Populært lige nu

Læs anmeldelser af forestillinger, du kan opleve på KLAP Festival i Esbjerg

KLAP - Teaterfestival for små og store, der før hed Aprilfestival, afholdes i år i Esbjerg. Festivalen afvikles 14.-21. april. Årets program byder på...

De glemte kroppe i moderne dans

Foreningen for integreret moderne dans har 10-års-jubilæum og inviterer i den anledning til Festivalen PÅ TVÆRS den 12.-14. april. Kunstnerisk leder Janne Weidinger Kristensen...

★★★★★☆ Aarhus Revyen 2024 – ung, blæret musikalsk revy har karakter

Aarhus Revyen, Hermans, Tivoli Friheden
Annoncespot_imgspot_img

Sydhavn Teater – Kunsten er det kulturelle kit i Sydhavnen

Sydhavn Teater krydser netop nu fingre for, at de fortsat kan udvikle Østre Kapel på Vestre Kirkegård, så det kan forløse sit potentiale som det fællesrum for bydelen, der kan samle nye og gamle sydhavnere gennem kunsten. 

Lysværket LUX XII – et kapel på vrangen lyser op i februarmørket ved Østre Kapel, der ligger i udkanten af Vestre Kirkegård mod Sydhavnssiden. Værket er en del af Copenhagen Light Festival, det er skabt af tegnestuen og kunstnerduoen Byen Sover og er et af de første eksperimenter, der skal teste Sydhavn Teaters og områdefornyelsen Baunehøjs vision om at styrke kapellet og dets udearealer som et fællesrum for bydelen. En vision, der er tættere på at blive opfyldt efter Københavns Kultur- og Fritidsudvalg har indstillet en planlægningsbevilling på 1,6 mio. kr. til dette års overførselssag. 

Sydhavn Teater er et lille storbyteater under Københavns Kommune og spiller i lokaler og byrum rundt om i Sydhavnen. Teatret har været engageret i kapellet siden sommeren 2016, hvor de fik lov at afprøve, om kunsten kunne gå i spænd med kirkegårdsmiljøet.

”Vi søgte helt ud til grænserne og proppede kapellet med aktiviteter, både vores egne, men også gæstespil. Alle involverede var positive, hvorefter vi fik fuld råderet over Østre Kapel fra 2017, og har arbejdet på at modernisere det siden,” fortæller teatrets kunstneriske leder Mille Maria Dalsgaard, der i disse dage krydser fingre for, at bevillingen kommer endeligt igennem. 

Hvor det gamle og det nye brydes 

Arkitekt Rikke Rohr er stifter af Sydhavnens Folkemøde, som hun startede for at bygge bro mellem det gamle Sydhavn og de nye kvarterer i bydelen. ”Udviklingen brager så hurtigt derudaf, at gamle sydhavnere føler sig truet, og de nye slet ikke når at opdage det magiske i det gamle,” fortæller Rikke Rohr, der i næste øjeblik fremhæver, at Sydhavn Teater gør det fantastisk, fordi teatret på samme tid respektfuldt inkluderer det gamle Sydhavn, og kommer med det nye og globale. 

sydhavn teater østre kapel mille maria dalsgaard
Lysværket LUX XII – et kapel på vrangen ved Østre Kapel af Byen Sover. Foto: Baunehøj Områdefornyelse

Der har ikke tidligere været et teater i Sydhavnen, men det er gået hurtigt med at etablere det, så Rikke Rohr oplever, at der er et stort potentiale med mange samarbejdsmuligheder, der kan understøtte Sydhavn Teaters overordnede vision om at lade det lokale møde det globale, hvilket Mille Maria Dalsgaard er enig i, at der ligger store udviklingsmuligheder og skarpere kuratering i flere samarbejder, og konstaterer, at teatret allerede lykkes med vores egen vision. ”Publikum, de kommer til vores mange forskellige arrangementer, både lokale og fra hele København og udlandet”.  

Østre Kapel er lokalt forankret, og har med sin placering på kirkegården en særlig mulighed for at indfri ønsket om et kulturelt fællessted for gamle og nye i bydelen. ”Mange af kirkens bygninger står jo og henfalder, så det er vigtigt, at vi tager aktivt stilling og tager os af sådan en bygning. Den type rum kan håndtere de store følelser, som teatret også taler ind i,” siger Rikke Rohr og uddyber: ”Det er ikke en dårlig ting, at der kommer liv ind på kirkegården. Det vil gøre Sydhavnen stolt, at vi tager hånd om vores kulturarv og samtidig får sådan et unikt sted for fællesskabet”. 

LÆS OGSÅ: Vellykket absurd kritik af moderrollen i Skyd Snehvide

God, politisk proces

Moderniseringsprojektet af kapel og udeareal er forankret i hele tre forvaltninger, hvilket kan være en udfordring, men Mille Maria Dalsgaard oplever opbakning og jahat hele vejen rundt, ligesom områdefornyelsen Bavnehøj, der dækker Sydhavn, har fået et stærkt mandat til at få kapellet i spil som lokalt mødested og få skabt det bedste projekt både ude og inde.

