“Jeg er moderdyret, højt på min trone. Jeg kommer fra Mødrenes Land, der er ingen stedmødre i denne historie. Det er mig, der har bestemt, at Askepot ikke må tage med til bal, og det er mig, der har jaget Snehvide ud af huset. Jeg får dværge til at skælve af angst”. I den korte og skarpe forestilling Skyd Snehvide i Østre Kapel sidder hun, moderen, uhyggeligt som en anden edderkop, den sorte enke, der æder sine elskere op, med sine fangarme, de syv slør, spredt ud i hele rummet. Hendes kolossale kjole-konstruktions draperinger er sømmet fast i væggene op bag hende. Nok sidder hun smuk og stille fastlåst, men hun fylder nærmest det hele.
På Sydhavn Teater holder moderdyret endda fast i barnet, lille Snehvide, via et snoretræk, eller er det en navlestreng? Den ene bevæger sig ikke uden den anden, som er titlen på den belgiske filosof og sprogteoretiker Luce Irigarays bog om mor-datter relationen, hvor hun bl.a. giver antydende ord om, hvordan det kunne være, hvis de begge var ved siden af hinanden uden at den ene forsvandt i den anden eller omvendt.
Snehvide spillet af Jonas Littauer forsøger også teenage-genstridigt at give snoren til moren fra sig til publikum og senere at kappe den over med en økse. Snehvide vil give slip og løsrive sig fra den altomfavnende mor. Allerede indledningsvist, da Snehvide tager sine allerførste barneskridt, bemærker moderdyret:” Det første skridt var et væk fra mig, det var der ingen, der havde forberedt mig på”. For moderdyret er skuffet over, at barnet faktisk er på vej væk og ikke er hende selv. Hun ville gerne, at barnet havde været hende, bare en bedre version. Hun ville gerne have levet videre gennem datteren.
Kunstnerisk leder af Sydhavn Teater og skuespiller Mille Maria Dalsgaard er heksen, det emotionelle og farlige moderdyr, der vil ofre alt for sit barn; hun gør alt det rigtige, selvom det også er det forkerte, hun siger ligefrem selv undskyld med det samme, hvis barnet bebrejder hende noget. Hun er martyren over dem alle, hun himler med øjnene, for hvem tager sig af morbjørnen? Skyd Snehvide er satirisk kærkommen kritik af det hellige moderskab; mor-barn relationen som ur-skabelsen og fortællingen for kvinder bærende på al betydningsdannelse og mening. På Sydhavn Teater gælder det særligt relationen mellem mor og datter. Allerede inden man når ind i teatersalen, finder man også alskens udklip med billeder fra medierne af kvinder og deres døtre på væggene, og citater skrevet på spejlene på toilettet af fx Freud og Shakespeare om moderskabet og mor-datter-forholdet.
Med Skyd Snehvide på Sydhavn Teater har holdet bag deres forudgående success Ashes to Ashes instrueret af hollandske Marc Wortel og med tekst af engelske Harold Pinter, nu fået den unge, danske dramatiker Miriam Boolsen til at skrive poetiske og satirisk skarpe ord til moderdyret og barnet. Sydhavn Teater undersøgte allerede kjole-formatet og brudstykker af teksten i december 2018 på deres mindre performance-scene P44.
Nu udfoldes undersøgelserne så i Skyd Snehvide på Sydhavn Teater, hvor formen er satirisk genbrug og fortolkning af eventyr som selvfølgelig Snehvide, men også Askepot og Rapunzel. Eventyr-konstruktionerne og det hyper-teatralske scenesprog fjernet fra den psykologiske realisme (i en tysk teatertradition) gør opsætningen rammende kritisk. Der er ikke tale om et realistisk psykologisk portræt og analyse af moderen og datterens relation, men derimod et forsøg på at sample og genanvende eventyrets rummelige billeder til en samfundskritik rettet mod dyrkelsen af moderskabet. Samtidig giver absurditeten i at alle verdens lidelser selvfølgelig må stamme fra moderen en fordobling af kritikken. “Jeg er roden til alt ondt,
bare giv mig skylden, jeg kan tåle det, det var mig, der gemte Saddam Husseins kernevåben, det var mig, der holdt Nelson Mandela indespærret i fængsel i alle de år, det er mig, der får de sporløse til at forsvinde sporløst, og det er mig, der er den ekstra krone, hver gang priserne stiger”.
Mothershaming, altså udskamningen af kvinden og moderen i vores kultur, får også en satirisk og humoristisk medfart i Skyd Snehvide.
Skyd Snehvide er en enkel, vellykket humoristisk forestilling med en skarp dobbelt kritik af vores kulturs samtidige dyrkelse og udskamning af moderdyret.
