★★★★☆☆ Ants 1+1=3 – dansende myrer hylder fællesskabet med stor teknisk kunnen

Den dansk-lettiske danser og koreograf Anastasija Olescuka har indtaget Baltoppen Live og fortryller skoleelever i udskolingen med sine kriblende, streetdansende myrer. Premieren fandt sted i Dansekapellet i 2021 og har været vist rundt i landet. De fem dansere giver et fascinerende indblik i myrernes unikke fællesskab og orden gennem stor teknisk detaljerigdom og stilmæssig spændvidde. 

En britisk stemme forklarer om myrernes sindrige netværk i myretuen og om afhøringer ved indgangen om myrens gøren og laden. Vi ser myrer i forskellige spots i elegante gangarter og positioner. Bevægelserne er nøje afstemt med andres bevægelser og skifter hurtigt kvalitet ved den mindste, fysiske påvirkning eller lyd. De ses alene og i skulpturelle stabler, der minder om selve myretuens arkitektur.  

Iscenesættelsen er yderst enkel og turnévenlig uden kulisser, rekvisitter eller prangende kostumer. Myrerne arbejder i ens blålige arbejdsbukser, sorte tops og brune bluser. Scenografien består af Peter Bodholdt Løkkes enkle og virkningsfulde lyssætning på livet i og omkring tuen. Der er fokuserede spots på enkelte optrin, isblåt lys inde i tuen og gyldent lys og røg i audiens hos dronningen omgivet af livvagter. 

Æstetiske naturfænomener

Insektportrætterne og det myreflittige fællesskab præsenteres i en koreografisk udforskning, fx af at skulle bevæge sig på seks ben. Vi ser den spinkle lethed i gangarter over gulvet såvel som tætte tilhørsforhold i sindrige formationer af kroppe, der altid er der for hinanden. Hænderne bidrager til illusionen med distinkte poppende eller flydende bevægelser over hovedet i firkantede mønstre, smidige vrid bag kroppen og gestikulerende fingerformationer. 

Også fødderne arbejder distinkt fx fra liggende med en ankel på tværs af den anden, hvor de hvide gummisko lyser op i mørket, eller når der trædes langsomme skridt over scenen med højt løftede ben eller i brede squats med armene i kaktusformationer. De tekniske variationer er omfattende og tilføres nerve af  teknikker inden for streetdance, house, kampsport, vouging og contemporary. 

Der er noget urbant og arkitektonisk i dansens udtryk, som kun understreger koreografens pointe om, at myrerne er: ”En superorganisme og et organiseret samfund, der får den skandinaviske velfærdsstat til at ligne det rene anarki,” som der står i beskrivelsen. Olescuka har sat en æstetisk lup på den orden, der hersker under naturens tilsyneladende kaotiske overflade i sparring med Steen Koerner.

Dronningens rige

Myren har forskellige roller som fx ingeniør, kriger og elsker, som der står i programmet. Nogle af krigerne er også veltrænede livvagter, der om nødvendigt går i døden for deres dronning. Man forventer næsten, de er udstyret med øresnegl og taler til deres håndled. De reagerer på den mindste bevægelse og lyd med pulseringer i krop eller ekstremiteter klar til at gribe, trække eller beskytte med egen krop. 

Katastrofen kan ramme når som helst, og dronningen skal holdes i live, da hun er central for den biologiske orden. Vi ser dronningedanseren hæve sig over de andre i fascinerende popping og vouging, så hun ubesværet og elegant næsten slår knude på sig selv. Livvagterne flokkes omkring hende i et tordenvejr med flimrende stroboskoplys og fører hende ubesværet i sikkerhed. 

Enhver, der falder, bliver grebet, løftet eller slæbt med en parathed som en kampsportsmester. Myrene lægger sig på maven, for at andre kan gå hen over dem, og ruller rundt side om side på gulvet for at bringe andre videre liggende på tværs af deres kroppe. De stiller sig til rådighed for fællesskabet, ikke bare for dronningen, men til det fælles bedste.

Naturens stemme

Turkman Souljahs knasende-sprøde, elektroniske kompositioner med alt fra fuglelyde, klassisk orgel, klaver og strygere til bløde, poppende melodier skaber et soundtrack til myrerne, der synes at sive helt ind i deres årvågne nervesystemer. Musikken tilfører billeder til universet, der både er menneskeligt og naturligt betinget i den verden, myrerne er en del af på godt og ondt. 

Selvom Ants 1+1=3 er noget introvert i udførelsen, suges det unge publikum med ind i bevægelsesmagien og den detaljerigdom, danserne præsenterer med stor sikkerhed. Flere elever sidder hviskende og medkommenterer på koreografien. Der rokkes især med, da der pludselig er et indslag i stående niveau med house, popping og vibrerende floorwork til forførende beats og seje trin. Det er et populært og energifyldt indslag, der dog føles lidt som et intermezzo. 

Ants 1+1=3 er skabt i samarbejde med myreekspert, seniorforsker Hans Joachim Offenberg fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, og det er tydeligt, at myrernes adfærd er nøje studeret af hele holdet. Naturen har til alle tider fascineret kunstnere, men i de senere år i konkrete, naturvidenskabelige samarbejder, der ikke mindst handler om at forstå den på et mikroplan i respekt for vores truede planet. Dansens frie formsprog tilbyder naturen en nonverbal stemme gennem nye, interessante perspektiver