Odsherred Teater – lokalt engagement, globalt perspektiv

I næste uge har Odsherred Teater premiere på Vraget, sidste del af en trilogi, der har taget afsæt i lokale, historiske hændelser og givet dem et nationalt eller globalt perspektiv. Vi talte med teaterleder Leiv Arne Kjøllmoen og tidligere borgmester i Odsherred Kommune Thomas Adelskov om betydningen af at have et teater, der arbejder med lokale historier. 

Odsherred Kommune har haft et egnsteater i mange år, men frem til 2012/13 var det mest et turneteater, fortæller Thomas Adelskov, der som borgmester var med til at flytte teatret ind på gågaden i Nykøbing Sjælland.

”Vi har brugt mange penge på at flytte teatret ind midt på gågaden, og vi fik også fonde med på at lave en ny stor scene. Det kunne lade sig gøre, fordi der var fuld opbakning i byrådet. Det var der, fordi teatret laver de lokalt forankrede ting. De er gode til lokale vinkler, men har også glimt i øjet, så vi kan grine ad hinanden lokalt. Banalt sagt: Odsherred Teater virker ikke elitært, men meget folkeligt. Der er ikke slækket på ambitionerne, men mange flere borgere har taget det til sig, efter de skiftede retning,” fortæller han. Der henvises til, at teatret i mange år har satset på at inddrage lokale borgere og fortælle deres historier.  

Det skal have et større perspektiv

Leiv Arne Kjøllmoen kom til som teaterleder i 2022 og bygger videre på den lokale strategi på nye måder. Han understreger også, at den nye store teatersal har sin del af æren for muligheden for at lave forestillinger med store temaer og scenografier.

”Da jeg kom til, havde teatret allerede produceret Missilet, som var startskuddet på en ny vinkel, hvor man gik fra at tage afsæt i borgernes historier til at undersøge kommunens historiske hændelser. Det var folk ellevilde med, så det var oplagt for mig at arbejde videre med. Det lokale er en indgangsvinkel, men for os skal det også have et nationalt eller globalt eksistentielt perspektiv. Det skal være samtidsrelevant, noget folk er optaget af, og nøglen har så vist sig at være at skabe det i en lokal kontekst.

Dæmningen (2024) startede derfor heller ikke med, at vi ville lave noget om Lammefjorden, men med at vi ville afpolarisere klima/landbrug-problematikken uden at gøre det til kronikteater. Vi vil gerne være en del af samfundsdebatten, hvor vi undersøger et tema med teater. Klima/landbrug er en interessant global problematik. Nøglen til historien blev ideen om at oversvømme det område ved Lammefjorden, der blev inddæmmet for over 150 år siden.

Det skabte lokal interesse, fordi det er en 1:1-oplevelse, der handler om mig, mit hus, mit nærområde. Selv i en lille kommune som Odsherred skal man være specifik, og med Dæmningen fik folk fra lammefjorden øjnene op for teatret,” fortæller han om arbejdet med anden del i trilogien.

LÆS ISCENEs anmeldelse af Dæmningen her

Vi bygger en lokal stolthed op

Den sidste del af trilogien, Vraget, tager afsæt i et konkret vrag efter et forlis ved Sjællands Odde i 1948.

”Vi fandt ud af, at der lå en meget kulørt historie bag vraget med tråde til efterkrigstidens sortbørshandel og dobbeltmordet på Peter Bangsvej. Så historien har generelt en national interesse for dem, der ved noget om historie. Samtidig fortæller vi en lokalt forankret historie, og jeg får en fornemmelse af, at vi er med til at bygge en lokal stolthed op.

Vi er ikke historieløse, men vi glemmer alle og gentager de samme fejl, så det kan være en nøgle at kigge tilbage og lære af fortiden ved at bringe de historier til live, der er værd at fortælle. Jeg kan se, at de historier vækker stor genklang lokalt, og man kan heller ikke fortælle dem på samme måde andre steder.

Udgangspunktet er lokalt, og denne gang fandt vi den globale relevans i våbenhandlen i efterkrigstiden, der også pegede mod støtte til den paramilitære gruppe Haganah, som siden blev Israels officielle hær. I Dæmningen handlede det om en konkret klimadebat. I Vraget hiver vi ikke Israel-Palæstinakonflikten direkte frem, men har den som en del af den historiske baggrund. Det er en svær konflikt at sige noget begavet om, men vi kan pege på den våbensmugling ved Israels etablering, som stadig sætter spor i dag,” fortæller Leiv Arne Kjøllmoen om den aktuelle produktion. 

