Populært lige nu

Mindeord for Helle Fuglsang

Performancekunstner, leder af Wilma Version og medlem af bestyrelsen i Uafhængige Scenekunstnere Helle Fuglsang døde pludseligt på årets sidste dag. Det er kun få...

Der kommer tårer – synstolkning bygger bro til følelseslivet og skaber fællesskab

Laura Kamis Wrang er især kendt som stemmen i S-toget. Hun er skuespiller og indtaler og herhjemme er hun den eneste med teaterbaggrund, der...
Annonce

★★★★☆☆ Æselhjerte – altmodisch fortælling med fine pointer

Med Ole Sørensens iscenesættelse af Brian Wind-Hansens Æselhjerte har Randers Teater og Teatret Møllen skabt en fin, lidt altmodisch fortælling om fjendskab, søskendejalousi og genforening. Det hele fortalt med et velfungerende klovne-twist.

Annonce

Johanne Eggert og Allan Frausings stofklædte scenografi har en sigende, støvet-hvid farveskala, der kun brydes af de lyserøde bolsjestriber på to stykker lærred. Klædt i hvidt fra top til tå dukker Lisbeth Knopper op og betror publikum, at hun er en meget gammel engel.

“Der findes faktisk engle uden vinger,” understreger hun, som står foran os i en klovnelignende beklædning med svulstig flæseskjorte, struttende tylskørt og rustikke, hvide snørrestøvler. Hun er “en engel på en særlig mission”. En mission om at genforene to brødre.

Æselhjerte, Randers Teater og Teatret Møllen. Foto: Martin Gundesen
Æselhjerte, Randers Teater og Teatret Møllen. Foto: Martin Gundesen

Sure, gamle klovne

Og hvilke brødre! Kurt Bremerstent og Klaus Andersen er skønne som de to gamle gnavpotter, Bo og Marius Larsen, der har arvet deres forældres hus, deres barndomshjem. Men fjendskabet hersker mellem de to i Brian Wind-Hansens fortælling, som Ole Sørensen også her giver et tydeligt klovne-twist. Begge mænd er iført sorte bowlerhatte, bukser og skjorte, der er samlet på midten om en tøndering, som giver dem begge en kropsform, som var de to enorme tumlinger.

At de to ikke kan enes står klart fra første færd. Og det bliver fuldstændigt tydeligt, da de – som en anden splittende Berlinmur – placerer et rødt reb tværs gennem huset for at markere skellet mellem hver deres halvdel. Mens Lisbeth Knoppers engel hovedrystende ser til, opstår den ene konflikt efter den anden med udgangspunkt i støjende kaffebrygning, tubatrutning og den tikkende lyd fra en metronom, som blot forværrer situationen yderligere.

Annonce
Æselhjerte, Randers Teater og Teatret Møllen. Foto: Martin Gundesen
Æselhjerte, Randers Teater og Teatret Møllen. Foto: Martin Gundesen

Genkendelige følelser

Der er mange fine påfund i Ole Sørensens iscenesættelse, som hjælpes på vej af scenografien. Blandt andet når de to tromletykke herrer maser sig ind i de små bokse, der skal gøre det ud for husets toiletter. Det er oplagt klovnehumor, som kan få de fleste til at trække på smilebåndet.

Men der er naturligvis også alvor i fortællingen. Øverst oppe over scenen hænger en stor lysende stjerne, som i Stine Fums’ kontrastfyldte lyssætning knitrer og blinker til musikken i Esben Stehouwers lyddesign, hver gang Lisbeth Knoppers engel forsøger at gribe ind i konflikten. For selvom de to brødre er stædige som æsler og nægter at forenes, så forsøger englen alligevel ihærdigt at finde frem til sagens kerne. Og som de fleste andre konflikter mellem søskende, så handler det på genkendelig vis om jalousi og følelsen af at blive forbigået af forældrenes kærlighed. Og naturligvis om tilgivelse.

Annonce
Æselhjerte, Randers Teater og Teatret Møllen. Foto: Martin Gundesen
Æselhjerte, Randers Teater og Teatret Møllen. Foto: Martin Gundesen

Dermed byder Æselhjerte på pointer, der er særdeles relaterbare for såvel børn som voksne blandt publikum. Ole Sørensens iscenesættelse er en anelse altmodisch og tenderer til at tale for meget til den voksnes humor frem for børnenes. Men når det er sagt, så er det stadig en virkelig fin iscenesættelse for børn fra 8 år, som kan danne udgangspunkt for mange gode samtaler over middagsbordet eller i skoleklassen efterfølgende.

Dramatiker: Brian Wind-Hansen. Instruktør: Ole Sørensen. Scenograf: Johanne Eggert, Allan Frausing. Kostumedesigner: Johanne Eggert, Allan Frausing. Lysdesigner: Stine Fums. Lyddesigner: Esben Stehouwer. Konsulent, lyddesign: Marcus Aurelius Hjelmborg.

Medvirkende: Lisbeth Knopper, Kurt Bremerstent og Klaus Andersen.

Oplevet på Aprilfestival 2023. På turné. Spiller desuden på Teatret Møllen 6. – 12. januar og på Randers Teater 15. – 19. januar 2024.

Seneste

★★★★★☆ Lone Rødbroe er fænomenal i Glade dage på Folketeatret

Glade dage på Folketeatret spejler perfekt vor tids kriser...

★★★☆☆☆ Rigoletto – Verdi-loyalitet, man ikke slår sig på

Det Kongelige Teater leverer i samarbejde med Kungliga Operan...

Scenekunstens lønnede Strategi-lab ændrer alt og giver fælles grund under fødderne

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) tilbyder Scenekunstens Strategi-Lab som et...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★★☆ Lone Rødbroe er fænomenal i Glade dage på Folketeatret

Glade dage på Folketeatret spejler perfekt vor tids kriser...

★★★☆☆☆ Rigoletto – Verdi-loyalitet, man ikke slår sig på

Det Kongelige Teater leverer i samarbejde med Kungliga Operan...

Scenekunstens lønnede Strategi-lab ændrer alt og giver fælles grund under fødderne

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) tilbyder Scenekunstens Strategi-Lab som et...

Publikum afgør, hvem der får Årets Forestilling

Hvilken teaterforestilling var årets bedste i Aarhus i 2025?...

ISCENE guider til forårssæsonens musicals i 2026

2026 byder på mange musicals over hele landet. Der...
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Freelance kulturjournalist og teaterkritiker. Skriver blandt andet for ISCENE og Jyllands-Posten. Medlem af juryen for Årets Reumert. Tidligere teaterkritiker ved Dagbladet Information. Cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi fra Aarhus Universitet.

★★★★★☆ Lone Rødbroe er fænomenal i Glade dage på Folketeatret

Glade dage på Folketeatret spejler perfekt vor tids kriser i en opsætning, hvor Lone Rødbroe balancerer mellem naiv optimisme og dyb eksistentiel angst. Jeg har...

★★★☆☆☆ Rigoletto – Verdi-loyalitet, man ikke slår sig på

Det Kongelige Teater leverer i samarbejde med Kungliga Operan en Verdi-loyal opsætning af Rigoletto, hvor forbandelsen tydeligt kan høres, men aldrig for alvor gør...

Scenekunstens lønnede Strategi-lab ændrer alt og giver fælles grund under fødderne

Udviklingsplatformen for Scenekunst (UP) tilbyder Scenekunstens Strategi-Lab som et lønnet strategiudviklingsforløb på en uge for scenekunstgrupper. ISCENE fangede KOMMA Performance Productions på Thoravej 29...