Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Gnisten og pakkefabrikken – børneteater om at leve livet

Som årets juleforestilling på Randers Teater har Gunvor Reynberg skrevet en morsom fortælling om en helt utrolig farveløs og firkantet kassefabrik. Og med den får publikum serveret et budskab om, hvordan selv en lille gnist kan sætte mere spræl i tilværelsen.

På kassefabrikken følger man rutinerne. Alt skal foregå som det plejer, og der er ikke plads til impulsivitet og morsomheder. Der hersker en tydelig rangorden, som understreges i medarbejdernes titler. Chef, under-chef, under-under-chef og Under. Det er fjollet, men let at forstå for selv de yngste børn i salen. Og det hele hjælpes godt på vej af et veloplagt skuespillerhold bestående af Lisbeth Knopper, Anne Laybourn, Allan Helge Jensen og Matias Hedegård Andersen.

Til at akkompagnere fortællingen har percussionist David Hildebrandt skabt et skønt lydunivers, som han leverer halvt i skjul bagerst i scenografien. Der er blippen, båtten, klikken og dytten, som mange steder understreger karakterernes bevægelser og næsten overflødiggør ord. Men der er også decideret musik og flere – mere eller mindre velklingende – sange fra de medvirkende. 

Gnisten og pakkefabrikken Randers Teater
Gnisten og pakkefabrikken, Randers Teater. Foto: Martin Gundesen.

Farveløst og trist

I Niels Sechers omfattende scenografi, der faktisk minder lidt om en mellemting mellem Helle Damgårds til Dancer in the Dark (Aarhus Teater, 2018) og Benjamin la Cours i Flashdance (One And Only Musical Teater, 2019), er grå den altdominerende farve. 

Forrest ses fabrikkens produktion med et samlebånd, hvor brune, kubeformede kasser i alle størrelser kører ind i den ene side. Når de tre under-medarbejdere har flyttet dem, undersøgt dem med et enormt forstørrelsesglas og stemplet dem som godkendte, sendes de ud igen på båndet i den modsatte side. Rundt langs produktionen i hovedhøjde er en gangbro, der fører til Chefens kontor – placeret bagerst, hævet over resten af fabrikken. Her ser publikum chefen med sin høje hat på hovedet sidde på sit kontor, hvor et enormt maleri af Über-chefen pryder væggen som et andet portræt af formand Mao.

Gnisten og pakkefabrikken Randers Teater
Gnisten og pakkefabrikken, Randers Teater. Foto: Martin Gundesen.

Gunvor Reynberg holder sig i det hele taget ikke tilbage, når det kommer til hentydninger. Der er elementer i forestillingen, der leder tankerne hen på alt fra diktaturstater og popularitet på sociale medier til triste klovne, Gangnam Style og nisser. Gnisten og pakkefabrikken indeholder det hele. Og selvom noget måske ryger hen over hovedet på børnene, så er der også en grundlæggende sød historie under det hele, som handler om at leve livet – og finde gnisten i tilværelsen.

Gnisten som eneste farveklat

Selvom Secher har tilføjet strejf af blå i sin gennemførte scenografi, så føles den aldeles vinterdeprimeret. Det understreger så fint Gunvor Reynbergs fortælling, som viser et univers, hvor personerne minder om triste, hvide klovne. En verden, hvor alt med farver eller forkert (altså ikke firkantet) facon sendes ned i en enorm makulator med ordene; ”Alt hvad der ikke er perfekt, skal væk”. Og hvor den største hæder, der kan opnås er at få et ’like’ af chefen. 

Netop dette like er ret finurligt lavet som små firkantede lapper med det velkendte Facebook-ikon med en hånd, der vender tommelfingeren op. Disse lapper sættes fast på medarbejdernes triste uniformer som hædersbevisninger. ”Det er ikke bare blær. Det viser, man er populær”, synger de. Men har de tre medarbejdere overhovedet brug for likes? Eller er der andet i livet med større betydning? 

Gnisten og pakkefabrikken Randers Teater
Gnisten og pakkefabrikken, Randers Teater. Foto: Martin Gundesen.

En dag dukker en lille farvestrålende skikkelse op. Faktisk springer den frem som en trold af en æske. Med orange tøj og knaldgult hår skiller den sig markant ud fra fabrikkens tristesse. Gnisten hedder den lille fyr. Det ved vi, fordi Anne Laybourns Under kan forstå dens mekaniske volapyk-snak. Gnisten er ikke til at styre på ti tønder land. Han stikker hele tiden af fra Under og dukker op alverdens steder i scenografien – styret af den usynlige dukkefører Kristine Søndergaard Pedersen – til stor fornøjelse for børnene blandt publikum. 

Gnisten og pakkefabrikken er ikke som sådan en julehistorie. Heller ikke selvom Gnisten laver løjer med chefen, som en lille drillenisse. Men det er en morsom historie fuld af finurlige påfund, som vil kunne give både børn og voksne en hyggelig oplevelse i julemåneden.

Læs mere om forestillingen her.

Seneste

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Scenekunstens Årsmøde 2024 sætter fokus på fremtidens scenekunst

Mandag den 3. juni afholdes Scenekunstens Årsmøde som en...
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og kritiker på ISCENE. Arbejder som freelance kulturjournalist, er medlem af Reumert-juryen og har Kulturmor.dk. Tidligere teaterkritiker for Jyllands-Posten og Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop afsluttet efter lidt over to måneder med to forestillinger om ugen. Festivalen, der er arrangeret...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan skabes nye kollektive visioner og strømninger? Det er nogle af de tematikker, som tages op...