Dramatikeren er afgørende

Leiv Arne Kjøllmoen er bevidst om, at afsættet i det lokalhistoriske ikke må blive et dogme:

”Vi skal kun gøre det, når vi synes, det er interessant. Her hos os vil det ikke fungere at lave klassikere på moderne måder. Det fungerer godt andre steder, men her leder vi altid efter noget, vi selv kan skrive. Mei Oulund er vores faste dramatiker, og selvom hun ikke bor i Odsherred, har hun arbejdet her i så mange år, at hun i sig selv er en form for kontinuitet. Og i øvrigt har hun et hav af kontakter, når hun researcher,” fortæller han.

Thomas Adelskov peger også på Mei Oulund som en afgørende faktor for strategiens succes. ”Det, teatret gør, har mange vinkler i sig, men en af årsagerne til succes er, at Mei er rigtig god til at skrive de historier. Det er guld værd med en så stærk forfatter på teatret til at løfte det lokale stof,” siger han. Der er fortsat mange lokale historier at tage op. Selv drømmer han især om, at Mei Oulund vil skrive om ulkerupfolket:

”Det er en lokal myte om en nedlagt landsby, der skulle flyttes ud til vandet, fordi der skulle anlægges kongelig skov. Historien går om, at de samles og hvisker om gamle dage ude i skoven. Vi har også kutteklædte skulpturer, der står ude i skoven,” fortæller han om en kommune, der på forskellig vis prioriterer at holde den lokale historie relevant.

Stærke personligheder

Fremtiden bliver fortsat den lokale forankring, men efter at have dramatiseret hændelser og steder, vil teatret nu til at arbejde med personligheder, der har haft betydning for Odsherred.

”Den første bliver filmkongen Ole Olsen, som er født, opvokset, død og begravet i en gravhøj i Odsherred, der først må åbnes 200 år efter hans død. Han var en self-made-man, der byggede sig op fra fattigrøv til filmkonge, og alligevel valgte at flytte tilbage til sidst.

Jeg synes, det er hylende morsomt, at hans forældre arbejdede som underkuede tjenere på Dragsholm Slot. Han hævnede sig ved at blive begravet højt over slottet, som han kan ligge og kigge ned på. Mange unge flytter væk herfra, men vi skal give dem en hamrende god barndom. Så kan de rejse ud og gøre erfaringer og siden komme tilbage og sparke os gamle røvhuller bagi,” fortæller Leiv Arne Kjøllmoen med glød i stemmen.

Det lokale i naturens fortællinger

Teatret har dog også allerede sat andre skibe i søen med projektet Stedets stemmer.

”Vi har fokuseret meget på den nye, store scene og det er lykkedes at fylde den. Sidste år startede vi projektet Stedets stemmer, der bruger det lokale på en helt anden måde. Det er lyddramaer i novelleform, der skrives til et bestemt sted ude i landskabet. Dramatikerne bliver introduceret til stedet af en geolog, og så har de frit lejde til at fortælle.

Fortællingerne skal på en eller anden måde handle om menneskets forhold til og kamp med naturen. Halvdelen er blevet til historier om moderne mennesker, mens den anden halvdel er om bronzealderen, som er meget nærværende i landskabet her,” fortæller Leiv Arne Kjøllmoen. Han fortsætter:  

”Det er en anden måde at skabe lokal forankring. Ude i landskabet og med nye stemmer, hvor man får en lille afsluttet historie på et kvarters tid som et kulturelt supplement til naturoplevelsen. Naturen er det visuelle i værket, så man selv skaber billeder ud af samspillet mellem tekst, lyddesign og landskabet. Det er en slags public service på den måde, at det er gratis. For det er vigtigt, at vi skaber tilgængelighed, så alle kan opleve lidt teater i deres ører.”

Stedets stemmer havde over 1000 lyttere i løbet af det første halve år, og Leiv Arne Kjøllmoen glæder sig til at dykke mere ned i, hvem de er. Han ser også formatet som en måde at engagere de mange landliggere, der tredobler indbyggertallet i kommunen i sommertiden – så de også opsøger kulturelle oplevelser i det lokalt forankrede teater.  

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Odsherred Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.