Scenen Sat: Undskyld! En anmelders bekendelser

Anmeldere begår også fejl. I februar 2024 gav jeg Christian Lollike og Aarhus Teaters Skolekomedien 5 stjerner. Det var en fejl. Det beklager jeg. Den skulle have haft 6 stjerner. I forbindelse med denne sæsons genopsætning er det på tide at få rettet den fejl. Det fik mig til at tænke over noget mere generelt omkring det at anmelde, som jeg gerne vil dele med jer.

At være anmelder er en relativt ensom tjans. Men man skal ikke have ondt af os. Vi kunne bare lave noget andet. Det samme kan man i øvrigt sige om instruktører, skuespillere, scenografer og teaterdirektører. Alle kunne i princippet bare lave noget andet.

Hvis man tillader sig – i en teatersal eller andetsteds – at tage alles opmærksomhed, så må man leve med, at folk har en mening om, hvordan man honorerer den opmærksomhed. Eller som det engang så fyndigt blev formuleret: “Hvis man stikker røven frem, så risikerer man at få taget sin temperatur”.

Thomas Treo-forbandelsen

Når jeg fortæller folk, at jeg er anmelder, udløser det altid ét bestemt spørgsmål: “Nå, er du sådan Thomas Treo-agtig?” Jeg kender ikke Thomas Treo personligt, men vi ved alle, hvad der i virkeligheden ligger i det spørgsmål, nemlig: “Finder du som anmelder glæde i at nedgøre andre menneskers arbejde?”

Til det kan jeg helt entydigt sige nej. Og det er der flere grunde til.

For det første: Jeg elsker at se godt teater. Selvfølgelig! Naturligvis vil jeg hellere se en god forestilling end en dårlig eller en ligegyldig ditto. I og med at jeg skal bruge en aften (ofte plus transport) på at se forestillingen – og den følgende dag på at skrive om den – burde det være selvindlysende, at jeg helst vil bruge min tid på godt teater og dermed positive anmeldelser.

For det andet: Rent fagligt er det markant lettere at skrive en positiv end en negativ anmeldelse. En positiv gør instruktører, skuespillere, PR-afdelinger og teaterchefer glade, og gør dem ligeledes mere tilbøjelige til at tilgive småfejl eller unøjagtigheder i anmeldelsen. En negativ bliver gennemgået med tættekam. Det betyder, at min argumentation skal være knivskarp og vandtæt. Det tager simpelthen meget længere tid og er langt vanskeligere.

For det tredje: Jeg har selv arbejdet med at skabe teater i næsten ti år. Jeg ved, hvor meget tid og arbejde, der ligger bag en forestilling, og hvor meget det betyder for de skabende. Det er ikke rart at skrive negativt om det.

En anmelder er ikke en PR-medarbejder

Qua min egen erfaring ved jeg også, at man som skabende kunstner udmærket er klar over, at man nogle gange har lavet noget virkelig godt, og nogle gange noget, der mere end noget andet bare blev færdigt. I teatret – som i alle andre henseender i livet – er der langt mellem de exceptionelle præstationer. De fleste ting ligger i midterfeltet.

Mellem os sagt: Det ved skuespillere, lyddesignere, koreografer og andre involverede også godt, og uden for citat er de ofte generøse med den slags indrømmelser.

Jeg har af og til hørt indvendinger fra teatre, der gik på, at negative anmeldelser gør det vanskeligt at sælge billetter. Men her må jeg understrege, at jeg som anmelder ikke er ansat som teatrenes PR-medarbejder. Det er deres kommunikationsafdelings arbejde.

Ønsker man en informativ beskrivelse af en forestilling, garneret med superlativer og hensigtserklæringer, som med garanti giver dig lyst til at se forestillingen, så kan man bare læse det, teatrene selv skriver på deres hjemmesider. Det er ikke min opgave.

Jeg er publikums repræsentant, og det er ikke alle forundt at modtage dusinvis af gratis billetter hver eneste sæson. De fleste betaler selv, og da en tur i teatret ikke er et billigt kulturtilbud, må langt de fleste prioritere. Publikum har krav på, at deres penge bliver forvaltet med omhu, og jeg ser det som min opgave at hjælpe med at navigere i de mange tilbud.

Det er jo bare din personlige mening!

Både ja og nej. Det er naturligvis også min personlige mening, men på ISCENE må jeg ikke bare mene, hvad som helst. Mit opdrag er at skrive en holdningsbåret analyse, og analysen består af meget mere end bare min mening.

Det er min opgave at gøre mit bedste for at være med på den præmis, som forestillingen stiller mig i udsigt. Jeg læser pressematerialet, jeg sætter mig ind i holdet bag forestillingen og forventningsafstemmer i forhold til erfaring, budget og lignende. En forestilling på Store Scene i Skuespilhuset bliver ikke bedømt ud fra samme parametre som en produktion fra vækstlaget, da produktionsvilkårene ikke er sammenlignelige.

Det er i højere grad i selve skrivestilen, at min personlige smag træder frem. At skrive en anmeldelse er en kreativ disciplin, og det er altså også min opgave at levere et skriftligt produkt, der i sig selv er værd at læse.

Tid er en faktor

Endelig er der endnu en praktisk faktor: Tid. Jeg skal som udgangspunkt aflevere min anmeldelse dagen efter forestillingen. ISCENE kan bringe anmeldelsen, mens forestillingen er varm, og teatret kan pryde sig med stjerner i PR-regi. Alle er glade, men hastigheden har også indflydelse på anmeldelsen.

Alt det, en forestilling kan gøre ved mig de følgende dage, uger, ja nogle gange år, det er i sagens natur slet ikke en del af anmeldelsen.

Og så er vi tilbage til Skolekomedien. Jeg har tænkt på den forestilling utallige gange siden min tur i Aarhus Teater, men det kunne jeg ikke vide, da jeg i sin tid skrev min anmeldelse.

Jeg kan tydeligt huske, hvorfor jeg fejlagtigt besluttede mig for at give den 5 stjerner og ikke 6. Det var en bestemt sang, som jeg ikke syntes sad lige i skabet. Det er jo decideret ligegyldigt i betragtning af, hvad forestillingen ellers har betydet for mig på bagkant.

Jeg beklager den fejlagtige bedømmelse, men jeg vidste ikke bedre. Det er ikke den første fejl, jeg har begået, og det bliver helt sikkert ikke den sidste.

Kærligheden er drivkraften

Hvis du interesserer dig for teater – og det gør du jo nok, hvis du læser det her – så vil jeg i den grad opfordre dig til at læse anmeldelser. Ikke kun vores anmeldelser, men alle mulige anmeldelser. Med mit kendskab til mine kollegaer kan jeg forsikre dig for, at langt de fleste er skrevet med den største kærlighed. Ellers rejste vi ikke land og rige rundt for en ussel løn. Mange anmeldere gør det endda af egen lomme. Vi skriver om teater, fordi vi elsker teater.

Så læs vores anmeldelser, men læs dem for, hvad de er.

LÆS Emil Ambys anmeldelse af Skolekomedien her