”Det har betydet enormt meget at have et tæt samarbejde med forvaltningen. De har viden og ekspertise til at byudvikle på en bæredygtig måde. Det er vigtigt at have de folk med rundt om bordet, som kan skabe rammerne for vores perspektiver,” siger hun og peger på, at bevillingen til planlægningsfasen er så vigtig netop nu, hvor samspil og synergi med områdefornyelsens projekt skaber et stærkt momentum med opbakning i lokalområdet og stigende publikumstal på teatret. 

Tredoblede aktiviteter

Der er udarbejdet et udviklingsprospekt for både kapel og udeareal, som planlægningsfasen skal kvalificere ved at gå helt ned i detaljen på fx materialevalg af hensyn til bevarelse af kulturarven, som et kapel jo også er. Sydhavn Teaters bevilling som lille storbyteater er netop blevet tredoblet og Mille Marie Dalsgaard har derfor også som plan at tredoble sine aktiviteter, bl.a. ved at åbne teatret for flere aldersgrupper og en bredere skala af aktiviteter.

”Kapellet er for koldt for børn, men det kan moderniseringen tage højde for, ligesom vi kan invitere mere fysiske genrer ind, når backstage bliver bedre med fx bad og vi måske får den konstruktion til luftakrobatik, vi drømmer om,” siger hun, der dermed også ser det største perspektiv i, at moderniseringen vil gøre det muligt at bruge kapellet hele året. ”Nu kan vi kun bruge det om sommeren, så vi kan mere end fordoble vores aktiviteter, når der åbnes for store events om vinteren også og der kommer udadvendte funktioner med cafe. 

sydhavn teater østre kapel mille maria dalsgaard
Lysværket LUX XII – et kapel på vrangen ved Østre Kapel. Foto: Jan Fønns

International scenekunst med lokal forankring 

Rikke Rohr peger på, at Sydhavn Teater er lykkedes med at få mange lokale, der normalt ikke går i teatret, til at komme. Hun oplever, at kapellet som rum skubber på den udvikling. ”Det er jo et finurligt hus, der afspejler sydhavnerne godt. Det skæve bygger bro mellem den gamle selvbyggerkultur i bydelen, og de historiske bygninger, der er bevaret i Carlsbergbyen,” siger hun og fortsætter:

”Kapelrummet gør samtidigt teatret levende på en ny måde, man oplever at være midt i historien. Det er stærkere end kukkasse, storladent og unikt, og tiltrækker både garvede teatergængere og de, som er uvante med at gå i teatret. Jeg møder både nye og gamle sydhavnere i kapellet. De nye føler sig velkomne og clasher ikke med de gamle der. Sydhavn Teater er så meget mere end et teater, fordi det både har forståelse for det eksisterende og klare visioner”.

LÆS OGSÅ: Danmarks første performancemuseum åbner i Sydhavnen

Plads til og respekt for forskellighed er nøgleord, der går igen i samtalen, fordi de begge finder det karakteristisk for bydelen. Mille Maria Dalsgaard uddyber: ”Tolerance, solidaritet, kompleksitet og en vis anarkistisk tilgang, gåpåmod, aktivisme. Kompleksiteten opstår ud af det byggede miljø, der spænder fra leje- til ejerbolig, fra udsat boligområde til penthouse, og det, der kan samle, det er, når vi får dem ud af bebyggelsen med kulturen”.

Sydhavn er en bydel i udvikling, og kunsten, som i de senere år har udfoldet sig på metrostationer, på Sydhavn Teaters scener og gennem unge, der laver stedsspecifik kunst, gør noget for den åbenhed og sammenhængskraft, der har manglet mellem de forskellige grupper, fortæller de to, inden Mille Maria Dalsgaard opsummerer: ”Kunsten er det kulturelle kit, som vi ikke kan se, men som løfter os og binder sammen med i fælles oplevelser”. 

Læs mere om områdefornyelse Baunehøj her.

Læs mere om Sydhavn Teater her. 

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Sydhavn Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Hvis du vil vide mere om områdefornyelsen, kan du se med på Facebook den 25. februar 2021. Her sendes en live talk med titlen “Kan kunst forandre en by? En debat om lyskunst og kunstens rolle i byen”. Se mere her.

Seneste

★★★★☆☆ Bone Whispers og Urbane Saints – Dansehviskere på himmelfart

Lene Boel og det internationale kompagni, Next Zone, havde...

Silas Holst stopper som professionel danser

Silas Holst har snart danset for sidste gang på...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★☆☆ Bone Whispers og Urbane Saints – Dansehviskere på himmelfart

Lene Boel og det internationale kompagni, Next Zone, havde...

Silas Holst stopper som professionel danser

Silas Holst har snart danset for sidste gang på...

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i...

Flere unge går i Det Kongelige Teater – interview med Kasper Holten

Den seneste årsrapport fra Det Kongelige Teater viser både...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

★★★★☆☆ Bone Whispers og Urbane Saints – Dansehviskere på himmelfart

Lene Boel og det internationale kompagni, Next Zone, havde torsdag aften premiere på Bone Whispers og Urbane Saints på Aveny-T. Syv forskellige dansere hvirvler,...

Silas Holst stopper som professionel danser

Silas Holst har snart danset for sidste gang på de skrå brædder, hvor han ikke længere skal have de store danseroller i musicals. Det...