Populært lige nu

Kulturministerens blinde vinkler

Dramatiker Thomas Markmann lægger i dette debatindlæg op til diskussion om udpegningsmodellen til Statens Kunstfonds udvalg efter der i ugens løb er udtrykt tvivl...

SCENEN SAT: Revyen lever – men den lever ikke af sig selv

Scenen Sat er ISCENE’s månedlige klumme, hvor skiftende stemmer fra scenekunstens verden deler deres erfaringer, holdninger og blikke på feltet. I dag skriver direktør for Amager...
Annonce

Charlotte Munksø om Holberg: “Det er i alvoren, at humoren ligger”

I 2022 er det 300 år siden, der for første gang spillet dansksproget teater i Danmark, da dørene blev slået op til landets første offentlige teater i Lille Grønnegade ved Kongens Nytorv i København – anført af Ludvig Holberg. På Grønnegårds Teatret fejres 300-året med Holbergs komedie Maskerade fra 1724. ISCENE spurgte instruktør Charlotte Munksø, hvorfor Holbergs dramatik stadig er aktuel i dag.

Annonce

Instruktør Charlotte Munksø, der også stod bag opsætningen af Jean de France sidste sommer, står i år for et musikalsk og nytænkende greb på Holbergs klassiker Maskerade, som er en hyldest til livet, forelskelsen – og til maskeraden. For maskeringen er også væsentlig for mennesker i 2022, mener Charlotte Munksø:

“Vi skal turde at gå ind i maskeradens rum for at frigøre os selv, som dem vi vitterlig er. Det interessante er, at selve maskeringen i Maskerade er med til at frisætte de unge til at turde kaste sig ud i den sande kærlighed. Maskerne hjælper dem til at slippe for de ‘hverdagsmasker’, som familien og samfundet har budt dem. Gennem maskerne får de øje på hinanden som dem de reelt er”. 

Eviggyldige temaer

I Maskerade møder vi ungdommen, anført af tjeneren Henrik, med sin trang til frisættende glæde, forførende livsudfoldelse og leg med køn, identitet og stand. Over for ham står Jeronimus, der påberåber sig sin faderlige autoritet og raser over tidens usædelighed, løssluppenhed og uansvarlighed over for patriarkatets regelsæt. Men hvad er det, Holbergs dramatik kan, som gør, at den stadig er aktuel efter 300 år?

“Holberg har fat i nogle grundlæggende temaer, som på mange måder er lige så aktuelle nu som dengang. Det være generationsopgør, ytringsfrihed, kvindens rettigheder, magtmønstre med videre. Det er interessant at læse, hvordan Holberg i første del af 1700-tallet gør opmærksom på, at landet lige så godt og måske endnu bedre kunne ledes af en kvinde, og at der næsten går 300 år, før det sker. På mange måder oplever jeg ham som et menneske, der var før sin tid. Indsigtsfuld og meget begavet,” fortæller Charlotte Munksø og fortsætter:

Annonce

“Jeg vil også fremhæve Holbergs eminente evne til at gennemskue os mennesker og vores anstrengelser på at gebærde os i vores liv. Al vor selvtilstrækkelige, opblæste, naive, forfængelige, storhedsvanvittige og naragtige sider sætter han på spidsen. Nådesløst, men ikke uden lune. Lattervækkende, men ikke ukærligt. Det er i alvoren, at humoren ligger, for vi har med en række karakterer, som kæmper, som gjaldt det livet, for at få deres synspunkter igennem uanset hvor latterlige de kan synes. Og det er det, som er så morsomt”. 

charlotte munksø maskerade grønnegårds teatret
Maskerade på Grønnegårds Teatret. Tegninger: Marie i Dali

Noget, samtiden kan spejle sig i 

Men selvom temaerne i Holbergs dramatik stadig føles aktuelle i dag, er der stadig tale om tekster fra 1700-tallet. Så hvordan puster man som instruktør liv i Holberg i dag? Charlotte Munksø mener, at det gøres “ved først og fremmest at respektere materialet og ikke mindst gøre mig umage med at trænge ned i teksterne”.

Annonce

“For mig har det været vigtigt at prøve at forstå Holberg, hans tankegang og den samtid, han var rundet af. Det har været vigtigere i første omgang at blive klogere gennem Holberg og komedien end at stille spørgsmålet: hvordan kan jeg modernisere dette stykke? Jeg noterer mig selvfølgelig undervejs, hvad der vækker genklang i mig, hvad der provokerer, vækker latter, skaber uro med videre. Jeg leder efter temaer, som vores samtid kan spejle sig i, og som jeg kan se muligheder i. Det hele kommer stille og roligt. Nogle gange spontant, men for det meste kommer selve det iscenesættende greb gennem lang tids forberedelse. Jeg vil hellere længe fastholde dét ikke at vide, end sætte mig for hurtigt på en bestemt måde at vinkle iscenesættelsen på. Denne dialog mellem det oprindelige materiale og hvor forestillingen er på vej hen, prøver jeg at holde åben så længe som muligt”.

Charlotte Munksø er da heller ikke i tvivl om, at Holbergs Maskerade fra 1724 har noget at tilbyde danskere anno 2022. Det handler især om, at vi “skal huske livsglæden. Holberg troede virkelig på maskeradernes berettigelse. For her kan vi være os selv,” afslutter hun.

Grønnegårds Teatrets Maskerade spiller i haven bag Odd Fellow Palæet i Bredgade 28 fra 29. juni – 27. august 2022. Læs mere her.

Læs mere om fejringen af Dansk Teater 300 år her.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

To dage med musicals i hele Fredericia: Her er programmet for Musicalens Folkemøde2026

Musicalens Folkemøde vender tilbage den 19.-20. juni 2026 og...

CPH Stage søger International Projektleder

Ansøgningsfrist: 7. juni 2026 kl. 18.00

Månedens guide: Sommerens teater under åben himmel

Sommeren banker på - og det samme gør de...
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Freelance kulturjournalist og teaterkritiker. Skriver blandt andet for ISCENE og Jyllands-Posten. Medlem af juryen for Årets Reumert. Tidligere teaterkritiker ved Dagbladet Information. Cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi fra Aarhus Universitet.

To dage med musicals i hele Fredericia: Her er programmet for Musicalens Folkemøde2026

Musicalens Folkemøde vender tilbage den 19.-20. juni 2026 og fylder Fredericia med sang, talks, workshops, fællesskab og store musicaloplevelser for både børn, unge og...