Del

Hun er som den første i Tyskland blevet ansat som projektleder for digital udvikling på et stort teater og mener, at alle teatre i dag bør have en digitaliseringsstrategi. ISCENE satte digital strateg Tina Lorenz stævne for at høre om hendes visioner for onlineteatret.

statsteatret i Augsburg – den tredjestørste by i den tyske delstat Bayern – er der ingen, der løfter et øjenbryn ved ordet digitalisering. Og sådan har det faktisk været længe. Hvor flere af Tysklands store teatre blev væltet bagover af corona-krisen og dens krav om at levere digitalt, har medarbejderne på Staatstheater Augsburg i lang tid tilbudt deres publikum andre kunstneriske oplevelser end det analoge teater. Virtuel opera med VR-briller og forestillinger på teatrets egen kanal på streamingplatformen Twitch.tv er bare nogle af de digitale tilbud, man kan klikke sig ind på Staatstheater Augsburgs hjemmeside.

”Da jeg ankom til Augsburg, mærkede jeg straks, at alle afdelingerne var nysgerrige på det digitale. Det drive og den nysgerrighed, der er her, er det bedste ved mit job, for sådan er det ikke på alle teatre. Men det er også nødvendigt, for hvis det kun var mig, der havde drivkraften, ville vi ikke kunne udforske den digitale scenekunst. Alle i huset på alle afdelingerne skal være med på at eksperimentere”, siger Tina Lorenz, da ISCENE taler med hende i telefonen. Selv orkestret på Staatstheater Augsburg har ikke været tilbageholdende med at afprøve det digitale, fortæller hun. Det er usædvanligt, for de dygtige teatermusikere er afhængige af en høj klangkvalitet for at føle, at deres arbejde har de bedste kår, og det er unægteligt en udfordring, når man ikke spiller analogt. Men de har – ligesom de andre medarbejdere – været friske på at prøve digitale former af, så længe kvaliteten af musikken bevares.

Kunstnerisk og kunstig intelligens går hånd i hånd

Vi er midt i Tysklands anden og temmelig hårde corona-lock down, som har varet siden begyndelsen af november 2020. Scenekunsthusene har længe ligget øde hen, men Tina Lorenz har haft travlt. Siden september har hun arbejdet på højtryk i Augsburg for at videreudvikle teatrets online-tilstedeværelse. Stillingen som digital projektleder er den første af sin slags i Tyskland, og valget af Lorenz til jobbet var oplagt – hun har nemlig som få en fod i både fortiden og fremtidens kunstneriske landskab.

Fra forestillingen Orfeo og Euridice, Staatstheater Augsburg. Foto: Jan Pieter Fuhr.

Allerede kort efter sine studier i teatervidenskab og amerikansk litteraturhistorie arbejdede Lorenz som både dramaturg og digital kommunikatør på Landestheater Oberpfalz i Bayern. Sideløbende med scenekunsten har hun længe været fast del af den tyske digitalscene, blandt andet som medgrundlægger af hacker-netværkene metalab og Chaos Computer Club. For Lorenz er computere og kunst med andre ord på ingen måde hinandens modsætninger.

“Teaterverdenen og den digitale verden har tidligere været helt adskilt. Teaterfolkene siger, at teknik ikke er deres ting, og den digitale branche interesserede sig ikke for kunsten. Men jeg tror og håber, at de fleste teatre nu har forstået, at det digitale kan være en udvidelse af det fysiske teaterrum og ikke er noget, de behøver være bange for”, siger Lorenz. Ifølge hende har corona-tiden speedet denne proces gevaldigt op – særligt her under det andet nationale lockdown. De teatre, som allerede før corona eksperimenterede med onlinekunst, var i foråret 2020 rustede til at klare krisen. Men der er også teaterhuse, som slet ikke har været situationen voksen, mener hun.

