”Jeg vil gerne støtte en danseuddannelse i Holstebro, men ikke på bekostning af uddannelsen i København,” siger Rasmus Ölme, leder af uddannelsen i Dans og Koreografi ved DDSKS, i dette interview med ISCENE.
I sidste uge fremlagde regeringen et forslag om, at en række studiepladser – som led i en decentraliseringsstrategi – skulle rykkes fra København til mindre byer rundt om i landet. I forslaget fremgik det, at de i alt 30 studiepladser inden for dans og koreografi på bachelor- og kandidatniveau på Den Danske Scenekunstskole skulle rykkes til Holstebro.
De umiddelbare reaktioner fra brancheorganisationen Dansk Teater og Scenekunstskolen var ikke just positive, og her en god uges tid efter udmeldingen, er der ikke de store ændringer at spore i holdningerne.
Historien om danseuddannelserne
Danseuddannelserne, der blev startet helt tilbage i 1992 som Danseprojektet og siden blev til Skolen for moderne dans, har gennemgået en markant ændring de seneste år. Siden 2015, hvor uddannelsen overgik fra Statens teaterskole til Den Danske Scenekunstskole (DDSKS), har man arbejdet målrettet på at få akkrediteret uddannelserne og løftet dem til internationalt topniveau. Det første hold studerende fra de nye akkrediterede kandidatuddannelser bliver færdiguddannede i 2022.
Men hvad er det, der før danseuddannelserne på DDSKS så særlige? Det spørgsmål stillede ISCENE til leder af uddannelsen i Dans og Koreografi ved DDSKS, professor MSO Rasmus Ölme.
”Tidligere fandtes der en fireårig danseuddannelse og en toårig overbygning i danseformidling. Da uddannelserne blev en del af DDSKS ændredes det til en treårig grunduddannelse og en toårig overbygning. Uddannelsen i Danseformidling blev til vores første kandidatuddannelse. Den, der i dag hedder Dans og Participation,” fortæller Rasmus Ölme. ”I august 2020 startede vi det nye kandidatprogram med en kandidat i koreografi. I den anledning fik vi også sat gang i et nyt samarbejde med kandidatprogrammer i Oslo, Helsinki og Stockholm under navnet Nordic Choreographic Platform, som skaber udveksling på tværs af alle kandidatprogrammerne”.
Vigtig akkreditering
Dansen som felt er blevet nedprioritet gennem en længere årrække. Dansehallerne mistede deres hus og Corpus på Det Kongelige Teater, der havde fokus på den moderne dans, blev nedlagt. ”Det er et meget sårbart lille felt, som jeg frygter, vil kollapse,” siger Rasmus Ölme om sine bekymringer for ikke blot danseuddannelserne på DDSKS, men for feltet generelt.
”Siden jeg blev ansat i 2015, da DDSKS blev skabt, har vi arbejdet målrettet med skabelsen og akkreditering af uddannelserne, hvilket er en omfattende proces, hvor der skal redegøres for vidensgrundlag, kompetencer og udviklingspotentiale. Det særlige, man skal være opmærksom på, i forhold til ideen om udflytning er, at akkrediteringen ikke nødvendigvis følger med uddannelsen,” forklarer Rasmus Ölme. ”Der skal blandt andet være et studiemiljø med internationale forbindelser og tætte samarbejder med branchen til stede. Derfor er ideen om, at man bare kan flytte uddannelserne til en helt anden kontekst, ikke helt gennemtænkt. Jeg er i hvert fald ikke sikker på, at man kan beholde sin akkreditering ved en flytning. Og følger den ikke med, så handler det ikke mere om en udflytning, men en nedlægning af danseuddannelsen og opstart af en ny”.
Ny danseuddannelse i stedet for udflytning
Med den nuværende placering i København er de tre danseuddannelser tæt på mange af de professionelle kompagnier, som de måske selv en dag skal samarbejde med. Denne nærhed giver de studerende mulighed for at knytte kontakter i branchen, få praktikpladser og indgå i lignende samarbejder med professionelle kompagnier.
Men Holstebro har også i mange år haft fokus på netop dansen med balletskolen, talentakademiet og først Peter Schaufuss Balletten og siden Holstebro dansekompagni (det tidligere Black Box Dance Company). Så for en udenforstående virker det oplagt at flytte danseuddannelserne til en by, hvor de i forvejen satser stort på området. Rasmus Ölme er også delvist enig i, at der er gode tanker bag planerne for udflytning og decentralisering. Men han mener også, at der hellere skal satses mere på dansen og skabes flere uddannelser i stedet for at flytte rundt på de eksisterende.
”Hvis man har lyst til at investere i dansen og udvikle den over hele landet, så ville det være bedre at udvikle noget nyt i Holstebro, hvor de så afgjort har kompetencerne til at skabe noget selv. Holstebro har tidligere forslået, at de skulle skabe en ny bacheloruddannelse som supplement til den, vi har i København. Der er allerede tre placeringer for skuespilleruddannelserne i Odense, Aarhus og København. Noget tilsvarende ville give mening for dansen. Der er afgjort plads til flere uddannelser og dermed flere forskellige perspektiver. En enkelt uddannelse kan ikke servicere et helt dansefelt. Det ville give så god mening med flere uddannelsessteder, men det ville være bedre, hvis Holstebro fik mulighed for at udføre den idé, de allerede har brugt så meget tid at udvikle på. Det er muligt at finde en løsning, der kan fungere for alle, i stedet for at smide barnet ud med badevandet,” understreger Rasmus Ölme.
Fokus på kontakten til branchen
”Især på kandidaten arbejder de studerende meget sammen med studerende fra andre dele af feltet. Den mulighed bliver svær at bevare, hvis de bliver flyttet til Holstebro. Jeg kan godt forstå, at Holstebros borgmester synes, det giver mening. Netop fordi Holstebro mangler den videregående uddannelse for at udfylde hullet mellem vækstlaget og det professionelle dansekompagni. Men jeg mener ikke, vores uddannelse er et match til det hul. Det vil være skidt for vores uddannelse og heller ikke opfylde de ønsker, Holstebro har,” siger Rasmus Ölme og tilføjer: ”Jeg tænker også meget på vores internationale samarbejdspartnere. Jeg kan ikke komme i tanke om andre steder i verden, hvor man ville placere sin eneste akkrediterede uddannelse i en mindre by, der ikke er hovedstaden. Når vores udenlandske undervisere og studerende kommer, så handler det ikke kun om, at vores uddannelse er god, men også om, at de gerne vil bo i København. Så selv hvis vi skulle lykkes med at rykke disse kompetencer med til Holstebro, hvilket jeg ikke tror er sandsynligt, så kan vi ikke skabe det miljø, vi har her”.
”Jeg er positiv over for ønsket om udvikling og fornyelse, men jeg synes, det er en dårlig idé at gøre det på bekostning af noget, der fungerer godt og giver mening. Danseuddannelserne har haft en virkelig god udvikling de seneste ti år. Det ville være en meget høj pris at betale, at smide det hele på gulvet nu. Hvor mange stik kan man trække ud af dansemiljøet, inden det rent faktisk kollapser? Regeringens interesse ligger ikke i danseuddannelserne. De har andre politiske agendaer, og jeg forventer ikke, at regeringen har ekspertisen til at se, hvad der sker i dansemiljøet. Men det har vi på skolen, og jeg er sikker, man kan finde en win-win løsning, som jeg meget gerne er med til at komme frem til,” afslutter Rasmus Ölme.
