Populært lige nu

Sex på scenen med hjælp fra intimcoach

Interview med skuespiller Anne Plauborg

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...
Annoncespot_imgspot_img

★★★☆☆☆ Noget virkelig virkeligt – højpotent ræs mod sandheden

Grimt Teater besøger Bådteatret med monologen Noget virkelig virkeligt. Et blik ind i en helt gennemsnitlig dag i en ung kvindes liv. Helt gennemsnitlig viser den sig ikke at være – for hvad er sandhed, når man altid taler medieret.

En ung kvinde, Simone, smiler os i møde. I lang tid. Så begynder hun at tale med en maskine. Eller måske med sig selv. Det er egentlig ikke så vigtigt, om det er selvrefleksion på den gammeldags facon eller dialog med en eller anden stemme på Internettet. Derimod er blikket vigtigt.

Noget virkelig virkeligt
Noget virkelig virkeligt. Grimt Teater på Bådteatret. Foto: Helena Quist.

Blikket udefra

Simone ser et langt stykke af vejen sig selv gennem det udefrakommende blik. Det, der skabes af en lind strøm af opdateringer, stories og likes på det foretrukne medie, der i dette tilfælde nok er Instagram. Ordene drukner, som hun siger. Meningen gemmer sig, som hun også siger. Så hvordan finder man frem til sandheden? Gennem stilhed eller støj? Og hvad er det i det hele taget for en sandhed, hun vil kende?

Muligvis sandheden om sig selv, hvis en sådan ellers findes i længere momenter. I hvert fald er Rebekka Boydings ikke uefne manuskript konstrueret som en række gentagelser, der viser forskellige sider eller dybder, om man vil, i kvindens personlighed. Først som det sociale medies glansbillede. Hun elsker alt og alt er politisk korrekt spicet op med chiafrø og brændt blomkål. Ingen lever sådan, alle ved det, men ingen vil tale om, hvordan de virkelig har det.  

Ok, det vil nogen nok godt, men vi kender alle følelsen af, at ingen vil. De fleste kender helt sikkert også følelsen af at skulle leve op til en uendelig række sociale normer om, hvad man gør eller ikke gør, hvis man vil være med i det gode selskab. I denne tid lige nu i 2022 handler det om økologi, genbrug og at støtte diverse Amnesty-aktioner.

Noget virkelig virkeligt
Noget virkelig virkeligt. Grimt Teater på Bådteatret. Foto: Helena Quist.

SMS AKTION

Men ikke alt, der glimter, er guld, og uden for skærmens mikrolille udsnit af virkeligheden findes kedelige kærester, trang til at forbruge og trang til at slippe for alle kravene om at være perfekt, om at være noget for nogen. ”23-årige Simone fra Jylland er træt af sin kæreste og smagen af økologisk kaffe. SMS AKTION til 3152 og hjælp hendes humør og selvfølelse ved at donere 200 likes til hendes Instagram,” messer Simones maskinelle samtalepartner igen og igen som en sort-ironisk parodi på de mange Amnesty-SMSer mod slutningen, hvor den helt gennemsnitlige dag er blevet kørt igennem adskillige gange. Mere og mere fragmenteret af en mere og mere opløst Simone.

Det er en god tekst, der direkte konfronterer et generelt eksistentielt vilkår, som de fleste gennemlever i ungdommen. I dag medieret gennem linsen på den allestedsnærværende mobil, der ikke gør kaosset i hovedet, i maven mindre. Dramatiker Rebekka Boyding har selv iscenesat Simone Mikkelsen i et højspændt og ikke mindst højtråbende tempo, der på mange måder giver rigtig god mening, fordi det er sådan, det føles at svæve i eksistentielt limbo. Lidt mere sårbarhed, som Simone Mikkelsen i et par øjeblikke har fat i, ville måske have givet mere nuance til fortællingen. Det blev lige rigeligt med råberi for min smag, så det endte med at prelle af i stedet for det modsatte.

Men Noget virkelig virkeligt har masser på hjerte og ville være en god samtalestarter og knytnæve i synet på sin jævnaldrende målgruppe.

Seneste

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag...

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag...

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører...

★★★★★☆ Amager Revyen 2024 – smittende spilleglæde i stærkt tekstunivers

Amager Revyen 2024 bobler af gode tekster, der med...
Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritik- og debatredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annonce

Lucia Vinde Dirchsen: “Der er plads til jer – lige præcis som dem, I er”

I sidste uge offentliggjorde Årets Reumert-juryen, at der fremover kun er kønsneutrale priser. For skuespiller Lucia Vinde Dirchsen, der selv er nonbinær, er det...

De nominerede til Årets Reumert 2024 – få overblikket her

De nominerede til Årets Reumert 2024 er i dag blevet offentliggjort med et bredt felt af genrer og produktioner fra hele landet repræsenteret. Som...

Aalborg Teater får ny ledelse

Aalborg Teater meddeler i dag, at to nye direktører er fundet og fastansat. Claus Nørgaard Poulsen, der har været midlertidig direktør siden februar, bliver...