Rethink Scenekunst NU – CO2-beregning er kun én af flere måder at skabe bæredygtigt teater på

Det er nu et par måneder siden, at kampagnen Rethink Scenekunst NU blev lanceret. Hvad er status, hvordan har teatrene taget imod CO2-beregneren, og hvor ser de mulighederne i projektet? ISCENE tog en snak med Jacob Teglgaard fra Bæredygtig Scenekunst NU og repræsentanter fra Det Kongelige Teater og Teaterhuset Filuren.

Platformen Rethink Scenekunst NU fokuserer på flere aspekter. Den ene del er CO2-beregneren, hvor teatrene har mulighed for at indtaste alle deres data og derigennem måle deres CO2-aftryk – både samlet for huset og på den enkelte produktion –  mens den anden del er et fællesskab, hvor teatrene kan dele erfaringer og viden. Og netop sidstnævnte del er ifølge Jacob Teglgaard fra Bæredygtig Scenekunst NU måske den allervigtigste lige nu.

“Vi skal passe på, at man ikke kun hænger sig op på, at man skal kunne måle noget, for at kunne forandre det. De mindre teatre, der måske ikke har så mange ressourcer, har svært ved at finde tid til at måle det samlede aftryk,”  siger Jacob Teglgaard og understreger: “Det er vigtigt for os, at hele kampagnen også handler om vidensdeling. Om at dele inspiration”. 

LÆS OGSÅ: Nyt digitalt redskab styrker scenekunsten som en bæredygtig branche – men er branchen klar til et radikalt ryk?

Tiden skal prioriteres

Udfordringerne med at finde tid og personaleressourcer til at indtaste alle teatrets tal i CO2-beregneren er da også noget, de kan genkende hos Teaterhuset Filuren i Aarhus, fortæller teatrets produktionskoordinator Charlotte Broder Bruun. Desuden har Teaterhuset Filuren den ekstra udfordring, at de lejer sig ind i bygningen hos Musikhuset Aarhus, så deres forbrugstal derfor ikke umiddelbart kan adskilles fra resten af husets.

Alligevel har Teaterhuset Filuren sat ekstra skub i arbejdet på at blive et mere bæredygtigt teater. “I forhold til selve CO2-beregneren er vi ikke så langt,” fortæller Charlotte Broder Bruun. “Jeg er lidt ked af, at jeg ikke har haft mulighed for at bruge tid på at sætte mig ind i det som nyt arbejdsredskab, men den slags tager bare lang tid, så derfor skal vi lige finde ud af, hvordan vi håndterer det bedst muligt. I stedet fokuserer vi på det, vi rent faktisk kan måle og ændre. Vi sætter forskellige initiativer i søen for at blive et mere bæredygtigt teater. Fx genbruger vi rigtigt meget fra vores scenografier. Enten delvist eller ved at save dem i stykker og genbruge dele til nye scenografier. Der gør vi allerede en indsats”.

Det Kongelige Teater tilslutter sig Teaterhuset Filurens overvejelser om prioritering af tid. “Det ville være optimalt, hvis det var helt vildt nemt og tilgængeligt, men sådan er det jo bare ikke, når man laver store, komplekse produktioner,” siger Camilla Iisager Petersen, der er Chefkonsulent hos Det Kongelige Teater. “Det er en afvejning af, hvor meget tid, man vil bruge på at lave afregninger ned i detaljen. Lige nu giver det mening for os at lave det i mere grove træk”.

Valg med åbne øjne

Det Kongelige Teater, der i 2019 igangsatte projektet Grønt Teater, som udmundede i en ny bæredygtighedsstrategi for teatret, ser positivt på hele tiltaget med Rethink Scenekunst NU.

“CO2-beregneren er interessant og kan give anledning til at stoppe op og se på, hvor vi kan forbedre noget. Det giver os nogle pejlinger på de store træk,” siger Camilla Iisager Petersen. “Lige nu kigger vi på to specifikke forestillinger og ser, hvordan deres CO2-udledning ser ud. Vi får produceret nogle af vores scenografielementer i udlandet, hvor de benytter andre beregningsformer, hvilket gør det svært at sammenligne og gå helt i detaljer. Der er så mange led – og man skal passe på ikke at fortabe sig i detaljerne. Vi tager den i helikopterperspektiv og ser på det overordnede aftryk. Beregneren gør, at vi får et billede af CO2-aftrykket, som betyder, at vi kan overveje, om der er et alternativ, der giver et mindre CO2-aftryk. Fx om aluminum eller stål er det bedste valgt i forhold til både CO2-aftryk og holdbarhed. Så man kan sige, at vi nu træffer valg med mere åbne øjne”. 

Involvering af personale og publikum

Det Kongelige Teaters nye bæredygtighedsstrategi, der blev godkendt af teatrets bestyrelse i marts, betyder bl.a., at der nu fokuseres særligt på syv indsatsområder. Det er ønsket, at strategien skal være med til at skabe en øget intern bevidsthed og viden omkring den miljømæssige påvirkning af valg og adfærd, og de mulige alternativer, der findes, i produktionen.

