Del

Acting for Climate kommer til København med den sejlende cirkusforestilling Ripples. Forestillingen sætter ligesom organisationen kunst, forskning og bæredygtighed i spil med hinanden. Hvordan arbejder man med det afsæt? ISCENE har talt med to af de involverede.

Artist Ole Dampe og projektleder Emma Langmoen sidder under dæk på det tomastede sejlskib S/V Swallow, da vi mødes online til en snak om Ripples. Skibet har efter premiere i Holbæk Havn i midten af juli sejlet det baltiske hav rundt med stop i Finland og Estland, inden det i den første weekend i september lægger til kaj i København med den rejsende cirkusforestilling, der er en del af projektet Acting for Climate, som bruger kunsten til at inspirere til en mere bæredygtig fremtid.

Ripples interview
Ripples ved Ofelia Beach. Foto: Karoline Hill.

Profession og værdier mødes

”For mig handler det om at kombinere mine moralske og etiske værdier omkring bæredygtighed med min profession på et stærkt niveau. Med Acting for Climate er vi privilegerede, fordi vi kan arbejde med bæredygtighed som et job og samtidig ofte præsentere vores forestillinger gratis for publikum,” siger Emma Langmoen.

Hun er bestyrelsesmedlem i Acting for Climate og understreger, at organisationen arbejder ud fra et utopisk afsæt, hvor der er fokus på drømme om en bedre fremtid og på at vise alternativer til, hvordan vi forholder os til klima og miljø i dag. ”Alt, vi gør, er influeret af ideen om at gøre ting anderledes, og jeg opfordrer alle til at finde måder at kombinere deres moralske værdier med deres professionelle liv”.

Emma sekunderes af Ole Dampe, der medvirker i forestillingen, og derfor helt konkret fysisk bruger sine professionelle kompetencer i den: ”Som artist er det fantastisk at være på skibet. Cirkus er en nomadisk kunstform, men jeg havde aldrig tænkt på at optræde på et skib, men det er jo genialt. Hvorfor køre med bil og tog, når man kan være på et skib? Det er funktionelt, men skibet giver også kunstneriske muligheder. I cirkus sætter man rigning op efter det, man skal bruge, men her er vi også blevet inspireret af skibets rigning. Det er cool,” siger han. Rigning er de master, tovværk og bomme, som skibets sejl hejses, og som findes tilsvarende i de ophæng, luftartister arbejder i.

Ripples interview
Ripples ved Ofelia Beach. Foto Villads Bugge Bang.

At indrette sig efter naturen

Sejladsen er funktionel, det er nemt for truppen at komme rundt i Det Baltiske Hav, men samtidig sætter netop transportformen på forskellige måder fokus på bæredygtighed og utopisk fremtid. ”Vi har arbejdet meget med utopien, fremtidens sprog i Ripples, og skibet bærer i sig selv den symbolisme i sig. At sætte sejl, at sætte kurs. Hvor skal vi hen? Samtidig er det en udfordring for os som artister, men også for mennesker generelt, at vi på skibet skal indrette os efter naturen og ikke omvendt,” siger Emma Langmoen og suppleres af Ole Dampe:

”Mennesker laver planer, men når man sejler, kan man ikke gøre det på samme måde. Så må man indrette sig efter vinden, der er med til at bestemme, hvornår og hvorhen, vi kan sejle”.

Øko-sorg og empowerment

Forholdet mellem natur og menneske afspejles således direkte i sejladsen, og spiller ind i de to koncepter, der har inspireret forestillingen. ”Vi startede med begrebet øko-sorg, som mange bærer på grund af klimakrisen, og så ville vi arbejde med sorgen som empowerment ved at skabe et fremtidens sprog, hvor vi kan tale om den. Vi går ind i de følelser, klimakrisen skaber hos mange, og visualiserer dem. Verbalt og fysisk har vi udforsket, hvordan verden kan se ud om 100-200 år. Hvordan samarbejder vi til den tid?,” fortæller Emma Langmoen, der også pointerer, at truppen i processen har været opmærksomme på at finde en form for fælles grund: ”Vi vil ikke pege fingre. Alt er ikke sort eller hvidt, og vi vil mødes, selvom der er forskelligheder”.

