Et nyt scenekunstudviklingsprojekt vil udvikle det frie felt ved at invitere publikum med ind i prøveprocessen. Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning åbner dørene til en række saloner, hvor alt kan ske.
“Ét af mange pinlige øjeblikke var, da jeg løb nøgen rundt på scenen med en kylling foran skridtet og bagefter skulle se teaterdirektøren i øjnene. Det er frygteligt at sætte sig selv i sådan en situation, men det er også enormt givende”.
Ordene er Anja Behrens’, den ene tredjedel af perfomancegruppen Logen, som består af tre scenekunstnere, der til daglig er instruktør, scenograf og skuespiller, men i Logen-regi arbejder på tværs af alle rollerne. Jeg møder de tre på Husets Teater en lys eftermiddag, et par dage før de lørdag den 30. oktober for første gang inviterer publikum til “salon”.
Et kig ind i maskinrummet
Som en del af projektet TOASTER – et samarbejde mellem Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning – vil de udvikle scenekunsten ved at lade folk overvære arbejdet med deres kommende performance, inden den er færdig.
“Jeg kan godt lide, at teatret en gang imellem åbner op til maskinrummet for at udvikle den æstetiske samtale i samfundet. At publikum oplever nogle anderledes kunstneriske formater og interagerer med den kunstneriske proces,” siger teaterchef for Husets Teater, Liv Helm, som også er stillet op til interview.
Sammen med dramaturg Miriam Frandsen står Husets Teater og Den Frie Udstillingsbygning bag TOASTER, som har til formål at give støtte og sparring til uafhængige scenekunstgrupper i processen fra kunstnerisk idé til produktion. Salonerne er en del af arbejdet med at udforske scenekunstens formater. Ved at invitere publikum til arbejdsvisninger, foredrag og andre eksperimenter, mens en forestilling stadig er i prøveforløb, er idéen at åbne den kunstneriske proces op.
“Jeg tror på, at det er godt at have en visning for et publikum midt i en prøveproces. Det handler om at få vidensopsamlet, hvad der er sket i forløbet hidtil, og det kan man bedst, hvis man deler sine resultater med andre. Salonaftenerne er et kig ind i maskinrummet, i processen. Den er en afslutning på det workshop-forløb, gruppen har haft for at udvikle idéen til den endelige forestilling,” forklarer Liv Helm.
Det monstrøse menneske
TOASTER kuraterer de næste fire år et program med danske og udenlandske scenekunstnere. Projektets formål er at skabe samarbejder mellem institutioner og scenekunstnere samt støtte kompagnier i produktion og udvikling. Logen er én ud af fem performancegrupper, der er tilknyttet TOASTER gennem længere tid. Det tværkunstneriske kompagni, som består af scenograf Nathalie Mellbye, skuespiller Patrick Baurichter og instruktør Anja Behrens, blev grundlagt i 2014.
Med en sanselig og ekspressiv udtryksform er Logens mål at skabe et frirum, hvor både de selv og tilskuerne kan få lov at være uperfekte. Og her kommer episoden, hvor Anja Behrens løb nøgen omkring med en kylling som skridtbeskytter, ind i billedet. Historien er nemlig blot én af utallige om, hvordan Logens medlemmer blamerer sig på scenen.
“Vi fandt sammen ud fra en fælles interesse for de sider af os selv, som vi ofte undertrykker. Det er et grundtema for os, og alt, hvad vi laver, tager udgangspunkt i det. Det er ikke så ofte, at vi får afløb for de grimme sider af os selv, men i Logen får vi lov at gøre nogle ting, som vi ellers ikke ville gøre,” siger Anja Behrens og suppleres af Nathalie Mellbye:
“Vi undersøger det monstrøse i mennesket, det uperfekte. Vi vil give afløb for de irrationelle sider og træde ind i et rum, hvor vi tillader os selv at være ekstremt grimme, platte og skrøbelige. Vi stiller vores egen ublufærdighed til skue og inviterer publikum til at gøre det samme”.
En performance af Logen varer ofte flere timer – og publikum har mulighed for at gå i pausen, understreger Anja Behrens. Og det sker da også. Men når folk hænger på efter pausen, ved gruppen, at de virkelig har lyst til at være en del af det blottende, humoristiske og ærlige univers, som Logen inviterer dem ind i. Man kan se på forestillingerne som et kunstværk eller en koncert, siger Anja Behrens: Til hver performance har de et repetoire – eller en playliste – som de udfører på forskellig vis hver gang.
Intens prøveproces
Netop fordi Logens arbejdsproces er så eksperimenterende, var samarbejdet med TOASTER oplagt. Gennem en række workshops har Anja Behrens, Patrick Baurichter og Nathalie Mellbye undersøgt surrealismen og dadaismens cabaret-former og salon-begrebet som det så ud i 1920’erne. Deres prøveforløb er ofte korte og ekstremt intense – “quick and dirty”, som de selv siger – og sådan ser de også gerne, at publikum oplever deres performance, når de bliver inviteret til salon.
