“Vi vil ikke skubbe de gamle, etablerede scenekunstnere ud. Tværtimod,” skriver skuespiller Siw Ulrikke Maibom og dramaturg Barbara Rousset i denne kommentar, hvor de ser nærmere på teater skabt af og med unge scenekunstnere med udgangspunkt i pilotprojektet Unge til unge på Teatret Fair Play.
I slutningen af 2019 inviterede børne- og ungdomsteatret Teatret Fair Play unge, spirende scenekunstnere i alderen 17-27 til at ansøge om at få realiseret deres egen teaterforestilling på teatret i Holbæk. Til at udvælge hvem af de 21 ansøgere, der skulle have pladsen, havde teatret nedsat et unge-dramaturgiat bestående af elever fra Holbæk Drama College – en talentskole for unge scenekunstnere.
Af og med unge scenekunstnere
Den 4. juni er der endelig premiere på forestillingen Enheden på Teatret Fair Play. Forestillingen skulle have spillet i sommeren 2020, men kunne af gode grunde ikke realiseres til tiden. Enheden er en refleksiv sci-fi fortælling om at tage valg i livet, og er skrevet, instrueret, spillet og realiseret af otte unge scenekunstnere – nu i alderen 22-29 år.
“Spørg unge om de unge!” skrev tre bestyrelsesmedlemmer fra Teaterhuset KBH for nylig i en kommentar til debatten om hvordan teaterbranchen bør producere scenekunst til unge – som til den nye læser startede, da teaterleder Jon Stephensen tidligere i år udtalte sig om at være bannerfører for at skabe aktuelt teater til unge. I debatten er det blevet efterlyst, at scenekunsthusene og -producenterne lytter til de unge: Med Teatret Fair Plays initiativ oplever vi, der står bag forestillingen Enheden, at der faktisk er et teater, som er interesseret i at lytte til os – de unge – og ikke blot selv researche på, og gøre sig tanker om, hvad unge vil have. I stedet trækker de os ind på teatret og beder os om at lave scenekunst til deres publikum.
Unge til hvad?
På teatret går pilotprojektet under titlen Unge til Unge, og er målrettet unge, spirende scenekunstnere fra vækstlaget, der står mellem to stole: De, der har indhentet erfaring fra forberedende talentskoler og et aktivt dansk scenekunst-vækstlag, men stadigvæk arbejder på at få mere erfaring og adgang til den professionelle scenekunstbranche. Det er de unge Fair Play gerne vil imødekomme og gå i dialog med igennem projektet, for at give dem plads at erfare sig på. Dette skal ses i sammenhæng med at Fair Play selv uddanner aspirerende scenekunsttalenter på Holbæk Drama College.
Samtidig er Unge til Unge et publikumsudviklingsprojekt baseret på teatrets ønske om at forstå, hvad unge gerne vil have, når de skal i teatret. Fair Play producerer scenekunst til unge, og oplever, at den dialog, som opstår gennem projektet, mellem de medvirkede og teatret, netop kan være med til at udvikle perspektivet på scenekunst af unge og til unge. Et samarbejde, der ligner det, der efterlyses i flere af de kommentarer, vi har læst i den nærværende debat om teater til unge. Selvfølgelig kan vi ikke repræsentere alle unge stemmer: Men det er en god start at tage os ind som medskabere – ikke bare som rådgivere.
LÆS OGSÅ: Teaterhuset til debatten om ungdomsteater: “Spørg unge om de unge”
Fortællinger fra unge til unge
Noget af det særlige ved Unge til Unge-projektet er, at vi får de samme rammer at skabe i som de færdiguddannede scenekunstnere. Vi får stillet seks ugers prøver, økonomi og prøverum til rådighed, og derudover sparring fra teatrets personale. Teatret står for billetsalg og PR, hvilket giver os tid til at skabe og koncentrere os om den kunstneriske kvalitet. Og samtidigt stoler Fair Play på vores valg: De korrigerer ikke fortællingen. Tværtimod har de spurgt: Hvad er det for en fortælling, I har på hjerte, og vil I ikke selv fortælle den? Det synes vi, er tillidsfuldt! Og en accept af at øjenhøjde i fortællinger til unge kommer af at arbejde med unge – på tæt hold i skabelsesprocessen. Det er noget, Fair Play stort set altid gør i deres research: Men her giver de os også scenetid og stoler på vores kunstneriske stemmer.
