Sydhavn Teaters hjerte banker for fremtidsutopier, og det får publikum at føle under den første udgave af KIN Festival. Her forenes det lokale og det internationale i en nysgerrig udforskning af teknologiens indflydelse på bæredygtighed og økologi.
Årets måske mest innovative scenekunstfestival er netop skudt i gang: KIN Festival hedder den, og teatret bag er, ikke overraskende, Sydhavn Teater. Huset markerede sig allerede med den tidligere kunstneriske leder, Mille Maria Dalsgaard, som et sted for kunstnerisk nytænkning og eksperimenterende formater. Og med den nye leder, koreograf Tina Tarpgaard, ved roret er der sat ekstra fut under kursen mod fremtiden.
KIN Festival
“Sydhavn Teater skal skabe nytænkende, ambitiøs og relevant scenekunst, der taler direkte ind i samtiden,” udtalte Tina Tarpgaard til ISCENE, da hun overtog posten i begyndelsen af 2023. Gennem en årrække har hun været kunstnerisk leder af det tværæstetiske, prisbelønnede kompagni recoil performance group, som arbejder i spændingsfeltet mellem virkelighed og virtuelle rum. Og netop teknologiens fusion med den bæredygtige, fremtidsorienterede scenekunst er et af fokuspunkterne på KIN Festival, fortæller Tina Tarpgaard, da ISCENE taler med hende i telefonen:
“For mig er der ingen tvivl om, at vi ikke kan komme uden om teknologien, når vi skal tænke i bæredygtige løsninger – heller ikke i kunsten. Teknologi er en helt logisk del af vores økosystem og den vej, hvor vi skal finde nye veje at gå,” slår hun fast med smittende entusiasme i stemmen.
KIN Festivals program udforsker krydsfeltet mellem teknologi og bæredygtighed, og hvorledes medier som eksempelvis virtual reality kan åbne nye døre til fremtidige måder at imødegå klimakrise og bæredygtige løsninger.
”Ikke at teknologien er den store redning. Men hvis man omfavner den med kunsten og det sanselige møde med den, kan den være en vigtig spiller i forhold til at skabe nye forståelsesrammer og inspiration,” siger Tina Tarpgaard.
Brecht gennem VR-brille
Mulighed for nye forståelsesrammer er der masser af på KIN Festival, hvis strategi er at skabe forbindelser mellem det lokale og det internationale. KIN kommer af det engelske ord kinship; at koble sig sammen med, forbinde sig. Festivalens internationale gæstespil Berlau: Königreich der Geister af det tysk-schweiziske teaterkollektiv RAUM+ZEIT taler netop ind i både agendaen om bæredygtighed og sammenkoblingen mellem det internationale og lokale projekter, fortæller Tina Tarpgaard.
Forestillingen byder på en dels virtuel, dels live introduktion til den kvindelige kunstner og skribent Ruth Berlau, som levede et stormfuldt liv og både romantisk og arbejdsmæssigt var involveret med dramatiker og instruktør Bertolt Brecht. Med VR-brille bevæger publikum sig rundt i en scenisk installation flankeret af tre live-performere. En helt ny version af Brechts berømte Verfremdungseffekt.
”Værket taler ind i bæredygtighedsagendaen på den måde, at scenografien er en storslået VR-oplevelse, som jo ikke koster noget at transportere fra land til land. Man ledes ind i et intimt scenekunstrum med VR-brille og møder også skuespillerne, som guider én gennem Ruth Berlaus liv. Det er en ekstrem, sansemæssig oplevelse i en storslået scenografi, som VR-brillen gør mulig,” siger Tina Tarpgaard.
Hvad synes du, virtual reality kan bidrage med på det kunstneriske plan?
”Jeg tror, at teknologien kan skabe nye måder at opleve scenekunst på. Selvfølgelig kan det blive åndløst, ligesom enhver anden forestilling kan blive det. Men der er ingen tvivl om, at vi kan få nogle anderledes oplevelser med VR-briller. Der er forskellige bud på, hvor meget publikum skal aktiveres i VR-forestillinger. Men ens sanser bliver under alle omstændigheder bragt i spil på en helt anden måde, fordi man står midt i scenografien med en 360 grader vinkel”.
