Del
Tine 11. -24. feb Aalborg Teater

Aalborg Teater har indbudt Lydmor som komponist af et auditivt univers i adaptionen af Herman Bangs Tine, der binder erotisk drift og krigskaos sammen i et flimrende erindringsbillede af eksistensen. 

Landet er fortsat lukket, men enkelte digitale muligheder for scenekunst byder sig til. Aalborg Teater havde således lørdag digital premiere på Tine. Der er tale om en enkeltstående begivenhed, idet man fortsat håber at kunne spille live efter 7. februar.  

Erotisk længsel i krigens kaos

Tine er baseret på Herman Bangs roman af samme navn, og i høj grad inspireret af forfatterens eget forord, hvor han dedikerer bogen til sin afdøde mor og peger på erindringen, mangfoldighed og bevægelse som elementer til ”at fæste dette levende, dette ubegribelige og ubegrebne, dette bestandig forandrede liv”. 

Tine er som Bangs mor og så mange andre af hans kvindefigurer en af de stille eksistenser, der her flammer kortvarigt op, idet hendes første erotiske forløsning og efterfølgende svigt smelter uløseligt sammen med Danmarkshistoriens skæbnestund i Dannevirkenatten ved Dybbøl Mølle i 1864.

Hun er i huset hos skovrideren, der sender kone og søn bort ved krigsudbruddet, som det også skete i virkeligheden for Bang og hans elskede mor. Mens krigskaos råder og normer braser sammen, har Tine og skovrideren en kort affære, der ender fatalt for dem begge. 

tine aalborg teater
Tine, Aalborg Teater. Foto: Emilia Therese

Roman på scenen

Det kunstneriske hold bag Tine har overordnet godt fat i Bangs intention med romanen i deres adaption til scenen. Bangs impressionistiske stil, hvor kun ord og handlinger, ikke tanker eller fortællerstemme indgår, bliver en kende tung på scenen, særligt personerne omtaler sig selv i tredje person. Måske en mere radikal omskrivning fra epik til replikker havde været at foretrække? 

Til gengæld er scenebillederne fulde af flimrende liv, af den mangfoldighed af lyde, stemmer og kulturudtryk som sange, der som romanen forsøger at fange en bid af livet. Komponisten Lydmor har sammen med lyddesigner Aske Bergenhammer Hoeg skabt et lydunivers, der spænder fra sagte a capellasang over gutturalt brovtende og pudsigt pludrende talekor til krigsklimaksets dunkende dansesekvens. Det brogede lydbillede skaber en fin dynamik op mod de hvidt-neutrale kostumer og den enkle scenografi, hvor de blot antydede referencer til ligklæder og barndommens stoleleg understreger tidens og eksistensen katastrofiske potentiale. 

tine aalborg teater
Tine, Aalborg Teater. Foto: Emilia Therese

Ensemblet som ramme om driften mod ekstase 

Line Nørholt er skiftevis sødmefyldt bristende og eksalteret som Tine, der nok bliver svigtet af Thomas Kristian Beks lidt mindre tydelige skovrider Berg, men også i sig selv bærer mørket og driften mod henholdsvis ekstase og undergang.

Om dem lyser særligt Maria Henriksen og Bolette Nørregaard Bang op som de to øvrige unge kvinder i huset. Østen Borre Simonsen får det maksimale ud af sin næsten tavse, døende soldat Appel, som måske kunne have været Tines bejler, havde hun ikke været fanget i sin fascination af det uopnåelige – men så havde der jo ikke været en fortælling. 

Resten af castet fungerer primært som samfundsramme omkring fortællingen. De har roller, men fylder ikke som karakterer i egen ret, men mere som tidsånd, historiekulisse eller ren følelse, som Marie Knudsen Foghs skælvende moderskrig over sin døde søn Appel. Det er et valg, som giver mening i lyset af Bangs intention om at skabe en fælles erindring om det flygtige liv, og det fungerer langt hen ad vejen også som teatralsk udtryk. 

tine aalborg teater
Tine, Aalborg Teater. Foto: Emilia Therese

Roman på scenen på skærmen 

På skærmen bliver det sværere. Både med de meget episke replikker, der kommer til at lyde som talte regibemærkninger og til dels med den valgte stilisering, som jeg langt hellere havde oplevet live, hvor man kan mærke rytmen, åndedraget, pulsen. 

Det er ikke muligt i disse dage, og Aalborg Teater skal have stor cadeau for at satse butikken med en livestreamet version af Tine, der som sagt nok ikke er den mest oplagte forestilling at transformere til det digitale univers. Bevæger Aalborg Teater sig videre af den digitale vej, skal der arbejdes en del med klip og kameraføringer, der for ofte var uskarpe og lod spillerne lidt i stikken uden for fokus. Imponerende mange så dog med på premierestreamen, så sulten efter scenen findes, og vi er nødt til at prøve formater af for at finde ud af, om de virker.

Se Lydmor fortælle om forestillingens lydside her.

Forfatter: Herman Bang. Instruktør: Runar Hodne. Scenografi og lysdesign: Ulrik Gad. Kostumedesigner: Maria Gyllenhoff. Komponist: Lydmor/Jenny Rossander. Lyddesigner: Aske Bergenhammer Hoeg. Medvirkende: Line Nørholt, Thomas Kristian Bek, Annika Johannessen, Jørgen W. Larsen, Bolette Nørregaard Bang, Maria Henriksen, Østen Borre Simonsen, Marie Knudsen Fogh, Steffen Berenthz Eriksen, Marcus Gad Johansen, Ferdinand False Hils og Lars Topp Thomsen. Premiere set på livestream 23. januar 2021. Spiller 11-24. januar 2021 på Aalborg Teater.