Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

Mindeord: Randi Patterson var den ivrige pionér i dansk dans

Anne Middelboe Christensen, dansekritiker ved Dagbladet Information, skriver her et mindeord for danseren og koreografen Randi Patterson (1948 – 2022).

Når danseren og koreografen Randi Patterson talte, gik det over stok og sten. Hun snakkede vanvittig hurtigt på sit norske sprog, hvor danske vendinger blandede sig i hendes lynhurtige sætninger, mens ordene kom væltende og snublende af lutter iver. Det var helt anderledes, når hun dansede. Så var hendes bevægelser flydende. Og hendes koreografi udtrykte stærke følelser med synlige intentioner og tydelige billeder i letaflæselige fortællinger.

Randi Patterson er nu død, 73 år gammel – i Danmark, hvor hun blev en af de afgørende kræfter i etableringen af et moderne dansemiljø. Hun var med til at stifte Nyt Dansk Danseteater i 1981, og hun nåede siden at skabe over 50 danseværker. Hun voksede op i Liverpool og i Tromsø. Men det var i Oslo, at hun blev uddannet i såkaldt ’plastik’ – en særlig slags fri bevægelse – og det var med denne kropsuddannelse i bagagen, at hun som høj, mørkhåret og veltrænet 23-årig danser kom til København i 1971. Her stiftede hun dansegruppen Living Movement, der optrådte rundt omkring i hovedstaden. 

Men det var etableringen af Nyt Dansk Danseteater i 1981 sammen med Anette Abildgaard, Ingrid Buchholtz og Mikala Barnekow, der blev hendes vigtigste bedrift. Dette kompagni bestod af dansere, der var uddannet i udlandet og på forskellige danseskoler i Danmark. For de ville udtrykke sig på helt andre måder end i klassisk ballet som hos Den Kongelige Ballet – helst både moderne, sensuelt og fortællende. Kompagniet kernedansere bestod af Anette Abildgaard, Ingrid Buchholtz og Mikala Barnekow, men hurtigt også af mændene Warren Spears, Thomas Sandberg og Bill Holmberg. Og flere dansere kom til, ikke mindst Cecilia Eliasson og Jan-Olof Öström sammen med Kaija Viljanen, Iben Rohde, Dorte Persson og Anne-Claire Theissen.

Randi Patterson fik sit koreografiske gennembrud med forestillingen Skrøbeligt daggry i 1982 på Saltlageret. Men det var forestillingen En gudedrøm om den nordiske mytologi i 1984 på Bellevue Teatret, som blev hendes afgørende værk for kompagniet. En gudedrøm blev også kompagniets gennembrud hos publikum. Forestillingen havde libretto af Villy Sørensen, musik af Anders Koppel og scenografi af Bjørn Nørgaard. Den blev et kæmpe tilløbsstykke. Her var pludselig nyskabt moderne dans, der havde en klar fortælling og et letforståeligt og udtryksfuldt kropssprog – vel at mærke udført af ekstremt smukke og veltrænede dansere. Nyt Dansk Danseteater var en succes. Og administratoren Poul Richard Pedersen sørgede for, at kompagniet kom på turné landet rundt, så kompagniet vitterlig blev landskendt – og for at videodokumentere forestillingerne.

Randi Patterson. Foto: Ukendt
Randi Patterson. Foto: Ukendt

Randi Pattersons nysgerrighed var lige så stor som hendes ordforråd. Hun prøvede kræfter med de store, myter, ikke mindst i danseforestillingen over den græske kvindeskikkelse Medea i B&W’s store haller i 1990. Men hun var også feminist og ønskede at skildre den moderne kvinde, bl.a. i kvindesoloen Pink Lady, som hun skabte sammen med billedkunstneren Kirsten Justesten til den kongelige balletdanser Mette-Ida Kirk i 1996. Desuden var hun stærkt optaget af Østens mystik og gik levende ind i kulturudveksling med kunstnere fra Tibet og Nepal. 

Hendes norsk-danske sprog sprudlede. Dansernes og koreografernes vilkår lå hende meget på sinde. Hun agiterede både med charme og med vrede, og hun lykkedes med mange af sine projekter. Hun var med til at skabe træningsstedet Dansens Hus på Nørrebro i 1985 – og senere også den statslige danseruddannelse Skolen for Moderne Dans, der nu er placeret i Den Danske Scenekunstskole. Og hun var ikke mindst med til at få etableret en scene udelukkende for dans i København – altså sådan en scene, som både Nyt Dansk Danseteater og de andre nye dansekompagnier stod og manglede. Scenen blev til Dansescenen på Øster Fælled Torv (i den nuværende Revolver hos Republique), der siden blev til flyttet ud til Dansehallerne på Carlsberg, hvorefter den blev midlertidigt hjemløs. 

Al Randi Pattersons ildhu og det hårde og evigt usikre arbejde som dansekunstner havde tydeligvis sin pris. Ikke mindst psykisk. Hun mistede evnen til at skabe dans, måske paradoksalt nok netop fordi hun investerede sig selv så voldsomt i at koreografere. Hendes sind holdt ikke til lige så meget som hendes krop. 

Da Dansk Danseteater i 2021 fejrede sit 40 års jubilæum, var det uden ordet ’Nyt’ i navnet. Det var desværre også uden Randi Patterson, der ikke kunne være med til jubilæet. Hun blev dog ikke mindst takket i talen af Anette Abildgaard, der var leder af kompagniet 1987-1995 og siden bestyrelsesformand for kompagniet, der senere er blevet ledet af Tim Rushton 2001-2018 og fra 2018 af Pontus Lidberg. Det afgørende var, at jubilæet fejrede et nationalt og internationalt profileret kompagni, der er kommet på finansloven. Altså et kompagni med den økonomiske sikkerhed, som Randi Patterson sådan havde kæmpet for.

Randi Patterson vil for altid være kendt som den, der tog initiativ til Dansk Danseteater – og som dermed sørgede for, at Danmark fik et moderne dansekompagni i en tid, hvor Den Kongelige Ballet var landets eneste dansekompagni. Takket være hendes fascination af kroppens udtryksfuldhed – og takket være hendes uimodståelige talegaver. 

Seneste

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...
Annonce
Anne Middelboe Christensen
Anne Middelboe Christensen
Cand.mag. i dansk og teatervidenskab. Teateranmelder og danseanmelder ved Dagbladet Information siden 1995 og børneteateranmelder ved teateravisen.dk siden 2004. Underviser i kulturjournalistik. Foredragsholder, bl.a. om Bournonvilles balletter. Forfatter til bl.a. ’Sylfiden findes’ (2008) og ’Begejstring og brutalitet. En guide til anmelderens rolle’ (2012). Dramaturg ved Vendsyssel Teater 2017-20. Medlem af Reumertjuryen siden 2008. Foto: Jacob Stage
Annonce

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent, stringent mashup af blankvers, shakespearesk seriøsitet, rablende farcetempo, balstyriske karakterer og samtidssatire, der svider, forløst...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en bæredygtig udvikling af cirkusdisciplinerne – og samtidig skabe lokalt forankrede forbindelser på tværs af erhverv...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...