Børneteatre og kompagnier i det frie felt er chokerede over ikke at få støtte i den seneste uddeling fra Projektstøtteudvalget for Scenekunst, selvom kompagnierne har haft kunstnerisk og publikumsmæssig succes i mange år. Vi har talt med en række aktører og spørgsmålet er om det nye udvalg har arvet et strukturelt problem.
Det nye projektstøtteudvalg for Scenekunst (PUS) under Statens Kunstfond har netop uddelt 110 millioner til scenekunst for børn, unge og voksne, der overvejende er målrettet ansøgninger fra frie kompagnier/producenter og børneteatre. Udvalgets første uddeling i deres 4-års periode imødekom 139 ud af 519 ansøgninger.
En af de helt store overraskelser er et afslag til Meridiano Teatret, der har 30 års virke som etableret ensemble i det frie felt med den Reumertvindende italienske instruktør Giacomo Ravicchio i spidsen. I Meridianos prøvelokaler i Vanløse er skuespiller Elise Müller, der har været med i alle 30 år, chokeret og fyldt med vantro:
”I brevet stod der bare et afslag på treårig drift. Vi har været støttet kontinuerligt siden 1996 og mener, at vi har vist vores værd. Vi sælger virkelig mange forestillinger, har høj kunstnerisk kvalitet, får femstjernede anmeldelser og vores forestillinger vises rundtom i verden”.
Håb med scenekunstreform
En del af chokket skyldes også, at det kom fuldstændig bag på Meridiano Teatret, at de ikke får tilskud efter så mange produktive år, lyder det fra producent Laura Ramberg
”Vi har svært ved at forstå, hvad planen er fra udvalgets side, mener de virkelig, at vi bare skal lukke og slukke? Vi har skrevet til dem i håb om et dialogmøde, men ikke hørt tilbage. Jeg håber, at det er sket i et forsøg på at påpege, at ordningen ikke fungerer, og at ensembler som vores hører til et andet sted. Men hvis det er planen, at vi skal indgå i en ny pulje, der kommer med scenekunstreformen, så burde de have indledt en dialog med os på forhånd.”
Den omtalte scenekunstreform blev i foråret udskudt på grund af folketingsvalget. Laura Ramberg peger på, at der for år tilbage var en dialog mellem udvalget og teatre, der var i fare for at miste deres støtte. ”Man talte dengang om ”prop-teatre”, altså etablerede teatre, der hindrede nye i at komme ind i ordningen. Den gang var holdningen i udvalgene, at man ikke bare lukkede etablerede teatre af høj kvalitet,” siger hun og tilføjer:
”Det har længe været sådan, at PUS-midler også går til at drifte teatre, fordi der lige nu ikke er andre muligheder. Men området har længe ønsket sig noget i lighed med den tidligere RBOT-ordning, hvor amterne gav driftsstøtte til turnerende teatre. Vi kan den i nuværende situation ikke forstå et så pludselig bortfald af støtte til en etableret kulturinstitution, der klarer sig med så minimal driftsstøtte i forhold til egenindtjeningen. Over halvdelen af vores økonomi kommer fra fundraising til nyproduktioner og fra vores store salg.”
Strukturelt problem
Kilder i branchen udtrykker overfor ISCENE et stærkt ønske om, at udvalget offentligt havde udmeldt en strategi, men det ligger ikke indenfor udvalgets arbejdsbeskrivelse i det første år. Samtidig er der nu kun én ansøgningsfrist om året.
“Vi har brug for bedre dialog mellem ansøgere og projektstøtteudvalg og en genetablering af januarfristen,” lyder det fra Maja Bonde Holtze og Mikkel Søndergaard Kryger fra prfrm – produktion og formidling af scenekunst, der arbejder med en række kunstnere, kompagnier, scener og festivaler i det frie felt.