Det handler ifølge Ole Dampe også om ripples-effekten. Ripples betyder krusninger, og han ser projektet som en mulighed for at skabe en krusningseffekt, hvor publikum bliver inspirerede af den måde, artisterne omgås med hinanden og skibet på. Acting for Climate forsøger at skabe bro mellem det akademiske og det kunstneriske. I arbejdet med Ripples har holdet læst forskningsmateriale om øko-sorg, men også sprogvidenskab for at arbejde med sprogets indbyggede værdier.

Ripples interview
Ripples ved Ofelia Beach. Foto: Karoline Hill.

”Som artist tager vi principperne i det akademiske materiale, leger med det og manifesterer det fysisk, uden at det altid er tydeligt, hvor det kommer fra, men hvor der kommer en dybere mening ind i bevægelserne,” fortæller han og Emma nævner, at de i processen arbejdede med, at skibet var deres elsker, hvilket gav en helt anden interaktion med det.

Kunst og aktivisme

Sommeren har i sig selv været forskning for holdet som en lang fordybelse i, hvad skibet kan. Publikum har indtil videre taget godt imod Ripples, og det gælder både det unge publikum, den oprindelig var tænkt til, og det meget mere blandede publikum, der reelt er dukket op.

”Kunst er et fantastisk redskab til at visualisere fremtid og forandring og skabe nye indtryk. Nogle kommer bare for cirkusdelen, og de bliver måske rørt eller inspirerede af klimadelen, som de ikke forventede. På den måde er det aktivisme og kunst på samme tid,” siger Ole Dampe.  

Emma Langmoen ser det på samme vis: ”Vi ville skabe en stor cirkusforestilling på en båd, og så er klimavinklen en bonus på toppen. Men det er samtidig vigtigt, at vi får skabt fælles rum, hvor vi kan være i med klimaproblematikkerne”.

Ikke kun artisterne laver forestillingen

Acting for Climate har en række nye projekter på vej rundt omkring i Europa og Nordamerika. De integrerer alle kunst, forskning og bæredygtighed og flere foregår som Ripples på en båd. Det skaber et særligt samarbejdsrum, der måske kan bringes ud i andre grene af livet som en måde at kombinere værdier og professionalitet på.

Ole Dampe, der er forholdsvis nyuddannet artist, tager i hvert fald en række indsigter med i sit videre arbejdsliv: ”At turnere på et skib er meget anderledes, fordi man også rejser og lever sammen med skibets besætning. Vi artister har også nattevagter og hjælper med madlavning. Det er ikke kun en masse artister, der laver denne forestilling. Det er også forskere og sømænd, der bekymrer sig om havet. Det er et større fællesskab, hvor alle arbejder for miljøet,” siger han.

Mens båden knager sagte i baggrunden, opsummerer Emma Langmoen projektet: ”Ripples er på en måde blevet et økosystem i sig selv, hvor alle er spiller en lille rolle i helheden”.

Læs mere om Acting for Climate her.

Ripples er organiseret af Acting for Climate, Hawila Project og Festival Norpas I samarbejde med European Union | Erasmus + programme, Koneen Säätiö | Kone Foundation, the Nordic Culture Point and the Norwegian Culture Fund.

Instruktør: Hanne Trap Friis. Komponist: Annelie Nederberg. Kostumer: Michiel Tange van Leeuwen. Medskabende artister: Abigael Winsvold, Emma Langmoen, Ole Dampe, Heidi Miikki, Lucie Piot, Marie Binda og Max Behrendt. Producenter: Federica Parise, Ronja Tammenpää og Isabella de Judicibus.