★★★★☆☆ Naturen kalder – et stort aluminiumskram fra Jordens indre

Naturen kalder havde premiere i 2019 og er tilbage med en repremiere på Teater Får302. På scenen i den lille andelslejlighed bliver DNA’et i en smartphone foldet ud i små poetiske scener af krop, lyd og fortælling. Tora Balslev inviterer os sanseligt ind i naturvidenskaben med vibrerende grundstoffer og et varmt aluminiumsbad af lyd og bevægelse.

Vi hører Tora Balslev fortælle om skabelsen og de mange atomer, stjernerne sendte ud i rummet, så liv blev til. Niels Lyhne Løkkegaards kompositioner vibrerer hæst som fra en anden galakse, mens grundstofferne begynder at danse for vores øjne. Blødt, hårdt, metallisk eller flydende oplever vi grundlaget for den lille, flade, firkantede ting, vi kalder en smartphone.

Tora Balslev fortæller i introduktionen, at idéen til stykket opstod i mangel på æstetisk relation med en smartphone, selvom den er så stor en del af hverdagen. Et bord af træ kan fx udstråle en sanselighed, så man har lyst til at stryge hånden over det. Derfor dykkede hun ned i telefonens byggesten, hvor det gik op for hende, at den også er natur.

Vibrerende stoflighed

Vi kan næsten mærke på varmen i rummet, at vi bevæger os dybt ind i Jordens indre for at gå på mineraljagt i en utraditionel sanserejse. Kroppen på scenen er skulpturel og organisk som levende installationer. Martin Danielsens lysdesign er holdt mørkt med lave sidelys, der giver en tidløs stemning fra før mennesker satte kloden ud af kurs.

Kroppen sidder med ansigtet hyllet i sort, metallisk nylon. Hænderne bevæger sig ulmende nedenunder. Intensiteten af brummende lyd stiger, stjerner eksploderer og universet bliver til. Kroppen på gulvet udvider sig i alle retninger til lyd af melodika, der klinger som både træ og messing. Vores sanser mod klodens grundfjeld åbnes i alle retninger.

Tora Balslev fortæller undervejs om udviklingen af elektromagnetiske radiobølger, om computerens indhold af sand og om aluminiums lange proces fra bjergart til smartphone. Naturvidenskaben siver ind i kroppen til sanselige udtryk. Armene løftes som antenner, der vibrerer stødvist i alle retninger til elektrisk klikkende musik. Overkroppen drejer til et lydbillede af sandkrystaller, der slår mod hinanden.

Bedstefars aluminium

Tora Balslev fortæller, at hendes bedstefar opfandt praktiske brugsgenstande af aluminium så som lysmanchetter. Hun gennemgår den lange og krævende proces, som dette metal går igennem. Kroppen giver stoffet udtryk og stemme som reaktion på menneskets bearbejdning.

Vi ser det krølle sammen, når oxid knuses og hendes arme og ben krøller sammen. Metallet gøres flydende med en poesi som var det H. C. Andersens tapre tinsoldat, der smelter i pejsen. Dissonerende toner ledsager den lige så lidelsesfulde støbning med vibrerende knæ og stive skuldre, der skal stivne mod dets egen natur. 

Lise Kitten har skabt kostumerne i det sort-hvide metalliske univers med et stort aluminiumstæppe som det absolutte højdepunkt. Det ser ud til at være skabt af bedstefars lysmanchetter og skifter farve fra blåt til orange alt efter lysets refleksioner i materialet. Tora Balslev forsvinder gradvist under det og kravler som et lille aluminiumsvæsen, der rasler lidt fremmedgjort i sin nye fremtoning. 

Naturens kunstnere

Teater Får302 er optaget af forbindelsen mellem mennesker og natur og viser flere forestillinger under temaet. Tora Balslev er, med scenekunstforeningen Daily Fiction, en af mange, der i disse år undersøger begreber som bæredygtighed, ny teknologi og vores relation med naturen gennem kunsten. 

Om Naturen kalder siger Tora Balslev: ”Vi går rundt med 70 ud af 80 grundstoffer og har dermed lidt af hele planeten i lommen”. Telefonen ringer bogstaveligt talt fra Jordens indre og minder os om, at der findes en mere sanselig og bæredygtig tilgang til de ting, vi omgiver os med. 

Tora Balslev transcenderer de umiddelbart kolde og følelsesløse ting som sten og metaller. Hun skaber forbindelser mellem natur og mennesker ved at give begge omsorg og stemme. Som publikum får vi adgang til at føle med et metal og opleve et kram fra et stykke aluminium. Det er en fin, sanselig oplevelse af både viden og krop, der forhåbentlig får os til at lytte mere til naturens kalden. 

LÆS OGSÅ: Vi vil skabe samtaler om bæredygtighed