“Flere udvalgsmedlemmer i det nuværende PUS har været synlige og gjort en indsats for at søge viden inden for deres blinde vinkler, og det skal de anerkendes for. Men vi har savnet, at udvalget har meldt ud om deres strategi og prioriteringer samt fordelingspraksis. Da januarfristen blev nedlagt under det afgående udvalg, var udmeldingen, at det var for at give kunstnere og kompagnier mulighed for bedre at langtidsplanlægge deres virke. Det har mange kunstnere gjort og lavede 3-årige driftsansøgninger, hvor det nuværende udvalg har valgt at give afslag. Ikke aktivitetstilskud eller projekttilskud i stedet, men blankt afslag,” siger de og fortsætter:
”Det stiller utrolig mange kunstnere og kompagnier i en svær situation: de har fulgt anbefalingerne fra det foregående PUS, de har ikke fået nogen udmelding fra det nuværende PUS om, at de anbefalinger ikke længere er gældende, og nu kan de først søge igen om 9 måneder og tidligst begynde at producere om et helt år. ”
Nej til at sætte punktum
En anden producent i det frie felt, der er temmelig overrasket, er koreograf Palle Granhøj, som har fået afslag på sin 40-års jubilæums og afskedsforestilling: Obstruktion 40. ”Jeg er dybt forundret. Jeg havde skrevet, at det ville blive min sidste forestilling med 12 kunstnere på scenen i en nyfortolkning af signatur-scener gennem 40 år – sammenholdt af min egen unikt udviklede Obstruktions-teknik.“
Granhøj Dans har 39 år på bagen, der netop har haft succes med den seneste roste, eksperimenterende forestilling, Det er ikke Mårup Kirke. Blandt andet skrev Iscene: “Dansen og musikken er hver for sig allerede en performance værdig – tilsammen skabes en næsten rituel magi med både dybde og humor i uendelige lag.“
”Vi har aldrig fået driftsstøtte, men kun projektstøtte år for år i alle 39 år, minus de to første år, hvor jeg ikke vidste, at man kunne få støtte,” fortæller Palle Granhøj og slutter: ”Tak for dansen, PUS! Hvorfor skulle vi ikke tage det sidste år med og få det afsluttet ordentligt? ”
Udviklingspuljen førte ikke videre
Det mindre scenekunstkompagni WunschMachine, der arbejder sitespecifikt og samarbejder med teatre og lokale fællesskaber i ind- og udland, har også fået afslag. ”Det, at PUS nu kun har én årlig uddeling, rammer os. Hvis man er blandt dem, der ikke får støtte, er det voldsomt at skulle vente et helt år, før man igen kan søge,” siger kunstnerisk leder af WunchMachine, Helga Rosenfeldt-Olsen.
Hun forklarer videre, at WunschMachine blev udvalgt til StrategiLAB under Udviklings Puljen, som er støttet af PUS, og brugte netop det forløb til at arbejde mere langsigtet og strategisk med WunschMachines udvikling – noget, det tidligere PUS efterlyste.
”Det er selvfølgelig ikke sådan, at et nyt udvalg er bundet af det tidligere udvalgs beslutninger, men når man investerer ressourcer i en langsigtet strategi og bagefter ikke får mulighed for at føre den ud i livet, kan det godt opleves som et paradoks – og som et ressourcespild,” siger Helga Rosenfeldt-Olsen og slutter af med et stort ønske:
”Hvis man igen og igen skal starte forfra med at finansiere hvert enkelt projekt, bliver det sværere at skabe den langsigtede udvikling. Vi kan godt finde veje videre – det har vi altid gjort – men det betyder også, at de kræfter, der kunne være brugt på kunstnerisk udvikling, bliver brugt på konstant at få økonomien til at hænge sammen.”
Replik fra PUS
ISCENE har præsenteret artiklens pointer for PUS, og udvalgsleder Anna Bro har givet denne kommentar:
“Jeg forstår godt ønsket om at få en uddybende begrundelse for et afslag på en ansøgning. Når man har lagt tid og kræfter i en ansøgning til Statens Kunstfond, er det naturligt at ønske en uddybende tilbagemelding på, hvorfor man ikke har fået støtte.
Når mulighederne for individuel feedback er begrænsede, hænger det først og fremmest sammen med antallet af ansøgninger. Projektstøtteudvalget for Scenekunst modtager i omegnen af 1.000 ansøgninger om året og uddeler typisk omkring 300 tilskud. Alle ansøgninger bliver gennemgået grundigt og vurderet konkret ud fra de gældende kriterier for kunstnerisk kvalitet og altid i forhold til det samlede ansøgerfelt. Hvis vi skulle gå i dialog med de cirka 700 kunstnere og institutioner, der får afslag, om de nærmere konkrete årsager til hvert enkelt afslag, ville det kræve betydelige ressourcer. Det er derfor ikke udtryk for, at vi ikke ønsker dialog, men et spørgsmål om, hvordan vi kan forvalte de ressourcer, vi har, på en måde, der sikrer en grundig og ligelig behandling af alle ansøgninger.
Det er samtidig vigtigt for mig at understrege, at vi arbejder strategisk i udvalget, selvom vi ikke har udmeldt vores egen strategi som udvalg. Udvalgenes strategiske ramme er Statens Kunstfonds fire visioner, som fremgår af fondens hjemmeside. Det er kutyme, at nytiltrådte udvalg bruger det første år efter tiltrædelse på at finde frem til de fokuspunkter, de vil arbejde med inden for denne strategiske ramme. Det er derfor helt forventeligt, at vi – såvel som de andre udvalg – ikke har offentliggjort en strategi. I det første år bruger udvalget af samme grund også det foregående udvalgs kriterier for kunstnerisk kvalitet.
Men uanset hvilke fokuspunkter vi i udvalget beslutter at uddele støtte efter, kan vi ikke lave en tjekliste for, hvad der udgør et godt projekt. Kunstnere og kunstneriske praksisser er forskellige, og ansøgningerne skal vurderes konkret. Selv blandt de stærkeste ansøgninger er prioriteringen hård, hvilket skyldes det høje niveau og de mange kvalificerede ansøgninger.”
