De sidste tre år har teaterforskere arbejdet på at udvikle værktøjer til digitale analyser af Ludvig Holbergs dramatik. Blandt nogle af de overraskende ”fortællinger”, der afslører sig i analyserne, er relationerne imellem kønnene hos Holberg.
De sidste tre år har teaterforskerne Ulla Kallenbach (Universitetet i Bergen), Anna Lawaetz (Det Kgl. Bibliotek), Annelis Kuhlmann (Aarhus Universitet) og en række programmører fra henholdsvis Det Kgl. Bibliotek/Deic og Center for Humanities Computing Aarhus arbejdet på at udvikle værktøjer til digitale analyser af Ludvig Holbergs dramatik.
Formålet er at se, hvordan det at undersøge dramatik som statistik og tal giver mening fra et dramaturgisk synspunkt. Nu er dele af resultaterne udgivet i en artikel i det internationale tidsskrift Orbis Litterarum. Artiklen diskuterer, hvordan man kan gribe den digitale dramaanalyse an, og hvilke udfordringer teaterforskere møder i arbejdet med de nye teknologier. Artiklen giver også bud på værktøjer, som vil kunne anvendes i praktisk dramaturgisk arbejde og teaterproduktion.
Mønstre på tværs af et forfatterskab
Artiklen er den første, som undersøger dansksproget dramatik ved hjælp af digitale analyser. Holbergs komedier udmærker sig ved at lægge sig tæt op ad den italienske maskekomedies figurgalleri, hvor en række karakterer med genkendelige egenskaber medvirker i adskillige af komedierne. Dette giver særlig mulighed for at undersøge, hvordan karaktertyperne udvikler sig over tid, og hvordan de optræder i de enkelte komedier.
Blandt nogle af de overraskende ”fortællinger”, der afslører sig i analyserne, er relationerne imellem kønnene hos Holberg: tjenerfiguren Pernille har eksempelvis 3.634 replikker i det samlede forfatterskab – og er dermed den maskefigur med flest replikker. Hendes mandlige modpart, tjeneren Henrik, har derimod blot 2.068 replikker, og næstflest i det samlede galleri af maskefigurer. Til gengæld er Henrik den mest talende, hvis vi optæller, hvor mange ord, karaktererne siger, dvs. at hans replikker er længere end Pernilles. Henrik har således samlet 42.073 ord mod Pernilles 28.088. Det fortæller noget om komediernes rytme, om teatertruppens skuespillere (den kvinde, der typisk menes at have spillet Pernille var fransk) og om Holbergs radikale syn på kønnene som ligestillede.
De digitale analyser giver muligheder for at finde mønstre på tværs af et forfatterskab, og viser noget om forskellige former for tilstedeværelse – hvem er fysisk til stede på scenen, hvem taler, og hvem bliver der talt om? Artiklen bidrager til den internationale teaterforskning med helt nye bud på værktøjer til at analysere aspekter, der kan være vigtige, når man i den digitale teaterforskning vil tage højde for, at en dramatekst er skrevet med henblik på opførelse, og dermed har en indlejret kropslighed.
Læs artiklen her.
Projektet er finansieret af Aarhus Universitet, DeiC og Det Kgl. Bibliotek.