Processens rammer gør, at vi heller ikke behøver arbejde 16 timer i døgnet, fordi vi både skal nå andre jobs og gennemføre prøver: Vi er alle ansat af teatret i prøveperioden. Denne model højner udbyttet, for os og teatret – for helt ærligt, så har vi jo gjort det frivilligt så mange andre gange. I vækstlaget, på de skoler, vi har gået på… Den fordybelse, økonomien giver plads til, synes vi skal opvejes. Løn bør ikke være et uopnåeligt privilegium. Snarere en almenmenneskelig ret, når folk arbejder for et godt resultat. Dette har blandt andet kunnet lade sig gøre, fordi Statens Kunstfond tror på projektet, og har valgt at støtte initiativet. Her må vi virkelig anerkende vigtigheden i fondens støtte – og at de også tror på nye veje videre.
En bæredygtig udvikling
Med pilotprojektet Unge til Unge oplever vi, at der bliver sået et frø, som ikke bare giver os mulighed for at spire, og Fair Play mulighed for at skabe aktuel scenekunst til andre unge ud fra devisen, at når unge skaber til unge, så fanger vi et ungt publikum på ny (det lyder undersøgelsen i hvert fald på). Vi ser det også som et wake up call til resten af branchen og verden omkring os. I hvert fald til dem, der ikke har turde tage springet endnu. For det er vigtigt at nævne, at huse som for eksempel Teatergrad og Grob også har inviteret de unge ind under projekter som Teaterkandidaterne og Grow. Så man kan spørge: Hvad hjælper det, at gøre det igen?
Det er et spørgsmål, vi sammen undersøger nu og her. Heldigvis kan vi altid blive klogere. Vi håber, at Unge til Unge kan inspirere flere teatre til at åbne deres døre og gå i dialog med den nye generation af unge – herunder vækstlagets spirende scenekunstnere. Det kan godt være, at det lyder som en kliché, at man skal investere i ungdommen, men det er nu engang os, der er de næste. Og med os har vi nye historier og umiddelbare udtryk, som vi med fordel kan supplere med til scenen – samtidig med, at vi, der gerne vil være med til at skabe, også har brug for at få sparring herpå, så vi kan vokse og blive klogere på vores kunstneriske udtryk, imens vi arbejder.
Vi vil ikke skubbe de gamle, etablerede scenekunstnere ud. Tværtimod! Vi vil gerne tale sammen, og vi tror, vi kan lære noget af jer, ligesom Fair Play tror på, at de kan lære noget nyt af os. “Ved at invitere de unge ind for at skabe på teatret, så lærer de ikke bare af os – vi lærer også af dem”, skriver Fair Play om pilotprojektet på deres hjemmeside. Dét er bæredygtig udvikling! En rullende bevægelse af samtidig overlevering og udfordring af erfaringer og overbevisninger om, hvordan man skal lave scenekunst til den eftertragtede unge målgruppe og drive de danske teatre. Og som Teaterhusets bestyrelse skrev: Spørg unge om de unge!
Unge skaber til alle
Lige så glade, vi er for projektet, lige så meget har vi også lyst til at lave en sidste kommentar ift. projekttitlen Unge til Unge. I projekttitlen ligger det, at unge skal skabe til unge. Men vi tror på, at det unge segment kan skabe forestillinger, der kan være lige så relevante for et ældre publikum, og at man skal turde promovere forestillingen for en ældre målgruppe også – dem har Fair Play også på besøg. Selvom vi som unge kan siges at appellere til en bestemt målgruppe, en bestemt livserfaring – unge som os selv – så tror vi på, at vi alle kan lære meget af at se teaterforestillinger, der hverken portrætterer eller handler om os selv 1:1.
Vi tror, at vi skal kunne forstå hinanden på tværs af aldre, generationer og verdenssyn. Især nu! Og det kan vi blandt andet søge ved at møde hinandens historier og virkeligheder portrætteret til dialog på teatrenes scener. Verden er i fuld udvikling, og generationen under os er allerede milevidt fra os. Ikke fordi vi er vokset fra dem, men fordi de vokser fra os. Ligesom nogle vil mene, at vi er vokset fra generationen før os. Netop fordi verden udvikler sig hurtigere end nogensinde før. Således kan der opstå kløfter mellem de forskellige generationer, hvis ikke vi er nysgerrige på hinanden, og på at dele og lytte til hinandens historier på tværs. Vi mener, at vi skal se vores forskelligheder på tværs af aldre som gaver, og tør vi mødes i det, er vi nok mere ens, end vi tror.
Derfor vil vi foreslå, at hvis projektet skal gentages, at det omdøbes til Unge til alle – i troen på, at mennesker kan fortælle hinanden historier og give sig hen til undersøgelsen af hinandens stemmer, på trods af alder.
Læs mere om pilotprojektet her og om forestillingen Enheden her.
