Horsens Teaterfestival 2026: Fængslet bød på fagligt fokus og teater for og med unge

Horsens Teaterfestival 2026 indledtes i fredags med Fagligt Forum, der satte fokus på begrebet ”Childisme”, hvilket afstedkom en række tankevækkende samtaler. ISCENE var med og tilbragte resten af fredagen i Fængslet med tre vidt forskellige ungdomsforestillinger.

Horsens Teaterfestival 2026 blev afviklet i weekenden rundt om i Horsens, hvor der i midtbyen var et væld af børneforestillinger, mens de unge traditionen tro fandt deres oplevelser i Fængslet. Festivalen blev dog skudt i gang med knap fire timers Fagligt Forum, hvor producenter og formidlere mødtes til vidensdeling, foredrag og netværk.

Vi lever i en adultistisk verden

Fagligt Forum var i år inddelt i fire dele af varierende længde. Med Muneeza Rosendahl som dagens moderator blev tidsplanen nøje fulgt og alle fik mulighed for at stille uddybende spørgsmål og dele relevante observationer. Første programpunkt var et foredrag med Maria Louise Larsen Hedegaard, som er adjunkt ved Københavns Professionshøjskole og har skrevet en ph.d. om begrebet ”childism”.

Childism er kort fortalt et begreb, der fokuserer på diskrimination af og fordomme mod børn. Begrebet kan, ifølge Hedegaard sidestilles med andre begreber som racisme og sexisme. Forskningsområdet tager udgangspunkt i, at vi lever i et tænkesystem, der bygger på ”Adultism”, hvortil childism er et modsvar på samme vis, som feminisme er et modsvar til et patriarkalsk system.

Hedegaard viser følgende citat af John Wall, der står bag begrebet childism, for at forklare konstruktionen:

”Sociale forståelser og praksisser har historisk været domineret af voksne og voksnes perspektiver, hvilket har ført til, at hele opbygningen af menneskelige samfund, kulturer, sprog, rettigheder, love, relationer, fortællinger og normer er bygget på et stærkt fundament af adultisme.”

Er childism det nye buzzword i dansk børneteater?

Hedegaards foredrag er tydeligt en øjenåbner for alle tilstedeværende. For bruger vi ikke alle negative udtryk knyttet op på børn, som ”hvor barnligt af dig” eller lignende? Ifølge Hedegaard skyldes det en strukturel devaluering af børn. ”Det sker bare, uden vi opdager det,” understreger hun.

Og med en stor tilhørerskare, der alle på den ene eller anden vis er knyttet til børne- og ungdomskulturen, er det vigtige pointer, der her kommer frem. Knyttet til en pointe om, at børneteatre opererer med 50% af budgettet ift. et voksenteater, vækker det ikke mindst genklang, da Hedegaard spørger: ”Er det nemmere eller hvad?”

Hedegaards projekt handler ikke om aflysning af opdragelse eller voksnes særlige ansvar over for børn, understreger hun. Det handler om et forsøg på en mere childistisk tilgang. Denne kan opnås gennem to punkter: For det første ”at rette opmærksomheden mod og synliggøre adultistiske normer og antagelser i vores tænkesystem”. Og dernæst ”forsøge kreativt at transformere disse normer og antagelser”. Og her kan børneteatret være med til at gøre en forskel.

LÆS OGSÅ: Genklang og skabertrang skal gennemsyre hele programmet for Horsens Teaterfestival 2026

Konkrete eksempler fra den danske branche

Tankerne og den nye viden om det adultistiske tænkesystem gennemsyrer resten af dagens oplæg. Næste programpunkt er en refleksion over netop dette med Sine Kragh fra Kompagni 47 og David Tholander fra Korbo i en åben samtale på scenen. ”Børn har et ret højt abstraktionsniveau,” siger Sine Krag, der også mener, at børn generelt forstår fx dans meget bedre end voksne. ”De forstår helt intuitivt,” så derfor er der ingen grund til at overforklare noget, mener hun.

Også David Tholander er af den opfattelse. Hos Korbo arbejder de gerne med eksistentielle spørgsmål, som hvor vi kommer fra, og hvad vi bliver, når vi ikke er her mere. De har gjort sig gode erfaringer med at invitere skoleklasser med ind under udviklingen af deres forestillinger.