Men hvad får folk ellers ud af at overvære en performance, som stadig er i prøveproces, spørger jeg Liv Helm.
“Vi taler meget om her på teatret, at så længe publikum ved, at man her kan opleve noget kunst af høj kvalitet, har de ikke brug for at vide, om det så er klassisk teater i blackbox eller et andet format. Jeg tror, folk er åbne over for forskellige former for forestillinger, og jeg vil gerne give dem muligheden for at se forskellige ting, uden at de skal blive nervøse over, hvad de går ind til,” siger hun og tilføjer, at Husets Teater i forvejen har en profil, der giver plads til kunstneriske eksperimenter.
Bedre værdikæde
TOASTER-projektet lægger sig således i tråd med teatrets ambition om at møde scenekunstnerne tidligt i deres kunstneriske proces og begynde en dialog om, hvad de er optaget af og hvordan, de kan udvikle deres idé. Det betyder i praksis, at de ikke behøver være helt klar med det skarpeste pitch på forestillingen fra starten, uddyber Liv Helm – i stedet går teatret og kunstnerne sammen i dialog om projektet.
“Jeg har længe tænkt over, hvordan man kan skabe en bedre værdikæde fra kunstnerisk udvikling til produktion. Hvis man vil give plads til nye former for teater og scenekunst, er man nødt til at kigge på, hvordan det bliver produceret. Ofte skaber vi scenekunsten på den samme måde – vi ansætter et kunstnerisk hold til at levere en produktion, og det er struktureret på samme måde hver gang. Men hvis man vil udvikle de frie grupper, give dem mere plads på institutionerne og skabe bedre arbejdsvilkår, giver det mening at tage mere udgangspunkt i kunstnernes idéer,” siger Liv Helm.
Andre formater end det klassiske
At Husets Teaters samarbejde med Den Frie Udstillingsbygning om TOASTER også giver mulighed for at eksperimentere med forskellige performance-rum, passer Logens medlemmer godt.
“For os har det altid været interessant at undersøge andre formater end det klassiske forestillingsformat. Én ting er at bryde konventionerne inden for teatret, men det er også spændende at udforske andre rum, som fx et atelier eller udstillingsrum. Vi interesserer os meget for krydsfeltet mellem forskellige kunstformer, og det har TOASTER gjort muligt at udforske nærmere,” siger Nathalie Mellbye, og Liv Helm supplerer, inden hun forlader interviewet for at hente sin datter:
“Det frie felt er karakteriseret ved at arbejde meget tværæstetisk og ikke nødvendigvis i en black box. Derfor var det oplagt med Den Frie Udstillingsbygning, som i forvejen har arbejdet med forestillinger i deres udstillingsrum. På den måde kan vi imødekomme, at der i forvejen findes de her forskellige formater i de frie grupper”.
Dér, hvor man bare ligger og raller rundt
Foruden Logen er kompagnierne TOETT, Hestnes/Popovic, Institute of Interconnedted Realities og DANSEatelier fast tilknyttet TOASTER-projektet det næste stykke tid. Tre af kompagnierne inviterer til saloner, hvor publikum har mulighed for at få en forsmag på den performance, de er i gang med at udvikle. Da Logen i lørdags gik på scenen med en deres ufærdige performance, vidste de ikke, hvordan aftenen ville udvikle sig. Men de havde på forhånd nogle grundspørgsmål, som de gerne ville have svar på.
“Vi vil finde ud af, i hvilken grad vi kan integrere nye gæster og publikum i vores performance og på den måde skabe et større kollektivt samarbejde end bare os tre,” siger Nathalie Mellbye.
Netop de kollektive erfaringer frem for de personlige er det, medlemmerne af Logen finder interessant – for eksempel de grimme sider, som mennesket i vores perfekthedssamfund ofte undertrykker.
“Vi prøver ofte at være pæne og perfekte i hverdagen. Jeg har lige været i Spanien i udkanten af Barcelona, hvor der var en del grimme, ufærdige bygninger. Selvom det var et trygt sted, synes min bonusdatter, at der var farligt, fordi hun aldrig har set sådan et område i Danmark. Vi har så mange ressourcer i vores samfund, og det hele er så poleret og pænt”.
Patrick Baurichter tilføjer: “Vores performances giver mulighed for at få kontakt til ursumpen, urdrifterne, dér hvor man bare ligger og raller rundt. Vi forsøger at skabe et rum, hvor der er plads til det og til at blive der lige til pinlighedens grænser”.
Om man som publikum tør gå ind i dét rum sammen med et af de øvrige kompagnier, er de forestående saloner på Husets Teater en oplagt mulighed for at finde ud af.
Se hele programmet for TOASTER her.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med TOASTER med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
