Populært lige nu

Kristian Grumme: “Publikum får en meget intim oplevelse, når skuespilleren er under en meter fra dem”

I 2021 kunne publikum for første gang officielt opleve Grummes Teater, da der var premiere på den stedsspecifikke vandreforestilling Baldersbæks Stemmer. ISCENE tog en...

★★★★☆☆ Familien Addams – visuelt overflødighedshorn i morbidt-charmerende musical 

Uhyggen er løs på den sjove måde på NørregadeTeatret i Maribo, der har inviteret den gale Familien Addams indenfor i en billedskøn og topmusikalsk...

Kære branche, vi har et fundamentalt problem!

Jeg vil gerne sige undskyld. Undskyld til min branche og mine kollegaer. Dem jeg har gået i skole med, dem jeg har arbejdet med,...
Annoncespot_imgspot_img

Teater Grob med nyt årskort – inspireret af Tivoli

Et årskort hvor du kan tage en ven gratis med i teatret – hvorfor har ingen tænkt på det noget før? Teater Grob i København lancerer nu et nyt initiativ, der skal få flere til at gå i teatret sammen med andre.

Det kan være meget svært at rykke nye publikummer med ind i teatersalens mørke, hvis de ikke plejer at sætte deres ben der. Måske er du selv én af dem, der kan lide at gå i teatret – men som synes, at det kan være svært at bede en kammerat om at betale for at se en ny og eksperimenterende forestilling? Teater Grob har et bud på en løsning:

Annonce

”Teater er en social aktivitet, og det tager vi seriøst. Undersøgelser har vist, at mange afholder sig fra at gå i teatret, fordi de ikke har nogen at følges med. Vores nye årskort, hvor du kan tage en ledsager med, er et forsøg på at gøre noget ved den udfordring,” fortæller Mie Kanø, som er publikumsudvikler hos Teater Grob.

Mie Kanø, publikumsudvikler hos Teater Grob. Foto: Emma Thunbo.

Inspireret af Tivoli

Det nye tilbud hedder Årskort+. Det er personligt, og så må du tage en valgfri ledsager med. Publikumsudvikler Mie Kanø er selv stødt på idéen i Tivoli, men også museumsverdenen er kendt for at sælge denne type af årskort.

”Jeg har selv Tivoli Sølvkortet, hvor man må tage en ledsager med, og det er en fantastisk følelse at få lov til at være kulturudbyder. Teatret er en social oplevelse, og vi vil gerne gøre det nemmere for dem, som ikke altid har en teaterfan at følges med,” forklarer Mie Kanø om idéen.

Hun understreger dog, at hun også er klar over, at der er en væsentlig forskel på både Tivoli, museer og teatret.

”I Tivoli og på museer har man jo en anden kapacitet, når man lukker folk ind, og vi har selvfølgelig ikke ubegrænsede pladser. Så i sidste ende må vi vente og se, om det her er en god idé i praksis eller ej. ” Samtidig vil det nye årskort selvfølgelig også være dyrere end et almindeligt:

”Prisen ligger 100 kr. under prisen for to årskort. Desuden kan man købe et Årskort Ung+ for folk under 30 år til reduceret pris. Her kan man for 700 kroner invitere en ledsager med til hver eneste forestilling. Det synes vi, er et godt tilbud, som vi selvfølgelig lancerer her op til jul”, forklarer Mie Kanø.

Ser du mig Teater Grob
Ser du mig, CoreAct på Teater Grob. Foto: Emilia Therese

Lokal forankring står centralt

En anden ting, som Mie Kanø arbejder meget med, er den lokale forankring. Som ISCENE tidligere har skrevet om, så har teatret allerede arbejdet med publikumsudvikling i det lokale miljø, da CoreAct rykkede ind med forestillingen Ser du mig. Her lykkedes det blandt andet gruppen at aktivere hele baggården omkring stykket.

”Vores arbejde med det lokale kommer også til at spille ind i forhold til årskortet. Vi samarbejder med en række lokale aktører, som på den ene eller anden måde kommer til at have det nye årskort,” forklarer Mie Kanø.

For eksempel er det Borgercenter for Børn og Unge samt Indvandrer Kvindecentret, der vil få glæde af det nye Årskort+. Det handler om, at Teater Grob påtager sig et ansvar for at gøre teatret tilgængeligt ved at skabe en relation til de publikummer, der ikke kommer af sig selv, understreger Mie Kanø. Økonomien i den del af projektet er dog ikke på plads endnu.

Men hvad vil så være en succes for det nye Årskort+, kunne man afsluttende spørge?

”Det tør jeg simpelthen ikke svare i de her mærkelige tider med afstand og færre publikumspladser. Der sker også en masse spændende ting på teatret i den næste tid. Sargun Oshana starter i januar som ny kunstnerisk leder, og i den forbindelse vil vi selvfølgelig arbejde videre med publikumsudvikling. Derfor følger vi udviklingen med vores årskort tæt, og så evaluerer vi løbende. Men vi er meget spændte og glæder os til at komme i gang,” afslutter Mie Kanø.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Publikumsudviklings-projektet Applaus med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Et års teateroplevelser til én person:
Årskort: 600 kr.
Årskort Ung: 400 kr.

Et års teateroplevelser til én person + valgfri ledsager:
Årskort+: 1100 kr.
Årskort Ung+: 700 kr.

Seneste

★★★★★☆ LIBERTY – højoktanenergisk kropsekstravagance fanger kreativitetens eufori og trummerum

Kristján Ingimarsson fejrer sit 25 års jubilæum på Pavillon...

★★★★☆☆ Elektra – outreret kvindeportræt i tv-thriller-klæder

Richard Strauss’ opera om den hævngerrige Elektra, der sværger...

★★★★★☆ Starchitects – højenergisk hyldest til børns kreativitet

Motionhouse er tilbage på Baltoppen LIVE med en højenergisk...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ LIBERTY – højoktanenergisk kropsekstravagance fanger kreativitetens eufori og trummerum

Kristján Ingimarsson fejrer sit 25 års jubilæum på Pavillon...

★★★★☆☆ Elektra – outreret kvindeportræt i tv-thriller-klæder

Richard Strauss’ opera om den hævngerrige Elektra, der sværger...

★★★★★☆ Starchitects – højenergisk hyldest til børns kreativitet

Motionhouse er tilbage på Baltoppen LIVE med en højenergisk...

★★★★★☆ Arven – fremragende ensemblespil i stærkt repertoirevalg

Arven på Det Kongelige Teater er magisk teater, man...

Askepot-musical med helt nye sange af Rasmus Seebach

Et af historiens allerstørste kærlighedseventyr iføres nye klæder, når...
Annonce
Lene Grønborg Poulsen
Lene Grønborg Poulsen
anmelder og skribent.
Annonce

★★★★★☆ LIBERTY – højoktanenergisk kropsekstravagance fanger kreativitetens eufori og trummerum

Kristján Ingimarsson fejrer sit 25 års jubilæum på Pavillon K med den energifræsende, morsomme og poetiske LIBERTY, der fletter bidder fra hans forestillinger til...

★★★★☆☆ Elektra – outreret kvindeportræt i tv-thriller-klæder

Richard Strauss’ opera om den hævngerrige Elektra, der sværger død over sin mor, er på Det Kongelige Teater blevet til en scenisk tung, men...

★★★★★☆ Starchitects – højenergisk hyldest til børns kreativitet

Motionhouse er tilbage på Baltoppen LIVE med en højenergisk forestilling for hele familien. I Starchitects leger fem børn med papkasser på børneværelset og drømmer...