Del

Kampagnen Rethink Scenekunst NU, der er rettet mod bæredygtighed i scenekunsten, afholder i løbet af foråret en række klimasaloner, der blandt andet sætter fokus på arbejdet i kommunerne. ISCENE har talt med to af de kommunale aktører, der begge peger på kultursektorens store potentiale for at skabe opmærksomhed om bæredygtige emner og initiativer.

Dansk Teater og Bæredygtig Scenekunst står bag kampagnen Rethink Scenekunst NU, der har tre primære initiativer: en digital platform for vidensdeling med en ny CO2-beregner, en interaktiv installation, der indsamler data om publikums transportvaner og en række klimasaloner, der samler forskellige aktører på tværs af sektorer til dialog om arbejdet med omstilling til bæredygtig og cirkulær produktion, turné og drift bæredygtig omstilling.

Læs mere om kampagnen her.

Klimasaloner
Henriette Gavlshøj Mortensen, Holstebro Kommune. Foto: Maria Ovesen.

Det må ikke ende som et papir i kommunen

I midten af maj deltog Henriette Gavlshøj Mortensen, der er programleder for Klimaagendaen i Holstebro Kommune i Klimasalon #3, der satte fokus på, hvordan kunst- og kulturinstitutionerne kan bidrage til den bæredygtige omstilling i et lokalsamfund. Hun ser en god synergi i at mødes på tværs af sektorer:

”Personligt er det spændende for mig at tale med andre. Der kan være en fare for, at man kun er i sin egen lille kasse, så det er en vigtig opgave som programleder at komme ud, og her var der en god mulighed for at få input og se, hvor meget bæredygtighed fylder i scenekunsten,” fortæller hun.

I Holstebro Kommune er bæredygtighed højt på agendaen. Kommunen er som mange andre en del af initiativet DK2020, der giver sparring til at udvikle lokale klimahandlingsplaner. I Holstebro indgår det arbejde i Klimaagendaen, det program, Henriette Gavlshøj Mortensen leder, og som med hendes ord handler om at ”reducere drivhusgasudledninger og samtidig tilpasse os som samfund til et ændret klima, som bliver mere ekstremt i fremtiden”.

Klimasalonn
Rethink Scenekunst Klimasalon. Foto: Gorm Branderup

Programmet har projekter og initiativer rettet mod både virksomheder og borgere med fokus på tilpasningstiltag og drivhusgasreduktion, der skal flytte kommunens klimaregnskab.

”Vi arbejder meget bottom-up, så vi tager ikke kun afsæt i teknikere i forvaltningen, men i borgere og virksomheder i kommune. Så vi ser på deres potentiale og på, hvordan vi kan få planen til at leve videre og ikke ende som et papir i forvaltningen,” fortæller hun.

Det betyder ikke noget for kunsten at ankomme i elbil

Henriette Gavlshøj Mortensens opgave er at sikre, at alle deleelementer i programmet går i samme retning, så kommunen som samfund kan høste synergierne på tværs af indsatserne. Det er ifølge hende ret nyt at arbejde kommunalt med drivhusgasudledninger, så i Holstebro har de indtil nu haft et meget internt fokus på at udbrede Klimaagendaen. Hendes indtryk er, at bæredygtighedstemaet også er i sit tidlige stadie i kultursektoren:

”Det er noget, jeg møder mange steder. Ingen synes, det er deres agenda. I kommunen sørger vi hver især for de forvaltningsspecifikke opgaver, og klimaopgaven, i forhold til drivhusgasudledninger, er en ny opgave, som skal finde sin hylde. På klimasalonen hørte jeg en bekymring for, at bæredygtighedsfokus vil gå ud over kunsten. Men det betyder ikke noget for kunsten at ankomme i elbil frem for dieselbil. Det er ikke kunsten eller klima, der er en tredje vej. Alle skal gøre det, de kan, og kulturen har en særlig forpligtelse, fordi de taler til så mange,” slår hun fast.

Klimasaloner
Rethink Scenekunst Klimasalon. Foto: Ditte Troldtoft Jensen.

Kulturen bevæger på en anden måde

Mette Højborg, der er direktør for Kultur, Erhverv og Arbejdsmarked i Holstebro Kommune formulerer det således:  

”I Holstebro Kommune er vi kendt for at have kulturen til forskel, så det er klart, at kultur og scenekunst også har en plads i Klimaagendaen. Vi ser, at klima som tema fylder hos vores lokale kunstnere, og vi er glade for, at de bidrager til at sætte skub i debatten. Den omstilling, vores samfund står overfor, kræver, at befolkningen bliver bevæget, og det kan scenekunsten på en anden måde end teknologi og handleplaner. At kulturlivet i højere grad begynder at tænke på deres klimaaftryk, er selvfølgelig også en del af det, særligt fordi de har et stort outreach.”

Klimasaloner
Holstebro Danseteater på Erhvervsdagen 2021, ErhvervsForum Holstebro. Foto: Kasper Leth Hounisen, SuperEgo.