På Teaterhuset Filuren er de også – selvom teatret er markant mindre – særdeles opmærksomme på vigtigheden af, at hele personalegruppen involveres og tager ejerskab for den grønne omstilling. Det betyder blandt andet, at teatret fremadrettet vil sætte fokus på tanker om bæredygtighed allerede før freelancere hyres ind til den næste produktion. Derudover har teatret fundet på et meget konkret tiltag, der skal få publikum til at tænke mere miljøvenligt, når de transporterer sig til en forestilling.

“Fra sæson 22/23 lancerer vi klimabilletten, der kommer i salg her fra åbningen til næste sæson. Vi har ikke nogen fortilfælde at kigge på, så vi er nødt til at finde en måde selv. Vi skal tænke i at nudge vores publikum til en aktiv tanke omkring klima, når de køber billet. Det betyder, at de skal gå eller cykle eller tage offentlig transport frem for at køre i en bil, “ fortæller Charlotte Broder Bruun. “Vi tager som teater ansvar for den udledning, vi er med til at skabe. Det gør vi blandt andet ved at tilbyde klimabilletter til reduceret pris. Men hvordan kontrollerer vi det? Det kommer til at handle om tillid. Vi har tillid til vores publikum og tror på, at hvis de vælger at købe en klimabillet, er det fordi, de vil bakke op om grøn omstilling og bæredygtighed. Formålet med klimabilletter er, at det kan være med til at sætte gang i nogle snakke derhjemme. Børn og unge er jo vores primære publikum, så dem vil vi jo gerne aktivere, selvom det er de voksne, der køber billetterne”.

LÆS OGSÅ: Rethink Scenekunst NU: Vidensdeling er essentiel for en grøn omstilling i dansk scenekunst

Transparens er vigtig

Udover CO2-beregneren og vidensdelingen på platformen til Rethink Scenekunst Nu tilbyder Jacob Teglgaard og Christian Gade Bjerrum fra Bæredygtig Scenekunst NU også rådgivning og vejledning til teatrene. Som ved eksemplet med klimabilletterne hos Teaterhuset Filuren er det vigtigt at fortælle omverdenen om sine tiltag. Det gælder også – og måske især – selvom man som teater ikke føler, at man har nævneværdige resultater at vise frem. For selve processen og arbejdet mod et grønnere teater er mindst lige så vigtig.

“Risikoen for greenwashing er der, især fordi store kulturinstitutioner gerne vil rykke hurtigt og kunne præsentere flotte resultater. Derfor er det vigtigt for os, man holder fokus på processen, ikke kun på målet. Udfordringen er jo at implementere de nødvendige adfærdsændringer og gøre bæredygtighed til en integreret del af teatrets drift og produktion. Det er ikke bare nok, at tingene ser grønne ud,” understreger Jacob Teglgaard.

Transparens i processerne kan være til gavn for såvel publikum som teatrene selv. Det er et langt stræk, teatrene har foran sig, og netop derfor bør omverden oplyses om det.

“Det Kongelige Teater har fx sat sig selv i en vanskelig situation, fordi de har sat nogle ambitiøse mål, men i forvejen er en stor CO2-udleder. Det er en kompleks proces, og det er ikke noget, vi kan nå i morgen, men de inviterer publikum og branchen inden for i processen,” siger Jacob Teglgaard, der mener, at det er den helt rigtige vej at gå for hele branchen.

Klimasaloner til vidensdeling

Netop for at dele inspiration og viden afholder Bæredygtig Scenekunst NU også en række klimasaloner rundt om i landet. De første to blev afviklet i Esbjerg under Aprilfestival 2022, hvor branchen og andre interesserede kunne høre mere om forskellige bæredygtige tiltag, stille spørgsmål og diskutere muligheder og udfordringer.

“Vi holder klimasalonerne for at hjælpe medarbejdere på tværs af afdelinger og teatre til at føle engagement og ejerskab. Klimasalonerne er vigtige lige nu i forhold til videns- og erfaringsdeling. Vi har også nogle saloner med medarbejdere fra kommunernes kulturforvaltninger, så de kan lære mere. De fungerer som et politisk element mellem de offentlige myndigheder og kulturaktørerne. Og som fokus på, hvordan kommune og stat kan støtte den bæredygtige udvikling. Det giver mening!” siger Jacob Teglgaard.

Netop fordi de fleste teatre – fra det helt store maskineri på Det Kongelige Teater til de mindre som Teaterhuset Filuren – oplever, at CO2-beregneren kan være en ressourcetung opgave, bliver rådgivning og klimasaloner så meget desto vigtigere lige nu og her. Christian Gade Bjerrum og Jacob Teglgaard er da også klar til at tage en snak med alle de teatre, der har brug for rådgivning og inspiration. 

“Der er ingen one size fits all. Hvert enkelt teater står med sine udfordringer og muligheder. Men selvom kampagnen kun løber frem til juni, så består den digitale platform rethinkscenekunst.nu med CO2-beregner og online værktøjer. Og jo flere teatre, som netop deler deres specifikke udfordringer og klimainitiativer derinde, jo lettere bliver det for andre at komme videre med den grønne dagsorden. Så det er bare at komme i gang og blive oprettet som bruger, så vi i fællesskab kan accelerere hen imod en bæredygtig scenekunstbranche,” afslutter Jacob Teglgaard.

Du finder Rethink Scenekunst NU her.

Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Bæredygtig Scenekunst NU med fuld redaktionel frihed for ISCENE.