København Danser har inviteret Les Ballets Trockadero de Monte Carlo – også kaldet “The Trocks” – til Folketeatret. De 14 mænd på scenen udfylder både mandlige og kvindelige roller iført det fulde skrud af tåspidssko, tutu og tights. Med teknisk overskud gøres kærligt grin med både ballettens trin, historier og normer i en tidslomme af ubekymret underholdning i verdensklasse.
Salen er proppet til randen, selvom der er indsat en ekstra forestillingsdato. København Danser kan noget med publikumsrelationer, men det kan “The Trocks” også. Allerede den båndede introduktion leverer jokes og varmer salen op. Det er ikke særlig originalt, snarere falden på halen komik, som lægger op til et uhøjtideligt festfyrværkeri af underholdende dragballet midt under Copenhagen Pride.
“De bryder normer og tabuer ved at udstille de højtidelige og potentielt komiske aspekter af ballettraditionen”
Det er første gang kompagniet optræder i Danmark trods en forrygende, verdensomspændende succes gennem 50 år. Det New York baserede kompagni består af mænd i mange aldre og kropsformer. Med stor kærlighed til ballet deler de deres passion med det bredest mulige publikum. De bryder normer og tabuer ved at udstille de højtidelige og potentielt komiske aspekter af ballettraditionen.
International balletkomik
Aftenen er opdelt i tre forskellige afdelinger afbrudt af to pauser, der gør det lidt langt, men giver danserne et tiltrængt pusterum. Der vises blandt andet fortolkninger af nogle af de mest ikoniske værker i ballethistorien fra både Rusland, Frankrig og USA. Ikke mindst den russiske tradition er spækket med pailletter, tutu-skørter og bravurnumre til storslået orkestermusik.
Hverken Tjajkovskij, Bach eller Minkus kan imidlertid udfolde sig fuldt ud på den båndede version, men det kan danserne. De spiller på alle tangenter i deres showbusiness. Fra karikerede mimesekvenser, der forvandler danserne til skuespillere i en stumfilm, til store hvide balletscener i Svanesøen, der bringer den romantiske hundesvømmer frem.
Inkluderende ekvilibrisme
Alle har kvindelige kunstnernavne, som fx Colette Adae (Jake Speakman) i rollen som Odile i Svanesøen. Med sine korte ben og morsomme timing er han et komisk talent. I den anden ende af skalaen ses Olga Supphozova (Robert Carter) med sin opmærksomhedssøgende døende svane, der taber fjerene fra sin sitrende krop. Hans karakterdans er legendarisk og rutineret i en moden krop fuld af påtaget indlevelse.
“Ikke mindst Varvara Laptova leverer store soli, der får salen til at eksplodere af begejstring”
I Paquita er der naturligvis partnerløft, der ender galt, og skørter der blænder udsynet. Soloballerinaen er ved at kaste op af at dreje rundt. Stivheden, normerne og smerterne fra især fødderne, der skal udstås uden at skrige, udstilles både drømmende og veloplagt i de mange satiriske indslag.
Afslutningsvist leveres flere festlige optrin uden parodi med ekvilibristiske piruetter og balancer. Ikke mindst Varvara Laptova (Takaomi Yoshino) leverer store soli, der får salen til at eksplodere af begejstring. Hele kompagniet leverer med overskud og stort publikumstække i festlige kostumer med et overflødighedshorn af teknik, komiske udtryk og flotte, afsluttende tableauer.
Støvet og sprællevende
Konceptet har været det samme lige siden en gruppe balletentusiaster fandt sammen om passionen for balletparodi en travesti. “The Trocks” er elskede over hele verden for deres livsbekræftende dans med kjoler, parykker, tyk sminke og plirrende øjenvipper. Konceptet virker dog noget støvet set med nutidens øjne.
Danserne er sprællevende, så der er mange mulige vinkler at tage fat på i de næste 50 år. De har for længst bevist, at mænd kan danse på tå, selvom det ikke er uden problemer med mændenes typisk længere fødder og flere kilo at skulle balancere med. Det primære fokus er alligevel ikke på, om fødderne er helt strakte.
De fremragende dansere og deres hårde arbejde har banet vejen til en inkluderende dansefest for alle, hvor vi ikke skal tage noget for højtideligt. Les Ballets Trockadero de Monte Carlo er dermed i sig selv en tidslomme til velvære og latter, hvor alle verdens fortrædeligheder kan sættes på pause for en stund.
Kunstnerisk leder: Tory Dobrin. Administrerende direktør: Liz Harker. Producent: Isabel Martinez Rivera.
Le lac des cygnes
Musik: Pyotr Ilyich Tchaikovsky. Koreografi: Efter Lev Ivanovich Ivanov. Kostumer: Clio Young. Lysdesign: Kip Marsh.
Go for barocco
Musik: J.S. Bach. Koreografi: Peter Anastos. Kostumer: Mike Gonzales. Lysdesign: Kip Marsh.
Paquita
Musik: Ludwig Minkus. Koreografi: Efter Marius Petipa. Scenografi: Elena Kunikova. Kostumer og rekvisitter: Mike Gonzales. Lysdesign: Kip Marsh.
Medvirkende: Colette Adae, Ludmila Beaulemova, Maria Clubfoot, Holly Dey-Abroad, Nadia Doumiafeyva, Nina Enimenimynimova, Helen Highwaters, Elvira Khababgallina, Varvara Laptopova, Anya Marx, Grunya Protozova, Eugenia Repelskii, Olga Supphozova, Maya Thickenthighya, Minnie van Driver, Jacques d’Aniels, Bruno Backpfeifengesich, Boris Dumbkopf, Ketevan Iosifidi, Nicholas Khachafallenjar, Marat Legupski, Sergey Legupski, Timur Legupski, Vladimir Legupski, Chip Pididouda Yuri Smirnov Kravlji Snepek, William Vanilla, Jens Witzelsucht, Tino Xirau-Lopez.
Gæstespil hos København Danser. Spiller på Folketeatret 16. – 20. august 2023.