Teater Får302 præsenterer med Katalog over kommende katastrofer en politisk forestilling, der ambitiøst forsøger at grave et spadestik dybere i det aktuelle klima af debatter om identitet og strukturel undertrykkelse.
Instruktør Anne Zacho Søgaard har både form- og indholdsmæssigt ladet sig inspirere af Bertolt Brechts Det tredje riges frygt og elendighed om nazismens snigende erodering af tillid mellem mennesker og opdeling af mennesker i os og dem.
Katalog over kommende katastrofer er således en musikalsk montage, hvor vekslende scener og sange laver nedslag i temaerne. Tidslinjen hopper, og karaktererne i de enkelte scener er ikke forbundne. Problemet er i fokus, og belyses fra forskellige vinkler med en dommedagsklokke dirrende i baggrunden.
Love kan bøjes
”I disse tider/er håbet ude/og vi trækker vejret tungt”, synger således unge Fang Qi ildevarslende nøgent i stykkets fine åbning. Qi alternerer med to andre sangere fra Det Danske Drengekor og fungerer ganske brechtsk som en form for fortæller med sange, håndholdte regibemærkninger, stemningsskabende lyde og lejlighedsvise henstillinger til de voksne medspillere. På væggen står manende: Med lov skal land bygges, mens stykket peger på, at love kan bøjes, og måske også på, at det moralsk rigtige valg ikke altid er nemt at tage, når tidsånden blæser væk fra lov og ret.
Vi starter i frokoststuen, hvor docerende Flemming fra kommunen i 2019 belærer sine kollegaer om begrebet fjendebilleder. Siden er vi på Folkemødet, hvor bevægelserne Identitær og Black Lives Matter illustrerer begrebet i en skarp og nedtonet tekst af Mikkel Trier, der er en af forestillingens fire forfattere. Han står også bag scenen om politimanden, der nægter at fjerne sin kop med motiv fra Frit Danmark, men i stedet kropsligt intimiderer personen, der har klaget over koppen.
Dermed foregribes den isnende sang om politivold Jeg kan ikke få luft af Peter-Clement Woetmann. Han har også skrevet scenen om tre venner Et soveværelse. 15. marts (2020), der – om end den som mange andre scener er for lang – ret fint får vist, hvor svært det er at være åben over for anderledes holdninger, og hvor nemt man bliver manipuleret til at skifte mening.
LÆS OGSÅ: Forbandet forfriskende kvinde-attitude i gennemmusikalsk performance om krop
Peger på en dyster fremtid
Julie Maj Jakobsen piller i samme problematik i sin tekst Kommunalpolitikeren (2020). Tilde Maja Fredriksen er politikeren, der skal stemme om etableringen af en moské. Marie Lydie Nokouda er hendes assistent, der har mere end professionel interesse i sagen. Igen noget lang i spyttet, men stærk formidling af balancen mellem det enkle og det komplekse. Hvad gør individet, når fællesskabet – i dette tilfælde partiet – pludselig vender ryggen til?
Joan Rang er den fjerde forfatter og bidrager blandt andet med den triste, dystopiske Afsked (2024), hvor Danmark tydeligvis har bevæget sig et sted hen, hvor borgere af anden etnicitet ikke kan være her længere. Slutsangen proklamerer, at Det store fællesskab findes, men også at dødspatruljer gør. ”Fremtiden begynder nu”, og vi har set, hvad vi kan vælge imellem.
Om man køber præmissen om, at vi er på vej i fascismen, må være op til den enkelte. Katalog over kommende katastrofer er indsigtsfuld og menneskeligt klog nok til at have nuancerne med. Nok peges der på en dyster fremtid – og tydelige tendenser lige nu – men der er også et vågent øje på, hvorfor det er så svært at gøre det moralsk rigtige – som jo i øvrigt næppe er det samme for alle.
Teksterne er generelt gode, nogle bedre end andre, og formen fungerer med sin afstandsskabende karakter, der fremkalder egen refleksion. Men en del tekster er så lange, at den gode idé eller interessante vinkling næsten drukner i ord og skaber nogle meget energitomme lommer undervejs i et ellers overvejende velspillet flow.
Katalog over kommende katastrofer lukkede som resten af det københavnske teaterliv med sidste forestilling 8. december 2020.
Se forestillingstrailer her.
Læs mere her.
