Populært lige nu

Kære branche, vi har et fundamentalt problem!

Jeg vil gerne sige undskyld. Undskyld til min branche og mine kollegaer. Dem jeg har gået i skole med, dem jeg har arbejdet med,...

Endnu et stort tab for den danske dansescene

Flytningen af danseuddannelsen fra København til Holstebro blev - trods heftige protester fra såvel studerende og undervisere som dansemiljøet i Danmark - en realitet...

★★★★★☆ Grease – en upoleret, fejende forførende hyldest til fællesskabet

Det handler ikke kun om Danny og Sandys lovestory, når One and Only Musicals præsenterer en overdådig Grease i Frede Gulbrandsens sprudlende iscenesættelse, der...
Annoncespot_imgspot_img

Når angsten rammer – Stykket skildrer det næsten som en slags kærlighedshistorie

Ca. 350.000 danskere lider af angst og antallet vokser. I forestillingen Rædsel er angsten blevet konkret i skikkelse af en person, der både beskytter og hærger hovedpersonen. Instruktør Rune David Grue fortæller om angstens dobbelthed og hvordan de har arbejdet med det på scenen.  

Hvad er det for en angst, I vil skildre? 

Vi vil gerne skildre et helt almindeligt, umiddelbart velfungerende menneske, der bliver ramt af angst. Vores hovedperson, Eva, er øjenkirurg, og er på alle måder et menneske med styr på tingene. Men en tilsyneladende banal oplevelse på arbejdet sætter gang i en proces, hvor angsten kommer til at fylde mere og mere i hendes liv. Det har været vigtigt for os at beskrive, at angst er noget, der kan ramme os alle.

rædsel
Læseprøve på forestillingen Rædsel. Teater Grob. Foto: Søren Meisner

Angsten er gjort til en konkret figur – en karakter, der pludselig en dag er flyttet ind hos vores hovedperson og nægter at flytte ud igen. Det interessante er, at han i udgangspunktet ikke kun er en uvelkommen gæst, men også en slags ven, som kan hjælpe hovedpersonen med at beskytte hende mod alle de ting, hun er bange for. Stykket skildrer deres forhold næsten som en slags kærlighedshistorie. Og det beskriver, hvordan hun, efterhånden som angsten har isoleret hende mere og mere fra andre mennesker, kommer til en erkendelse af, at hun er nødt til at gøre sig fri. Og at hun ikke kan gøre det alene. Jeg håber, at publikum tager et håb med sig fra forestillingen. En tro på, at det faktisk kan lade sig gøre at få det bedre. Også selv om det mørke aldrig helt forsvinder.

Hvordan har i grebet det an – hvad er forarbejdet for teksten/universet? Og hvorfor dette greb om det? 

Vi har arbejdet på teksten gennem de sidste fire år, med workshops undervejs. Idéen om at have angsten med som en karakter har været med fra starten, ligesom vi fra starten har vidst at lyddesignet ville spille en vigtig rolle, og derfor haft lyddesigner med Jonas Vest med i den kreative udvikling. Men ellers har vi prøvet mange forskellige ting af. I en fase havde teksten for eksempel tre hovedpersoner, og i en anden fase havde den et stort historisk lag, hvor skuespillerne fortalte om angstens historie. Det har været interessant at give sig tid til at udforske, hvordan vi bedst kunne fortælle om dette svære – og tunge emne – og lede efter en scenisk form at gøre det i. 

Hvad er det for en type tekst, sprogbrug, personkarakteristik, I mener, bedst skildrer angst i en scenisk version? 

Dramatikeren Anna Bro har skabt et sprog til stykket, som i mine øjne kombinerer det poetisk-fabulerende med det totalt hverdagsgenkendelige. For eksempel har vores hovedperson et angstanfald i Magasins Mad & Vin, og det beskrives, hvordan hun kæmper sig ud af butikken “forbi fremstrakte hænder med chokoladeæg.” Sådan en sætning er jo både genkendelig og har samtidig, for mig, et sprogligt poetisk lag. Samtidig er der masser af humor i stykket. Lige så skræmmende angsten kan være, lige så latterlig er den også, i de absurde ting, den formår at bilde én ind. På en måde forsøger stykket at tage nogle af de ting, der er skræmmende, så længe de er inde i hovedet, at tage dem ud og sætte dem på scenen, så vi kan kigge på dem, og måske endda grine af dem i al deres tåbelighed.

Læseprøve på forestillingen Rædsel. Teater Grob. Foto: Søren Meisner

Hvad er det for et univers publikum går ind til? 

Forestillingens univers er defineret af, at vi er inde i hovedet på ét menneske. Det er i høj grad et mentalt rum, vi befinder os i. Hun fortæller os sin historie, og vi får lov at træde ind i hendes tankemylder. Dette er blandt andet udtrykt gennem den måde, vi bruger lyden på, som understøtter de indre tilstande, der beskrives, og som hele tiden kan forvandle det trygge og genkendelige og almindelige til noget farligt og urovækkende. 

LÆS OGSÅ: Kaj Munks Ordet viser en troskamp, vi også ser på verdensplan i dag

Hele pointen med forestillingen er at give nogle indre tilstande et ydre udtryk, og derfor har det været vigtigt for os ikke kun at vise den realistiske overflade, men at finde nogle teatralske og ekspressive udtryk for det, der gemmer sig nedenunder. Derfor er det også blevet en til tider meget fysisk forestilling.

Læs mere om forestillingen her

Seneste

★★★★☆☆ Amager Revyen – kærlig lokalkolorit og kæk kant i lagkagerevy 

Amager Revyen, der holder til på Teater Plays lille...

★★★★☆☆ Brøl – poetisk og forførende akrobatik

Cantabile 2 har tidligere haft succesfulde samarbejder med det...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Amager Revyen – kærlig lokalkolorit og kæk kant i lagkagerevy 

Amager Revyen, der holder til på Teater Plays lille...

★★★★☆☆ Brøl – poetisk og forførende akrobatik

Cantabile 2 har tidligere haft succesfulde samarbejder med det...

Vi siger også ”ja tak” til større åbenhed og mere dialog

Denne kommentar er skrevet af udvalgsleder Gitta Malling, på...

★★★★☆☆ Familien Addams – visuelt overflødighedshorn i morbidt-charmerende musical 

Uhyggen er løs på den sjove måde på NørregadeTeatret...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer er chefredaktør af ISCENE.dk og tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

★★★☆☆☆ The Dead Live On In Our Dreams – soloværk om identitet fremstår koncertant

I The Dead Live In Our Dreams mærker vi tydeligt, at der er meget på spil i de meditativt improviserede dansesekvenser. Men Hooman Sharifis...

★★★★☆☆ Amager Revyen – kærlig lokalkolorit og kæk kant i lagkagerevy 

Amager Revyen, der holder til på Teater Plays lille scene, er traditionel på en moderne måde, der ikke piver over wokeness, men omfavner de...

★★★★☆☆ Brøl – poetisk og forførende akrobatik

Cantabile 2 har tidligere haft succesfulde samarbejder med det prisvindende franske dansekompagni Libertivore. Brøl er blevet til gennem co-produktioner med flere aktører og havde...