Del

Rædsel
Premiere 21. feb 2020
Teater Grob

Ca. 350.000 danskere lider af angst og antallet vokser. I forestillingen Rædsel er angsten blevet konkret i skikkelse af en person, der både beskytter og hærger hovedpersonen. Instruktør Rune David Grue fortæller om angstens dobbelthed og hvordan de har arbejdet med det på scenen.  

Hvad er det for en angst, I vil skildre? 

Vi vil gerne skildre et helt almindeligt, umiddelbart velfungerende menneske, der bliver ramt af angst. Vores hovedperson, Eva, er øjenkirurg, og er på alle måder et menneske med styr på tingene. Men en tilsyneladende banal oplevelse på arbejdet sætter gang i en proces, hvor angsten kommer til at fylde mere og mere i hendes liv. Det har været vigtigt for os at beskrive, at angst er noget, der kan ramme os alle.

rædsel
Læseprøve på forestillingen Rædsel. Teater Grob. Foto: Søren Meisner

Angsten er gjort til en konkret figur – en karakter, der pludselig en dag er flyttet ind hos vores hovedperson og nægter at flytte ud igen. Det interessante er, at han i udgangspunktet ikke kun er en uvelkommen gæst, men også en slags ven, som kan hjælpe hovedpersonen med at beskytte hende mod alle de ting, hun er bange for. Stykket skildrer deres forhold næsten som en slags kærlighedshistorie. Og det beskriver, hvordan hun, efterhånden som angsten har isoleret hende mere og mere fra andre mennesker, kommer til en erkendelse af, at hun er nødt til at gøre sig fri. Og at hun ikke kan gøre det alene. Jeg håber, at publikum tager et håb med sig fra forestillingen. En tro på, at det faktisk kan lade sig gøre at få det bedre. Også selv om det mørke aldrig helt forsvinder.

Hvordan har i grebet det an – hvad er forarbejdet for teksten/universet? Og hvorfor dette greb om det? 

Vi har arbejdet på teksten gennem de sidste fire år, med workshops undervejs. Idéen om at have angsten med som en karakter har været med fra starten, ligesom vi fra starten har vidst at lyddesignet ville spille en vigtig rolle, og derfor haft lyddesigner med Jonas Vest med i den kreative udvikling. Men ellers har vi prøvet mange forskellige ting af. I en fase havde teksten for eksempel tre hovedpersoner, og i en anden fase havde den et stort historisk lag, hvor skuespillerne fortalte om angstens historie. Det har været interessant at give sig tid til at udforske, hvordan vi bedst kunne fortælle om dette svære – og tunge emne – og lede efter en scenisk form at gøre det i. 

Hvad er det for en type tekst, sprogbrug, personkarakteristik, I mener, bedst skildrer angst i en scenisk version? 

Dramatikeren Anna Bro har skabt et sprog til stykket, som i mine øjne kombinerer det poetisk-fabulerende med det totalt hverdagsgenkendelige. For eksempel har vores hovedperson et angstanfald i Magasins Mad & Vin, og det beskrives, hvordan hun kæmper sig ud af butikken “forbi fremstrakte hænder med chokoladeæg.” Sådan en sætning er jo både genkendelig og har samtidig, for mig, et sprogligt poetisk lag. Samtidig er der masser af humor i stykket. Lige så skræmmende angsten kan være, lige så latterlig er den også, i de absurde ting, den formår at bilde én ind. På en måde forsøger stykket at tage nogle af de ting, der er skræmmende, så længe de er inde i hovedet, at tage dem ud og sætte dem på scenen, så vi kan kigge på dem, og måske endda grine af dem i al deres tåbelighed.

Læseprøve på forestillingen Rædsel. Teater Grob. Foto: Søren Meisner

Hvad er det for et univers publikum går ind til? 

Forestillingens univers er defineret af, at vi er inde i hovedet på ét menneske. Det er i høj grad et mentalt rum, vi befinder os i. Hun fortæller os sin historie, og vi får lov at træde ind i hendes tankemylder. Dette er blandt andet udtrykt gennem den måde, vi bruger lyden på, som understøtter de indre tilstande, der beskrives, og som hele tiden kan forvandle det trygge og genkendelige og almindelige til noget farligt og urovækkende. 

LÆS OGSÅ: Kaj Munks Ordet viser en troskamp, vi også ser på verdensplan i dag

Hele pointen med forestillingen er at give nogle indre tilstande et ydre udtryk, og derfor har det været vigtigt for os ikke kun at vise den realistiske overflade, men at finde nogle teatralske og ekspressive udtryk for det, der gemmer sig nedenunder. Derfor er det også blevet en til tider meget fysisk forestilling.

Læs mere om forestillingen her