Den Fynske Opera kommer ofte til kort, når den prøver at sætte operaklassikere op i skrabede kammerudgaver. Men samarbejdet med Den Mindste Opera om En usynlig fjende viste, at teatret i Odense har et unikt potentiale som scene for eksperimenter.
Gik man rundt og savnede opera til tiden, fik man i den grad tørsten stillet hos Den Fynske Opera i weekenden. På flere niveauer, endda. For Anne-Sofie Møller Olesen og Kasper Grøn havde med En usynlig fjende, en co-produktion med Den Mindste Opera, ikke blot skrevet et værk om corona med blandt andre Mette Frederiksen på rollelisten.
De to, der egentlig er henholdsvis sopran og slagtøjsspiller, men her altså stod bag musik og libretto, gik også aldeles udogmatisk til værks. Under forestillingens totale sammenbrud i anden akt nåede vi således ikke blot forbi karaoke med regnbuelys, men også et intermezzo, hvor de to skabere standsede musikken for at skændes om, hvordan En usynlig fjende skulle afsluttes.
Studentikost? Bestemt. Men i den forstand egentlig også et ungt og ganske vellykket forsøg på at bringe operagenren i øjenhøjde, ikke helt ulig hvad man kan møde i eksempelvis Emil Rostrups ungdomsteater på Aveny-T.
Absurd-dæmonisk statsminister
Fire sangere vekslede mellem et mindre arsenal af roller i en opsætning, der ganske vist var uden instruktør og scenograf, men faktisk i sit spil og udtryk var mere vedkommende og livligt end mange af de forestillinger, man ellers har oplevet på Den Fynske Opera.
Centralt stod Anne-Sofie Møller Olesen med sine skift mellem en virusforskrækket hypokonder og landets statsminister. Det ene øjeblik lyttede hun nervøst-entusiastisk til sin læge og lagde planer for at overleve apokalypsen, men overmandedes igen og igen af panik ved indbildte symptomer som kløe, ansigtslammelse og opsvulmet tunge.
Det næste øjeblik stod hun bag talerpulten og informerede befolkningen om “yderligere-e-e-e” restriktioner. Imens slap de to slagtøjsspillere i det instrumentrige syvmandsensemble en vildskab løs, som farvede formaningerne i et absurd-dæmonisk lys.
Mytteri blandt skaberne
Olesen talte mere, end hun sang, og demonstrerede et glimrende komisk talent. Mens hun panikkede entusiastisk og længtes efter, at omverdenen anerkendte hendes måske nok indbildte, men vel trods alt stadig menneskelige undergang, tog den smukt klingende baryton Alexander Fjord Nielsen i baggrunden afsked med sin 80-årige mor.
Hvor 1. akt således sluttede i en sorgfuld tone, slap En usynlig fjende for alvor gækken løs i 2. akt. Kasper Grøn trådte væk fra slagtøjet og opfordrede den delikat glitrende sopran Linnéa Andersson til at “stoppe Anne-Sofies pis” og mærkelige påfund, deriblandt anskaffelsen af en panter som kæledyr.
Mytteriet greb om sig og udartede i kaos: forsigtige Emilie Christine Jønsson, der greb en stegepande og læste en monolog op fra manuskriptet; Fjord Nielsen, der stoppede ørerne til og som Odysseus ville fragte skibet sikkert i havn, men endte med en stor, rød hat oven på sin kaptajnskasket; og Olesen, der med sin sidste toiletrulle skrev et stille “help” på gulvet, mens alt opløstes.
Laboratorium for opera
Det blev måske nok en kende gymnasialt. Også rent musikalsk, hvor man savnede en mere trænet komponist til at skabe mindre nervøst tegnede instrumentallinjer og mere mundrette strofer.
Men impulsen var rigtig. Scenen var indtagende og fleksibel, indrettet med toilet, køkken, spisebord og sofaafdeling, hvor stole blev til indkøbsvogne og sofabordet rejstes til talerpult. Det var letfodet, dristigt, ambitiøst.
En usynlig fjende led af flere børnesygdomme, og man søgte forgæves efter en sammenhængende dramaturgi. Men Anne-Sofie Møller Olesen og Kasper Grøn gjorde for mig at se en pointe tydelig: At det er her, i denne slags eksperimenter, at Den Fynske Opera har sin plads som en unik scene i dansk teater. Ikke som et forum for pauvre lommeudgaver af standardværker, men som laboratorium for mere eller mindre akavede kampe med og mod operaen som genre. Det er der fremtid i.
Musik og libretto: Anne-Sofie Møller Olesen, Kasper Grøn. Ekstern komponist: Andreas Clemmensen. Afvikler og tekniker: Jesper Pedersen. Musikalsk ledelse: Kasper Grøn.
Medvirkende: Anne-Sofie Møller Olesen, Alexander Fjord Nielsen, Linnéa Andersson, Emilie Christine Jønsson.
Musikere: Kasper Grøn, Andreas Clemmensen, Sonia Zajac, Thora Kidom Jæger, Jeppe Mangaard, Mathias Birch, Kristoffer Strid.
Co-produktion mellem Den Fynske Opera og Den Mindste Opera.
Spillede på Den Fynske Opera den 4. – 5. februar 2023 efter at være blevet aflyst pga. corona i sæson 2020/21.
