Flere kunstnere råber nu vagt i gevær over regeringens nye lovforslag, der er fremsat som reaktion på koranafbrændinger, men har store konsekvenser for kunstens ytringsfrihed.
”Det er vigtigt at forsvare kunstens ytringsfrihed. Det er helt afgørende for os som danske borgere.”
Ordene, kommer fra Gitta Malling, instruktør og teaterdirektør på Limfjordsteatret, i en kommentar på Facebook. En reaktion på regeringens hastefrembragte forslag til et nyt lovindgreb, der vil forbyde “utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund,” hvilket ifølge justitsministeren ikke kun handler om koraner, men også offentligt at afbrænde Bibelen eller Toraen.
Lovforslaget er kommet som reaktion på de verserende koranafbrændinger, og et brud på loven kan straffes med en bøde eller fængsel i op til to år. En form for genindførelse af blasfemiparagraffen, som ellers blev afskaffet i 2017, fordi: ”Vi sætter ytringsfriheden højest. Vi skal ikke straffe folk for at gøre nogle tåbelige ting. Man skal have lov at ytre sig,” som daværende justitsminister Søren Pape (K) udtalte dengang til DR.
Gedigen indgriben i ytringsfriheden
Nu er regeringens så i gang med at genindføre en aflægger af blasfemiparagraffen med en gedigen indgriben i ytringsfriheden og straffe til folk. Ikke kun dem, som gør ”tåbelige ting”, som fx Paludans racistiske had-afbrændinger, men også de kunstnere, hvis værker fungerer som politisk kommentar eller religionskritik. Og det bekymrer Gitta Malling, som kommer et opråb til politikerne:
”Ytringsfriheden er en hjørnesten i vores demokratiske samfund, og kunsten spiller en central rolle i at udtrykke forskellige synspunkter, udfordre normer og berige vores kultur. Kunsten tjener ofte som et kritisk redskab til at udfordre status quo. Det giver kunstnere mulighed for at stille spørgsmål ved magtstrukturer, social uretfærdighed og kontroversielle emner. Når vi begrænser ytringsfriheden for kunsten, risikerer vi at undertrykke vigtige diskussioner. Kunstnere bør have retten til at udfordre samfundsnormer og skabe værker, der udfordrer vores tænkning og uddyber vores forståelse af verden omkring os. (…) Pludselig kan vi få en samfundsudvikling, hvor kunstnere undlader at udforske vigtige spørgsmål af frygt for konsekvenserne, hvilket er i strid med grundlæggende principper om ytringsfrihed.”
Råber vagt i gevær
Kunstnerisk leder på Husets Teater, Liv Helm, råber også vagt i gevær på kunstens vegne. I sin kommentar på Facebook refererer hun til justitsminister Peter Hummelgaard, der på spørgsmålet om, hvad den dansk-iranske kunstner Firoozeh Bazrafkan skal gøre i forhold til, at hendes brug af religiøse genstande i sine kunstværker, responderede:
“Jeg vil opfordre hende og andre kunstnere til at skrive noget, mene noget, hugge noget i sten, lave noget musik, hvad ved jeg, i stedet for at ødelægge ting”.
I sig selv en virkelig mærkværdig kommentar til det at skabe kunst, og ikke mindst kunst med en politisk kommentar, hvilket Liv Helm også gør tydeligt i sin kritik:
“Her er vi nødt til at forstå noget omkring ØDELÆGGELSE. Prøv at høre: Kunst kan ikke kun være OPBYGGELIGT. Det skønne er ikke kun det GODE. Kunsten – det sublime – er også grænseoverskridelsen, det grimme, det uventede. Stenen i skoen. Jeg har seriøst hjertebanken over, at landets justitsminister og tilsyneladende et flertal i Folketinget køber ind på det kunstsyn. Jeg troede, der ville gå to sekunder fra lovforslaget blev stillet, til at politikerne indså, at de er ved at indføre censur i kunsten. Men så svarer manden det her. HJÆLP! Helt seriøst. Til enhver tid skal vi forsvare kunstnerens ret og mod til at til at udtrykke sig. Så herfra lyder der et kæmpe opråb til alle chefkollegaer på kunstinstitutioner og alle fonde og støttegivere. Lad os værne om kunstnerisk frihed til alle tider. PUNKTUM”.
Om politikerne lytter til kunstnerne, vides ikke endnu. Et smalt regeringsflertal ser ud til at vedtage lovforslaget. De Radikale Venstre har meldt ud, at de vil have lovteksten ændret, før partiet bakker endegyldigt op: “For os er det afgørende, at man fortsat kan anvende Koranen i kunstnerisk øjemed og i installationer,” lyder det fra udenrigsordfører Christian Friis Bach til Politiken. Men om det lykkes og om de andre partier støtter op om den kunstneriske ytringsfrihed, kan man kun håbe på.