Populært lige nu

Her er de otte nominerede skuespillere til Teaterflisen 2024

Nu kan hele landet igen være med til at afgøre, hvilken kendt skuespiller, der i år skal have sin bronzekarikatur støbt ned i en...

Bud på ny scenekunstreform: Seks indsatsområder skal bringe scenekunsten ind i fremtiden 

Dansk Teater fremlagde mandag deres forslag til en eventuelt kommende scenekunstreform, da Scenekunstens Årsmøde løb af stablen i Skuespilhuset under CPH STAGE.  Dansk Teater har...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Pippi Langstrømpe – kulørt melankoli rammer rent i målgruppen

Folketeatret sender en moderniseret Pippi Langstrømpe på turné pakket ind i bolsjefarver, fed musik og seje trin med et drys af en anelse mere ensomhed og tristesse, end jeg husker fra min barndoms tv-serie.

Vi genkender lyden af Pippi. Den slagfærdige her-bor-jeg-sang. Men i Folketeatrets udgave med en lille skrøbelig usikkerhed i mellemtonen. En lille tøven, som Siw Ulrikke Maiboms Pippi først glidende lader gå over i ren Pippi-kækhed, for dernæst at genoplive den med sin gentagne godnathilsen: ”Du skal ikke være bange mor, for jeg klarer mig jo altid”.

Nok er vi alle i bund og grund alene. Det er dog hjerteskærende at høre et barn – også verdens stærkeste barn – komme med en sådan besværgelse. Muligvis var længslen efter forældrene der også i tv-serien fra 1969, der netop nu kan ses på DR, men verden så med andre øjne dengang. Pippi har i årtier været et svensk emblem på girl power, og måske især på den børne-empowerment, som 70’erne var så rig på, og som Pippis litterære mor, Astrid Lindgren, var bannerfører for.

Pippi Langstrømpe
Pippi Langstrømpe på Folketeatret turné. Foto: Gudmund Thai.

Det stikker lidt i hjertet

Dengang så vi den seje pige, der kunne ”næsten alt”. Ikke isolationen bag. I dag er vi nok mere tilbøjelige til at se det ensomme barn, der skal bære for meget for de barnlige voksne. Hver tid sit perspektiv, og Pippi er fortsat en klassisk god historie, der rammer rent hos det talstærke publikum mellem 4-10 år.

Det er også en gedigen og generøs forestilling med glimt i øjet og herligt konkrete virkemidler. Hele 13 aktører er på scenen. Den ene naturligvis formummet som hesten Lille Karl, en anden som aben hr. Nilsson. På tv sad han på Pippis skulder. På scenen er aben stor som lille Pippi selv, og svinger sig adræt omkring hende som en nonverbal, men talende skygge. Siw Ulrikke Maibom, der tidligere har brilleret i noget mere dystre roller, ejer sin Pippi med hud og hår i røde fletninger. Hun kan proppe sig med slik, hun kan løfte sin hest, hun kan drive læreren til vanvid, hun kan danse på bordet og drage omsorg for sine nye venner Tommy og Annika.

Og så kan hun spejde i kikkerten ud på de syv have efter piratfar Kaptajn Langstrømpe med et stille, sukkende ”Godnat, hvor end du er”. Puh, det stikker altså lidt i hjertet.

Pippi Langstrømpe
Pippi Langstrømpe på Folketeatret turné. Foto: Gudmund Thai.

Intet kan slå pink prikker og gule strømper

Tristessen tager dog aldrig overhånd i det kulørte bolsjeunivers, hvor man kan drikke sodavand, til maven skulper, og hvor de skrappe voksne ikke rigtig er skrappe for alvor. De bliver som vennerne Tommy og Annika påvirket af Pippis gå-på-mod og skæve vinkler på alt fra bordskik til ”pluttifikation”.

Scenografien er som ofte i Folketeatrets turneforestillinger lidt skrabet, men Benjamin la Cours sikre hånd fornægter sig dog ikke. Med Villa Villekulla i miniature, med sørøverskibets stævn, der pludselig lægger til land. Men mest af alt i det konsekvente spil mellem Pippis bolsjefarver og den beige omverden. Intet kan slå pink prikker og gule strømper, og langsomt ændres de andres klædedragt i takt med deres overgivelse til Pippis livsmod.

At forældresavnet til slut forsvinder som dug for solen til fordel for venskabet, forekommer noget inkonsekvent. Men måske viser det blot, at livet har mange farver og ikke altid går op. Birgitte Næss-Schmidts overvejende muntre iscenesættelse af et hold med stærk sans for komik og timing i et spraglet, meddigtende musikalsk univers under ledelse af kapelmester Anders Ortman skyder denne moderniserede Pippi flot ud over rampen.

Seneste

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde...

Dukkeværkstedets magiske univers

Interview med dukkemager Amanda Axelsen Sigaard

Cikaros i Tid i rum – interview med Signe Løve Anderskov

Der mangler ikke kun scener, men også prøvelokaler til...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Vinderne af Årets Reumert 2024: Få det fulde overblik

For fjerde år i træk blev Årets Reumert-priser torsdag aften uddelt i ODEON i Odense. Uden hensyntagen til køn blev årets stærkeste scenekunstpræstationer hyldet. Det...

To scenekunstnere blandt de nominerede til Kulturministeriets ligestillingspris- og diversitetspris

Der er i alt 12 nominerede til årets Bodil Koch pris, som er Kulturministeriets ligestillings- og diversitetspris. Blandt årets nominerede er skuespiller Marie-Lydie Nokouda og...

Teater Fluks i nyt samarbejde om hjemstavnspoesi

Syv kommuner, syv unikke vandreforestillinger, et stort tværkommunalt samarbejde og samarbejde med lokale kunstnere, inddragelse af lokale unge og en meget stor mængde hjemstavnspoesi...