Kunsten skal tilbyde vedkommende oplevelser
Tina Tarpgaard har med afsæt i koreografi og dans arbejdet sammen med blandt andre bio-, software- og videokunstnere, forfattere og dramatikere. Hverken det tværæstetiske eller teknologi er altså skræmmeord i hendes bog. Tværtimod er teknologi og bæredygtighed for hende vævet tæt sammen. Hvor hun for et par år siden beskæftigede sig en del med live streaming og videoproduktioner, har hun i dag især fokus på nye, teknologiske virkemidler – som for eksempel VR, forklarer hun.
”Jeg er nysgerrig på, hvordan vi som mennesker inspireres og hvordan, vores sanser pirres. Teknologien møder verden på en anden måde, end vi gør. Derfor kan den udvide vores synsfelt og forståelsesramme. Det er en bevægelse, som jeg synes er meget spændende, og hvor der er masser at udforske. Og Sydhavn Teater er et godt sted at gøre det fra, fordi vi har så stærk en bæredygtig bevægelse og så meget engagement her,” siger Tina Tarpgaard.
Ifølge den kunsteriske leder tilbyder teknologien muligheder, vi ikke ellers ville have haft. For eksempel i form af forestillinger, hvor publikum og performere er koblet sammen via streaming, eller en forestilling med så stor en scenografi, at den ville være både dyr og besværlig at transportere.
”Som konkret, fysisk verden kan teknologien få os til at gentænke, hvordan vi oplever scenekunsten, fordi den giver os andre platforme. Vores opgave er at finde en vej til at få de her tentakler mellem det lokale og det internationale – det levede liv og den teknologi, som er rundt om os – i samklang. For det er en del af vores fremtid. Og selvom kunsten ikke skal finde løsninger, har den et enormt potentiale for at tilbyde vedkommende og tankevækkende oplevelser,” siger hun.
Poetisk aktivisme
I et andet af KIN Festivals værker – Landet hvor bierne blomstrer – får deltagerne mulighed for at komme på en lokal byvandring gennem et af Københavns mest diskuterede byområder, Stejlepladsen i Sydhavnen. Stedet blev i 1950 og frem brugt som losseplads for blandt andet byggeaffald og har siden tjent som rekreativt naturområde og opbevaringssted for blandt andet bundgarnspæle for lokale fiskere. I 2019 blev fredningen af Stejlepladsen dog ophævet med henblik på salg til byggeri. Siden har området været lidt af en kampplads og har skabt motivation for modstandsbevægelser som Fiskerhavnens Venner samt nye lokalpolitiske initiativer som Sydhavnens Folkemøde.
I denne urbanpolitiske scenografi bliver Landet hvor bierne blomstrer, som havde premiere i 2021, nu genopsat og forankret i byggemodningsprocessen på Stejlepladsen. Ruten er markeret med lyserøde pæle og bugter sig gennem de sidste pletter af grøn natur, byggehegn og store maskiner. Værket er så at sige modsvaret til det internationale gæstespil Berlau: Königreich der Geister, idet det symboliserer det nære og lokale. Med høretelefoner bliver man ledt alene gennem en sci-fi fortælling og lydvandring gennem den gamle fiskerhavn, Stejlepladsen og Sydhavnstippen i en fortælling om områdernes historie, transformation og fremtid. Med Landet hvor bierne blomstrer ønsker KIN Festival at skabe lokal opmærksomhed på, hvad der skal ske med den slags områder i fremtiden.
”At åbne op for fremtidsscenarier og økologier, som er bæredygtige og anderledes end dem, vi kan forestille os lige nu, er et af KIN Festivals hovedmål – man kunne kalde det en slags poetisk aktivisme. Og selvom der også er værker på festivalen, som foregår helt og holdent i den ”virkelige verden”, kommer teknologien fortsat til at spille en stor rolle i Sydhavn Teaters udforskning af bæredygtighed og kunst,” slutter Tina Tarpgaard af.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Sydhavn Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.