Populært lige nu

Udviklingsplatformen for Scenekunst kortlægger det frie felt – gisninger og myter skal erstattes af viden og indsigt

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) er netop nu i gang med at udvikle en omfattende kortlægning af det frie scenekunstfelt. UP’s udviklingsproducent Ann-Jette Caron samler...

Til seminaret Fondslandskabet indefra mødtes fonde og kulturliv i en åben samtale

Torsdag den 21. november holdt Performing Arts Platform og Midtjysk kulturakademi et seminar med titlen Fondslandskabet indefra – om fokusområder, blinde vinkler og samspil...
Annonce

Teater V og BaggårdTeatrets fællesproduktion sætter fokus på ligestilling og kønskamp

Teater V og BaggårdTeatret byder publikum på en historisk tour de force i fordomme, når de i fællesskab iscenesætter Birgitte Possings bog Argumenter imod kvinder som moderne og morsom teaterforestilling.

Annonce

Fredag havde Thomas Hwans iscenesættelse af Argumenter imod kvinder premiere på BaggårdTeatret i Svendborg, og fra den 29. september kan forestillingen opleves hos Teater V i Valby.

Thomas Markmann står bag dramatiseringen af dr.phil. Birgitte Possings bog fra 2018, der dokumenterer mere end 150 års historie, som nu er blevet til råt og humoristisk teater om ligestilling, taleret og kønskamp.

Lang rejse mod ligestilling

“Der vil nu ske noget mærkeligt, mine herrer. En dame har forlangt ordet og vil komme til at tale,” sagde valgbestyrelsens formand på et møde i København ved præsentationen af lærerinden Louise Nørlund i 1889.

Det er netop udvalgte citater fra den offentlige debat gennem tiden, som Birgitte Possing deler i sin bog. Det er vel at mærke udtalelser fra både mænd og kvinder. Argumenterne imod kvinderne har gennem årene været mange, morsomme og fuldkommen skrækindjagende, hvilket Birgitte Possing viser i bogen, som forestillingen af samme navn bygger på.

Annonce

Generationer af kvinder er blevet talt ned til, når de forsøgte at blive ligestillede medborgere, og stien har været smal. Politikeren Frederik Bajer sagde fx i 1858: “Da kvinden i politisk henseende er uansvarlig, så bør det være hendes opgave at opfatte mandens mening og tilegne sig hans anskuelser”.

Samarbejde på tværs af Storebælt

Bag iscenesættelsen af Birgitte Possings bog står Teater V og BaggårdTeatret. Endnu et godt eksempel på et samarbejde mellem teatre på tværs af landsdelene, som er vundet frem de senere år, og som skaber bæredygtige oplevelser for flere.

argumenter imod kvinder teater v ligestilling baggårdteatret
Holdet bag Argumenter imod kvinder. Foto: Jakob Carlsen

Instruktør Thomas Hwan står for iscenesættelsen, som han håber, vil få publikum til at forstå historien om ligestilling på en ny måde. Måske endda så vi i højere grad bruger vores intuition til at lytte til budskaberne.

SE OGSÅ: Video, hvor instruktør Thomas Hwan fortæller om forestillingen

På scenen står skuespillerne Camilla Bendix, Mathilde Lundberg og Joen Højerslev, som undersøger ligestillingens faldgruber og fordomme med kroppen og scenekunstens midler.

Læs mere om forestillingen her.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Teater V med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Argumenter imod kvinder spiller på BaggårdTeatret 17. – 25. september samt 16. oktober 2021 og på Teater V 29. september – 10. oktober 2021.

Seneste

★★★★☆☆ New Nordic Poling – begavet aktivisme-satire

KOMMA Performance Productions

Fredericia Musicalteaters Wicked skal til udlandet

Fredericia Musicalteater og AHA Creations opsætning af musicalhittet Wicked...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ New Nordic Poling – begavet aktivisme-satire

KOMMA Performance Productions

Fredericia Musicalteaters Wicked skal til udlandet

Fredericia Musicalteater og AHA Creations opsætning af musicalhittet Wicked...

Open Call – Advisory Board

Ansøgningsfrist: 17. januar 2025

Mere dramatik til alle

Seniorforsker fra Teatersamlingen på Det Kgl. Bibliotek Anna Lawaetz...
Annonce

Fredericia Musicalteaters Wicked skal til udlandet

Fredericia Musicalteater og AHA Creations opsætning af musicalhittet Wicked er netop solgt til Norges største musicalproducent, skriver teatret i en pressemeddelelse torsdag. Kort tid...