“Her i det andet lock down har det været mere udpræget, at teatrene har taget aktivt stilling til, hvad de som huse kan bidrage med af digitalt teater. De tager det nu mere alvorligt som spillerum og ser det ikke kun som en nødløsning. Men teatrene bliver jo også finansieret af staten – delvist for at de skal stille et rum til offentlig diskurs og debat til rådighed. Når denne debat nu om dage mest finder sted online, så synes jeg, det er en del af teatrenes opgave at være til stede der”.

LÆS OGSÅ: Et blik på tysk børneteater: ”Børneteater er ikke en halv portion til halv pris”

Anderledes historiefortælling

At nogle teatre har begrænset deres digitale udfoldelse til at lægge filmede forestillinger til rådighed på nettet, ryster Tina Lorenz på hovedet af. Hvis man vil tage det digitale spillerum alvorligt, må man begynde at udvikle formater og æstetikker, som er tiltænkt dette rum og forstå det som sit eget felt. Og det indebærer, at teatrene indhenter de tekniske kræfter, der skal til for at lave ordentligt, digitalt teater og for eksempel ansætter computerprogrammører som en fast del af holdet.

“På mange måder ser vi stadig teater, som vi gjorde det for 200 år siden. Vi går ind i et tilskuerrum, som er adskilt fra scenen, så bliver det mørkt og vi kigger ind i en blackbox. Der er historiske eksempler på teater, som eksperimenterede med formen – for eksempel amfiteatret og det barokke teater – men den scenekunst, vi ser i dag, har ikke ændret sig meget siden det borgerlige teater fra det 18. og 19. århundrede. Men nu, hvor vi udvider spillerummene til onlinerummet, opstår der også automatisk en ny tilskuersituation, som er anderledes end den, vi kender”, fastslår Lorenz.

digital projektleder tysk teater
Fra forestillingen Orfeo og Euridice, Staatstheater Augsburg. Foto: Jan Pieter Fuhr.

Hvad er din vision for det digitale teater på din nye arbejdsplads?

”Jeg interesserer mig for hybridformer som Mixed Reality – sammensmeltningen af den reelle og den virtuelle verden – og jeg vil gerne kombinere teateroplevelsen i det fysiske og det digitale rum mere. Kombinationen af det digitale og det analoge er efter min mening det mest spændende”, siger hun og henviser til Staatstheater Augsburgs version af operaen Orfeo og Euridice, hvor publikum samtidig så forestillingen med VR-briller og i levende live, som vi kender det fra det ”gamle” teater.

LÆS OGSÅ: Tysk teater på modvillig retræte

“Tilskuerne oplevede handlingen både på den reelle scene men også gennem brillerne på den virtuelle scene. De var på én gang i samme rum som spillerne og i et andet. Sådan havde man ikke kunnet udforme et rent, fysisk rum. Det er netop det, det digitale kan: Udvide det fysiske rum og dermed fortælle andre historier – eller fortælle historier anderledes”, siger Lorenz ivrigt. Foruden Mixed Reality tæller hendes interesser også kunstig intelligens og algoritmers påvirkning af kunsten.

”Hvordan vil disse tendenser påvirke vores forståelse af kunst i fremtiden? Hvilke historier vil vi gerne fortælle i det 21. århundrede, og hvordan skal man forvalte digitalt teater? Hvordan kan vi for eksempel bruge teknik og automatisering til at lette forvaltningen af online-kunst? Hvilke afdelinger og processer på teatret kan digitaliseres – ”, spørger Lorenz retorisk, inden vi afslutter vores samtale i telefonen, som med ét forekommer at være et ældgammelt medie. ”- det er nogle af de spørgsmål, vi skal udforske. Det digitale medies aktører og kunstnere skal til at tale mere sammen for at udvide deres synsvinkel. Heldigvis kontakter flere og flere teaterfolk mig for at få inputs og blive inspirerede. De er ved at indse, at det digitale spillerum er et spændende teaterrum”.

Læs mere om Staatstheater Augsburg her.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Goethe-institut Dänemark.

tysk teater logo
Mediesamarbejdet er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. Læs mere om det her
tysk teater logo