Performancekollektivet Ruby Gamache åbner FÅR302’s sæson med et brillant brag af en montageforestilling om at være tyk.
Teater FÅR302, hvor Karen Bue netop er tiltrådt som ny leder, åbner efter den lange nedlukning med en intim, gennemmusikalsk og råt-rørende forestilling af performancekollektivet Ruby Gamache.
”Jeg hugger sprog fra homoer, brune mennesker og folk med et handicap. Hvordan råber man, når man ikke har et sprog?”, spørger Julie Thaulund og giver jo svaret med TYK.
Thaulund har skrevet den skarpe, vittige, sprøde og svitsende tekst, og hun fremfører den selv i eksemplarisk dynamik med den übercool musiker Camilla Bang, der veksler tung bas med skrøbelige strenge og ekkosang i et æggende og medfortællende lydunivers.
Fordommene får en finger
Først er vi i det pastelfarvede rum, hvor Thaulund tavst poserer, tager et par trin, snurrer som danserinden i smykkeskrinet. Tvinger vores blikke på hendes tykke krop. Der er en overlegen brug af pausen som virkemiddel i denne forestilling, der spiller sammen med Thaulunds fornemme minespil. Små bitte bevægelser i hendes smukke kæbelinje – der fremhæves af et særligt snit på uldtrøjen – en mild undren, sorg i blikket. Teksten er bygget op om leg med og udstilling af klicheer om tykke mennesker og positiv coaching, men formår at skabe det helt rette forhold mellem indlevelse og distance, så latteren ruller, mens vi rammes dumpt i hjertet.
Der er nøgterne shopping-tips om de bedste materialer, når man skal gå i meget tøj om sommeren – for at skjule sin tykhed forstås. Der er sex-fantasier, våde drømme og modbydelige penetreringer. Der er fuck-finger til alle fordomme om tykhed og til alle de navngivne personer, der bevidst eller ubevidst har repeteret fordommene ved sårende bemærkninger, handlinger eller direkte mobning. Og der er gode og dårlige morgener. De indrammer teksten som et hurtigt setup i første replik, der får fuldt payoff i afslutningens vanvittigt morsomme og musikalske crescendo af muligheder for at begynde en dag. ”Grib dagen, Julie”, som Bang crooner i stadig mere ironisk intonation.
TYK er en uhyre helstøbt forestilling, hvor alle elementer finder hinanden, og kaster nyt lys ud i nye hjørner uden at samle sig til en forudbestemt pegefinger. Holdet bag og på scenen giver punket sig selv lov at køre i mange retninger, men bevarer kontrolleret en markant og egen tone. TYK lægger tingene frem, vi må selv tage dem med os og det er umuligt at gå upåvirket fra en forestilling, der formår at formidle et sprængbart stof med så kraftig intensitet, elegance og forbandet forfriskende kvinde-attitude.
Læs mere om forestillingen her.
Læs interview med Julie Thaulund på dr.dk.
