent.
Fra dødsfald til vareudvalg
»Jeg er veganer,« siger Jakob Hannibal med bred nordjysk dialekt. Han sidder på en flyttekasse kun iført hvide boxershort og en sort læderjakke. Og det er da også netop jakken, han sælger, fordi den virker forkert, nu hvor han er blevet veganer.
De tre skuespillere fremfører på skift en interviewpersons fortælling, som var det en kort monolog. Hver sekvens er adskilt fra den kommende af små musikalske indslag enten fra den pladespiller, der er placeret til venstre for flyttekasserne, eller leveret af de tre selv, som synger små korte sange, der tilsyneladende er tekster fra diverse salgsannoncer, hvilket er både velklingende og morsomt.
Den tilfældige udvælgelse gennem Den Blå Avis’ annoncer har givet historierne en stor spændvidde. Der er Petrine Aggers version af en sygeplejerske på Aalborg Sygehus, der starter med at forklare, hvorfor hun har en ubrugt brudekjole til salg, men hurtigt kommer videre og fortæller om stress og angstanfald på grund af det øgede arbejdspres i sundhedssektoren. Eller hendes ældre kvinde, der for nylig er blevet enke, og derfor rydder ud i sine ting. »Min mand var fodboldmand og døde på vej til stadion,« forklarer hun temmelig nøgternt, mens hun dækker op til kaffebord hos de nærmeste publikummer. Og pludselig bliver hendes historie alligevel lidt rørende og personlig, som hun står der midt på scenen og indrømmer, at hun var ensom den første tid efter mandens død. Og vi hører Jela Natius Abildgaards herligt brovtende købmand, der morer sig over, at det, man kan sælge i Rema1000 på Budolfi Plads i Aalborg som for eksempel humus og plantefars, aldrig ville vække kundernes interesse i Sæby. »Jo længere nordpå vi kommer, jo mere traditionelle er de«.
Ultralokalt
Dit lort mit show er så afgjort en blandet landhandel. Men netop derfor er det let at relatere til de personer, der fremstilles så fint af de tre skuespillere. Det er en forestilling, der på alle måder bringer teatret helt tæt på publikum – både ved helt fysisk at spille på små spillesteder i og omkring Aalborg, og ved at iscenesætte fortællinger fra mennesker i området.
De nære menneskelige fortællinger kan noget særligt, som en dramatiker ikke bare kan opdigte, og det er netop eksperimentet med bevarelsen af de ordrette fortællinger fremfor teateroplevelsen som helhed, der giver forestillingen den sidste stjerne med oveni hatten.
Der er afgjort fortællinger i blandt, som bliver for langtrukne, for meget en sludder for en sladder og som ikke for alvor bidrager med noget til helhedsbilledet. Sekvenser, der med fordel kunne have været skåret fra for at holde energien oppe – også hos publikum.
LÆS OGSÅ: Influencers influenza – #supernice med lortelort
Dit lort mit show bygger grundlæggende på en god idé, og det ultralokale i hele konceptet er en spændende oplevelse i sig selv. Netop fordi teatret har gennemført konceptet fuldt ud ved også at spille forestillingen i forsamlingshuse, på biblioteker og lignende steder, skabes et ekstra lag af troværdighed i forhold til de personener, der fremstilles. I Godthåb forsamlingshus var der i hvert fald ingen tvivl om, at publikum havde følelsen af, at det var rigtige mennesker, de så på. Der blev reageret mere end normalt på teatret, og publikum kommenterede højlydt på både ord og handlinger fra de tre skuespillere. Som var de i selskab med gode bekendte.
Læs mere om forestillingen her