Der er – ikke så overraskende – bred enighed om, at børn og unge er en vigtig målgruppe. Det gennemsyrer også oplægget fra Sine Sværdborg fra BaggårdTeatret, der fortæller lidt om teatrets arbejde som egnsteater for fire vidt forskellige kommuner – og hvordan de arbejder på, at flere børn i alle kommunerne for lov at opleve scenekunst.

Nordisk inspiration

Fagligt Forum afrundes med et oplæg fra Carolinn Helgerud, der er producent ved Unge Viken Teater, som er det eneste produktionsteater i Norge, der udelukkende producerer til de 0-25-årige. Hun fortæller om teatrets arbejdsmetoder, deres tilgang til produktionerne og deres målgrupper.

Hos Unge Viken Teater har de fokus på ”det kompetente barn”. Børnene er så at sige deres eksperter og bliver derfor inddraget i løbet af produktionsprocessen, så forestillingerne kan blive tilpasset den reelle målgruppe. Børn er mestre i at transformere sig i legen fra én position til en anden, og det er inspirerende for teatret.

Vi ser et par korte film fra nogle af Unge Viken Teaters forestillinger. En for børnehavebørn, hvor børnene aktivt involveres i opbygningen af et stort fantasivæsen. Og en anden fra Unge Viken Funkis, der er teater produceret særligt til børn og unge med funktionsvariationer. Der er masser af inspiration at hente for danske scenekunstnere også.

Af, med og for unge

Efter Fagligt Forum kan jeg lige nå forbi tre af eftermiddagens og aftenenes forestillinger i Fængslet også. Jeg iler direkte videre til Maxx af vækstlagsgruppen Kabinettet, der i år også er vært for programmet Ung på vej på Horsens Teaterfestival. Der står da også masser af mennesker klar til at se forestillingen – så mange, at der må findes ekstra stole. Men de tre unge kvinder på scenen leverer også en virkelig stærk præstation.

Iført tætsiddende, pastelfarvet fitnesstøj giver Dagmar Elise Ringgaard, Noa Viemose Nielsen og Selma Klejs den gas på scenen. ”Livet er kort for fattigrøve,” lærer vi hurtigt i deres endeløse gennemgang af de mange sundhedsfremmende aktiviteter, vi kan lære om via sociale mediers maxing-trends. 

De tre træder ind og ud af flere fiktionslag, når de på skift er ”sig selv” og de tre maxing-dyrkere, der kaster om sig med begreber som ”dopamin-detox” og ”Bulk & cut”. Det hele får et strejf af sygelig propaganda, voldsom dundertale mod kapitalismens magt i patriarkatet og utallige uopnåelige kropsidealer. Kabinettet formår at få deres pointer slået fast med syvtommersøm på særdeles underholdende vis.

LÆS OGSÅ: Det handler om netværk – KABiNETTET er værter på Ung Ankomst

Kaotisk skitse og gribende danseforestilling

Herfra går turen videre til en overgearet feststemning i Vestsalen, hvor Anna Bjørgulf og Sebastian Toft inviterer inden for til Ungdommens Mani-fest. Værket er ”en skitseforestilling og en undersøgelse”, som det er formuleret i programmet. Og det er da også langt fra en helstøbt oplevelse, der venter publikum. Faktisk er det meget kaotisk og uden klar retning. De to på scenen formår ikke for alvor at binde deres optræden sammen med de fire stofbannere over deres hoveder, som er skabt af elever fra Visuelt Gymnasium ved Billedskolen Horsens. Men der ligger sikkert gode tanker bag projektet.

Til gengæld er dagens – for mit vedkommende – sidste oplevelse virkelig stærk. Her er det det belgiske gæstespil Repeatclub af kompagniet fABULEUS med Danaé Bosman som koreograf. Ni unge dansere kommer én efter én dryssende ind på scenen i den gamle fængselsgårds højloftede, rå omgivelser. 

Med kroppe, mimik og energier mellem danserne skaber de en tydelig fortælling om fællesskaber og gruppedynamikker. De ni unge mennesker er måske ikke alle skolede dansere, men de besidder alle ekstreme mængder af karisma, som vælter ud over publikum fra start til slut. En virkelig velvalgt forestilling til ungdomsprogrammet i Fængslet.

LÆS OGSÅ: Her er modtagerne af Horsens Børneteaterpris og Danske Dramatikeres Manuskriptpris

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Horsens Teaterfestival med fuld redaktionel frihed for ISCENE.