Henriette Gavlshøj Mortensen peger som eksempel på det perspektiv på et arrangement i ErhversForum Holstebro:

”De havde en danseforestilling fra Holstebro Dansekompagni og den rørte publikum helt anderledes, end da fageksperter gik på med grafer bagefter. Det handler altså ikke om at bestille klimakunst, men om at bruge hinanden, når det giver mening. Bæredygtighed er jo ikke kun tekniske løsninger, men handler også om formidlingsrummet, hvor vi kan bidrage forskelligt fra vores forskellige sektorer,” afrunder hun.

Vi skal gøre noget anderledes

Inden klimasalonerne afrundes under CPH Stage, afvikles Klimasalon #4 i Aarhus med fokus på at skabe grønne partnerskaber mellem kommunens forvaltninger og byens etablerede og projektstøttede teatre.

Klimasaloner
Lene Øster. Pressefoto Aarhus Kommune.

Lene Øster, der er leder af Kultursekretariatet i Aarhus Kommune deltager i salonen, hvor hun vil fortælle om Aarhus Kommunes arbejde med bæredygtighed.

”I Aarhus Kommune har vi en ambitiøs klimaplan, hvor det overordnede mål er at opnå CO2-neutralitet i 2030. Der er indsatser inden for alle områder: Energi, transport/mobilitet, byudvikling/byggeri, industri/landbrug og ikke mindst en indsats, hvor vi sammen med borgerne og byens erhvervsliv arbejder for omstillingen. Det handler både om at styrke viden og om at udvikle de værktøjer, der gør det muligt for alle at tage del. Det er svært og det er samtidigt super spændende – for det betyder jo bl.a., at der er nogle ting, vi ikke skal blive ved med at gøre, eller som vi skal gøre på en anden måde, end vi er vant til,” fortæller hun.

Kulturen er en vigtig stemme

Målet om CO2-neutralitet i 2030 kræver ifølge Lene Øster, at alle i byen, borgere som erhvervsliv og institutioner, bidrager i fællesskab og her mener hun som Henriette Gavlshøj Mortensen, at kulturlivet har en særlig stemme:

”Kulturlivet er ikke i sig selv en stor klimasynder sammenlignet med andre sektorer. Men kulturlivet og de kreative brancher har en stor og vigtig stemme, der når mange mennesker. Derfor er de vigtige frontløbere og ambassadører i indsatsen. Det er baggrunden for, at klima er skrevet ind i Aarhus’ kulturpolitik”.

Klimasalonn
Rethink Scenekunst Klimasalon. Foto Daniel Aneto.

Lene Øster er derfor også glad for kampagnen Rethink Scenekunst NU, der ifølge hende netop er lykkedes med at skabe opmærksomhed om kulturaktørers særlige vilkår i forhold til den grønne omstilling ved at få involveret både store og mindre aktører om det samme mål. Her kan kulturforvaltningen, som hun selv repræsenterer bidrage med at understøtte kulturlivets arbejde med bæredygtig omstilling, når det går fra opmærksomhed til konkret handling:

”Fra 2022 skal alle kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra Aarhus Kommune, aflægge CO2-regnskab sammen med deres almindelige regnskab. Lige nu arbejder vi derfor på – sammen med kulturinstitutionerne – at udvikle en metode, der både gavner arbejdet frem mod klimamålet og gør det på en meningsfuld måde, som også kan understøtte institutionernes udvikling”.

Komplekst felt med lavthængende frugter

I Aarhus skal de derfor over de næste par måneder teste forskellige værktøjer til CO2-regnskab og Lene Øster håber, at de blandt andet får mulighed for at teste Rethink Scenekunst NUs CO2-beregner, og hun ser også gode perspektiver i kampagnens videndelingsplatform:

”Det er et meget komplekst felt, så der er i den grad behov for, at vi lærer af hinanden og ikke hver især skal opfinde den dybe tallerken,” pointerer hun.

Klimasaloner
Cykeltjek og musical. Foto: Aarhus Omstiller.

Vidensdeling er et centralt værktøj i arbejdet med bæredygtig omstilling, hvilket også fremhæves i Aarhus Kommunes borgerettede initiativ Aarhus Omstiller, der understøtter den grønne omstilling med indsatser inden for dannelse, demokrati og fællesskab.

I forhold til kultursektoren satte en af indsatserne fokus på publikums CO2-regnskab i forhold til transport til og fra arrangementer ved at tilbyde et gratis cykeleftersyn i forbindelse med en musicalforestilling. Det er et enkelt tiltag, der ikke kan stå alene, men som bidrager til at skabe den opmærksomhed, som både Lene Øster og Henriette Gavlshøj Mortensen fremhæver som en af de lavthængende frugter, som kultursektoren i kraft af sin brede adgang til mange publikumsgrupper, nemt kan iværksætte her og nu.

Læs mere om Aarhus Omstiller her.

Klimasalon #5 afvikles under CPH Stage – læs mere her.

bæredygtig scenekunst nu logo

Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Bæredygtig Scenekunst NU med fuld redaktionel frihed for ISCENE.