Populært lige nu

★★★★☆☆ Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – råt, scenisk opråb

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet på Aalborg Teater giver krop til Glenn Bechs manifest i en poetisk, rørende og kompromisløs forestilling forløst af...

The female gaze i horrorformat – interview om Den anden på Sydhavn Teater

Performer Katrine Leth og scenograf Freya Sif Hestnes undersøger kærlighedens komplekse natur i deres horror-inspirerede forestilling DEN ANDEN, der er aktuel på Sydhavn Teater....

Open call – Teater Får302

Deadline: 2. januar 2024
Annoncespot_imgspot_img

Opera Hedeland streamer The Fairy Queen gratis til skolebørn

Opera Hedeland streamer Henry Purcells opera The Fairy Queen i en særudgave tilpasset skoleelever. Operaen er baseret på Shakespeares En Skærsommernatsdrøm, og eventyrlystne i alle aldre kan kvit og frit følge med i løjerne.

Fra tirsdag d. 14. december viser Opera Hedeland for anden gang digital opera for skoleelever. Idéen opstod sidste corona-vinter, men den blev så stor en succes, at operachef Claus Lynge har valgt at gøre streamingen til en fast del af programmet.

Denne gang er det Henry Purcells eventyrlige opera, The Fairy Queen, som opføres i en særudgave produceret til skoleelever på 0.-6. klassetrin. Operaen er optaget på Gisselfeld Kloster, hvor der er skabt eventyrlig stemning med både scenografi og lyssætning.

Svært men fordomsfrit publikum

The Fairy Queen er instrueret af Freja Friberg Lyme, som har flere succeser i bagagen, når det kommer til at gøre opera nærværende for det unge publikum.

“Børn og unge er det sværeste og mest interessante publikum at lave opera for. De er fuldstændigt åbne og fordomsfri, og samtidig er de ikke bundet af voksnes høflighed. Derfor er de fuldstændigt ligefremme i deres reaktion. Det er så forfriskende og lærerigt,” siger Freja Friberg Lyme. 

Freja Friberg Lyme, der for nylig tiltrådt som leder af Operaen i Midten, har været en del af holdet bag Opera Hedeland i flere år. I sommer lavede hun også opera for børn som instruktør på friluftsscenens skoleudgave af Verdis Rigoletto. Mens Rigoletto blev opført live for 3.000 elever i det store amfiteater, bliver det anderledes denne gang.

Fairy Queen er filmet on location og derefter klippet sammen inden den streames. Det er en meget atypisk måde at lave opera på, og man skal samarbejde med mennesker fra andre fag end man er vant til. Jeg tror, det er sundt at komme uden for sin komfortzone og lære af hinanden. Det er også kun ved at udforske nye formater at vi udvikler genren,” siger instruktøren. 

Opera ud over det sædvanlige

Ifølge Claus Lynge kan det digitale format ikke det samme som en oplevelse under åben himmel, men det rummer nye kunstneriske og publikumsmæssige fordele, som er spændende at arbejde med.

”Live-følelsen kan vi ikke genskabe, men vi får mange andre fordele. Både i forhold til det kunstneriske, hvor sangere og musikere bliver præsenteret på nye måder og i forhold til publikum, som vi kan udvide kraftigt,” siger Claus Lynge.

Opera Hedeland har udviklet undervisningsmateriale specielt til forestillingen. Materialet matcher skolernes læringsmål og er, ligesom operaen, frit tilgængeligt via Opera Hedelands hjemmeside. 

Selvom forestillingen er rettet mod skoleelever, opfordrer Claus Lynge alle musikinteresserede til at følge med på skærmen derhjemme. 

”Det bliver en opera ud over det sædvanlige. Rammerne på Gisselfeld Kloster er utrolig fine, og vi har skabt en fantasy-agtig stemning med kreativ lyssætning,” siger Claus Lynge.

Operaen streames via Youtube og Vimeo samt skolemusiktjenesten Charanga den 14. december fra kl. 9. Der er ikke fastsat en slutdato. Links til streaming publiceres her.

Kilde: Opera Hedeland, pressemeddelelse

Denne nyhed er en del af ISCENEs fokus på Opera med unge stemmer, der er støttet af Augustinusfonden.

Seneste

Nyhedsbrev

Annoncespot_imgspot_img

Udforsk videre

Annonce
Annonce

Dansk Teater 300 År lukker og slukker

Efter en veloverstået fejring af 300-året for dansk scenekunst i efteråret 2022, kunne Foreningen Dansk Teater 300 År endegyldigt lukke ned i den 22....